Grågåsen (Anser anser) har været i kraftig fremgang i årtier til stor glæde for de danske jægere, hvor mange flere nu har mulighed for at få luftens storvildt på tasken. Men jagttiden på grågæssene kunne sagtens være endnu længere.
En meget almindelig fugl
Grågåsen er Least Concern (LC) på både den globale og den danske rødliste, hvilket vil sige, at grågåsen er meget almindelig, og at bestanden ikke er truet på nogen måde.
I 1970’erne blev ynglebestanden i Danmark estimeret til cirka 2.000 par, og i 2018 blev bestanden estimeret til 15.000 par. En stigning på 750 procent! Man estimerer den såkaldte flyway-bestand til cirka en million fugle. Internationalt og i regi af FN’s vandfugleaftale er man enige om et bestandsmål på 545.000 individer, altså lidt mere end halvdelen af den nuværende bestand, blandt andet for at mindske landbrugsskader og risikoen for flykollisioner. (Kilde: Dansk Ornitologisk Forening).
Hvor yngler grågåsen?
Grågåsen er udbredt i et bredt bælte på den nordlige halvkugle, hvor fuglene hvert år trækker nordpå for at yngle. De varmere vintre og tilstedeværelsen af grønne marker året rundt i Danmark har bevirket, at bestanden af både stand- og ynglefugle er steget kraftigt de seneste år. Der er masser af mad, også om vinteren, og masser af ynglesteder.
Vildtforvaltningsrådets målsætning
Bestanden af grågæs er altså gået kraftigt frem og kan lokalt være et problem for landbrug, sårbare økosystemer, sundheden (fugleinfluenza) og flysikkerheden. Vildtforvaltningsrådet ønsker derfor en stabilisering af bestanden, så den ikke fortsætter med at øges så kraftigt. At bestanden af grågæs er øget voldsomt, kan også ses på vildtudbyttet. I 2000 blev der nedlagt 12.016 grågæs i Danmark. I 2020 var dette tal steget til 62.662. En stigning på over 500 procent!
Grågåsens ynglebiologi
Gæssene ankommer i slutningen af februar i store flokke, som i løbet af marts/april deles op i par.
Grågæs er monogame og danner par for livet. Æggene lægges i starten af april. Gåsen ruger i 28 dage, mens gasen holder vagt. Æggene klækkes i starten af maj. Begge forældre deltager i yngelplejen. Efter 8-9 uger er gæslingerne flyvefærdige, det vil sige i starten af juli, og dermed slutter grågåsens yngletid i Danmark.
I august måned begynder gæssene at samles i flokke igen og trække ud mod kysterne, og nogle begynder så småt at flyve sydover.
EU-reglerne fastsætter i Fugledirektivet, at der ikke må fastsættes jagttider i en given arts yngletid eller under forårstrækperioderne til ynglepladserne. For grågæs i Danmark betyder det, at der reelt kunne være jagttid fra 15. juli til 15. februar.
Nuværende jagttid
Grågåsen må jages fra 1. september til 31. januar. Desuden må grågås på omdriftsarealer eller i umiddelbar tilknytning hertil jages fra 1/8-31/8. Det vil sige på dyrkningsfladen, samt i læhegn, grøfter og lignende, som grænser op til omdriftsarealer. Dog ikke inden for en afstand af 300 meter landværts daglig højeste vandstandslinje (hav og fjord) samt søer større end 3 ha. Afstanden i forhold til søer regnes fra vandkanten, det vil sige der, hvor der ved normal vandstand er vand i overfladen, men ikke nødvendigvis åbent vandspejl.
Et omdriftsareal er defineret som agerjord i artikel 4, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.
Unødvendige restriktioner på jagten
Det betyder altså, at i august måned må grågæs IKKE jages på havet eller nærmere end 300 meter fra havet. Og hvis der er en sø på 3 ha (30.000 kvm), må man heller ikke jage grågæs nærmere end 300 meter fra denne, selvom der ligger marker klos op ad søen, eller søen ligger på en anden mands jord. Man skal altså orientere sig godt om, hvordan nabolaget ser ud, hvis man vil jage grågæs i august.
Man må heller ikke jage grågæs i områder, som ikke er i omdrift, hvis de ikke direkte grænser op til arealer i omdrift. Det kunne for eksempel være et vådområde, som ikke er i omdrift, der er adskilt fra jord i omdrift af en skov, et hedeareal eller andet, som ikke er landbrugsjord. Jagten i august kan altså betragtes som en form for regulering uden tilladelse på landbrugsarealer i omdrift – hvis de altså ikke ligger i nærheden af større søer og havet.
Men når den internationale forvaltningsplan angiver, at bestanden næsten kan halveres, og Vildtforvaltningsrådet også mener, at bestanden ikke bør stige i Danmark, så burde man ændre jagttiden til 15. juli til 15. februar uden restriktioner. Det ville også kunne lade sig gøre i forhold til Fugledirektivets restriktioner, som udelukkende forbyder jagt under trækket til ynglepladser og i selve yngletiden. Og som beskrevet i afsnittet om grågåsens ynglebiologi, så ligger grågåsens yngletid reelt mellem 15. februar og 15. juli.
Fakta om grågåsen
Grågåsen er den største af de grå gæs med en spættet grå og hvid fjerdragt, orange næb og lyserøde ben. Grågåsen er omkring 90 cm lang med et vingefang på omkring 175 cm og med en vægt på tre-fire kilo. Gasen er lidt større end gåsen.
Grågæs er planteædere og lever hovedsageligt af græsarter. Kortklippet eller nyligt spiret græs/korn indeholder mere næring end gammelt græs, og derfor ser man ofte grågæs fouragere på folde med får og køer, nysåede marker, ligesom parker med søer og store, klippede plæner ofte er foretrukne madsteder. Da der ikke er meget næring i græs, bruger gæssene meget tid på fødesøgning. Græsset passerer hurtigt gennem gåsens fordøjelsessystem, og deres enorme mængder ekskrementer kan derfor være til stor gene i byens parker. På marker med spirende korn kan en flok gæs gøre stor skade, og derfor søges der mange steder om reguleringstilladelse for at nedbringe markskaderne fra gæssene.
Når det gælder markskader, er det svært at komme med eksakte tal over de tab, som landbruget lider på grund af gæs. Det afhænger af årstiden, afgrøden, omkostningerne ved omsåning, antallet af gæs og meget andet. Men det er ikke usædvanligt, at landmænd med, i denne sammenhæng, uheldigt beliggende jorder kan have tab på flere hundrede tusinde kroner på grund af gæs. Og det er tab, som landbruget ikke kompenseres for.
