Måske var det ikke så skidt, at EU erklærede sikaen for invasiv. Sagen har nemlig skabt en saglig debat blandt mange aktører og ført til dialog, helt op på ministerniveau. Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, har præciseret, at sikaen som invasiv ikke skal håndteres in situ, men ex situ – hvilket betyder, at der ikke må avles videre uden for det naturlige habitat.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har vist deres sande ansigt i denne sag ved kritisk og unuanceret at angribe ministerens udmelding. Hvor DN tidligere fremstod som en almen velgørenhedsorganisation, fremstår de nu mere som en ideologisk aktør som har svært ved at lytte til f.eks. jægerne og deres store faglighed.
Ex situ : Zoologiske haver og dyrehaver
EU-forordningen giver mulighed for bevaring af truede arter i zoologiske haver og dyrehaver. Ex situ betyder netop bevarelse i sådanne områder. Seniorforsker og evolutionsbiolog ved Københavns Universitet, Mikkel H.S. Sinding, påpeger, at den danske sika-bestand er unik, og at dens kromosomer ikke muliggør hybrider med krondyr.
Jeg vil derfor opfordre dyrehaverne og de zoologiske haver til at søge dispensation hos ministeriet – en løsning, som Jeppe Bruus sandsynligvis vil være lydhør overfor.
In situ : Det naturlige habitat
In situ refererer til bekæmpelsen i det naturlige habitat. Af EU’s liste på 114 invasive arter har kun kæmpebjørneklo bekæmpelsespligt. Så med eller uden ministerens udmelding er det op til de lokale at tage ansvar.
I området omkring Tolne Naturpark i det nordlige Vendsyssel, har lodsejere allerede taget stilling. Sikaen bliver midlertidigt fredet i parkens periferi, efter stor opbakning. Debatten har skabt forståelse og tid til at sætte sig ind i sikaens univers.
Det viser den ansvarlighed, der hersker blandt danske jægere. På jagter hvert år afskydes underernærede dyr, der ellers ville dø en pinefuld vinterdød – og som ender på danske spiseborde til gavn for samfundet. DN fremstiller jægere som trofæjægere, men virkeligheden er en helt anden.
DN’s forandring: Fra folkets natur til ideologi
DN blev grundlagt i 1911 med Alfred Hage som første formand. Foreningens oprindelige formål var at give alle danskere adgang til naturen uden hegn.
I dag har DN ændret sig markant og er efter min mening bevæget sig væk fra grundtanken. De fremstår som en ideologisk aktør, hvilket også afspejles i faldende medlemstal.
Vidste du, at vi alle indirekte støtter DN? De er på SKAT’s liste over velgørenhedsorganisationer, hvor bidrag kan trækkes fra i skat. For mig at se fungerer DN ikke længere som velgørenhed, men som ideologi og kampagne.
Derfor vil jeg opfordre til:
- At skatteministeren revurderer begrebet velgørenhed i relation til DN.
- At naturfolk og lodsejere med jord under neglene bidrager til at bringe DN tilbage på sporet. Det kan ske med afsæt i den debat der nu er gået i gang.
DN skal igen blive en tværfaglig og politisk neutral velgørenhedsorganisation, til gavn for både naturen og befolkningen. Ellers bør de ikke have plads ved offentlige instanser. Det viser sagen om sikahjorten med al tydelighed.
