Bukkejagten er jagtårets højdepunkt for rigtig mange danske jægere. Vi kender vildtarten ud og ind, og den er tilgængelig på de hjemlige revirer, hvor den på de fleste steder – og for de fleste jægere – er den største (og ofte eneste) vildtart, som nedlægges med riffel. Der er en enorm jagtmæssig fællesinteresse i denne lille vildtart. Vi deler ivrigt erfaringer og historier, og vi fordyber os gerne i jagtteknikker, reviroptimering og udstyrsvalg til netop denne jagt. Det er naturligvis ingen tilfældighed, at jagtbladene bugner af bukkestof i alle afskygninger. Det er heller ingen hemmelighed, at der er lige så mange vinkler på den attraktive bukkejagt, som der er jægere.
Derfor er overskriften ”Den ideelle bukkeriffel” også særdeles prætentiøs, for hvad der er ideelt for den ene jæger i forhold til hendes eller hans foretrukne måder at dyrke bukkejagt på, er det ikke nødvendigvis for andre. Denne artikel handler derfor om, hvad jeg optimalt set ville vælge til bukkejagten, og det kan sagtens være, at du hellere vil jage med noget helt andet…
Min bukkejagt
Jeg jager udelukkende bukke på pürschjagt. Jeg synes, at anstandsjagt på bukke er kedelig og frustrerende. Dels føler jeg ikke, at jeg ser så meget terræn, når jeg sidder passivt og venter, dels bilder jeg mig ind, at mine chancer for at komme på skudhold af en passende buk er større, når jeg pürscher. Jeg har prøvet begge dele en hel del, og skal jeg være helt ærlig, så er jeg ret sikker på, at min personlige jagtstatistik ikke understøtter mit selvbillede. Eller sagt på en anden måde: Når jeg kigger tilbage på succesraten på de to jagtformer, er de nok nogenlunde lige store. Der er altså ikke noget galt med anstandsjagt… det passer bare bedre til mit temperament at pürsche.
Så for mig handler bukkejagten om at komme på skudhold af bukken til fods. Mere konkret betyder det for mig skudhold på under 100 meter. Ikke fordi jeg ikke kan skyde længere, men fordi jeg ikke har lyst til at skyde længere. Jeg har gennem årene skudt råvildt på mere end 400 meters afstand. Med en god riffel og ordentligt anlæg er det fuldt ud muligt. Men det har næsten altid været forbundet med en følelse af antiklimaks at tage de lange skud. Jeg føler, at jeg har snydt mig selv for udfordringen og spændingen ved at komme helt tæt på. Det er helt enkelt ikke nogen særligt inspirerende oplevelse for mig at skyde langskud efter sommerbukke. Så for at opsummere min foretrukne bukkejagt, så er det altså pürschjagt med skud på under 100 meter, og det er det, jeg forsøger at optimere min ideelle bukkeriffel til.
Lille, let og præcis
Da jeg gerne pürscher længe rundt på reviret, så foretrækker jeg en let riffel, som jeg kan bære på i dagevis. Desuden ønsker jeg mig ekstremt god præcision, så jeg kan stole nogenlunde på, at riflen rammer nøjagtigt der, hvor jeg sigter og placerer mit skud, som jeg vil. En anden fordel med ekstremt god præcision er, at riflen dermed også kan bruges til humant at afslutte en jagt, der er indledt med et mindre godt skud, som i værste fald har resulteret i en anskydning (det sker nemlig også) med et præcist skud på meget lang afstand.
Stort set alle kalibre kan i princippet skyde meget, meget præcist, men når riflen er let, og der er et menneske af kød og blod bag aftrækkeren, så er den praktiske præcision oftest betydeligt bedre med en let kaliber (med lave projektilvægte) end med en kraftigere kaliber. Den lette kaliber er også mere behagelig at skyde med på grund af den mindre rekyl, og dette er også den primære årsag til den bedre praktiske præcision. At lette kalibre også alt andet lige er mere sikre, er kun en ekstra bonus.
Jeg har igennem tiderne eksperimenteret en del med lidt tungere revolverkalibre såsom .44 Remington magnum i en let og kort repetérriffel, men dels var rekylen ikke behagelig, og dels var den praktiske præcision ikke helt i top. Skal jeg vælge frit på alle kaliberhylder, vil jeg derfor i dag pege på en klassisk kaliber som .222 Remington, der nærmest er designet til jagt på vildt i den størrelsesorden (og også tidligere var professionelles foretrukne kaliber til opgaven). Rekylen er stort set umærkelig, og i en god riffel er præcisionen fremragende.
At disse små kalibre har mistet en meget stor del af deres tidligere popularitet, skyldes nok især, at der i højere grad er kommet større vildtarter på revirerne, som jægerne helst ikke vil være udelukket fra at nedlægge, hvis muligheden pludselig opstår. Det er en helt igennem en fair, legitim og fornuftig overvejelse at vælge en allroundriffel og bruge den til det hele, men denne artikel handler om bukke og bukkerifler…
Begrænset udvalg
Hvis man ser bort fra ekstremt kostbare, håndbyggede rifler, så er udvalget af nyproducerede lette præcisionsrifler i små kalibre ret begrænset. Stort set alle riffelfabrikanter magter at sætte en standardlåsestol designet til mellemklassekalibre såsom .30-06 op til en lille kaliber som .222 Remington, men det er en grov og uskøn løsning, som desuden bliver meget tungere end nødvendigt.
En oplagt løsning for mig ville være at gå efter en let kipplauf-riffel dimensioneret efter kaliberen. Kipplauf-rifler er oftest ekstremt præcise, lette og elegante. Jeg har stor jagtmæssig erfaring med en Krieghoff Hubertus (som allroundriffel i en noget kraftigere kaliber). Et traditionelt valg som i en passende fin lille råvildtkaliber ville løse opgaven perfekt for mig. Det samme ville naturligvis være tilfældet med en anden fin kipplauf såsom Blaser K95. Det er vist mest et spørgsmål om smag, behag og tilgængelighed.
En repetérriffel har naturligvis også sine fordele, og også her er der fine rifler på hylderne. SAKO 90 fås med en låsestol skaleret til .222 Remington. Faktisk har SAKO i mere end 70 år haft finkalibrede cylinderlåsrifler på programmet – det startede med den legendariske L46, som senere blev udviklet til model Vixen. I mine øjne er den lille SAKO 90 et glimrende valg til den ideelle råvildtriffel.
Men der findes faktisk også et udmærket dansk bud. Schultz og Larsens nyeste skud på stammen – S&L Legacy – er også en fantastisk lille repetérriffel i stål og træ skaleret til små fine kalibre. En kvalitetsriffel med en hel del dansk lokalpatriotisk aura.
Er man villig til at bevæge sig ind på brugtmarkedet, er der både fine kipplaufrifler og klassiske SAKO Vixen at få til meget rimelige penge.
Let riffel – let optik
Bukkepürsch foregår hverken om natten eller i meget dårligt lys. Derfor er der ikke nogen som helst grund til store, lysstærke sigtekikkerter på en bukkeriffel, som dels ødelægger de klejne riflers balance, og dels ser klodsede og akavede ud på toppen af de elegante våben. Igennem årene er det også gået op for mig, at jeg ikke kan bruge variabel forstørrelse til noget på bukkepürsch. Jeg går under alle omstændigheder så tæt på, at jeg rigeligt kan klare mig med en lille forstørrelse som 4x. Hvis der ikke er zoom på kikkerten, er der i øvrigt en ting mindre at koncentrere sig om… man er altid klar til skud.
For mig er en kvalitetskikkert i 4×32 derfor noget nær optimal til formålet. Desværre er der ikke mange, der laver små elegante kikkerter med fast forstørrelse længere. Faktisk er der stort set ingen. Leupold har lidt, men jeg tvivler på, at den findes i det danske sortiment. Desuden har mindre tyske brands som Kaps (4×36) og Schmidt & Bender (6×42) et lille udvalg. Det er muligt, at der er flere, men de er i så fald svære at finde. I mangel af bedre kan jeg derfor blive tvunget til at vælge en lille zoom-kikkert. Alternativt er der masser af fine kikkerter at få på brugtmarkedet.
Besidderglæde…
Som jeg indledningsvist var inde på, så er der formentlige lige så mange fint nuancerede vinkler på, hvad god bukkejagt og optimale bukkerifler er, som der er jægere, som dyrker bukkejagt. Langt de fleste bukke i Danmark og omegn nedlægges med allroundrifler i allroundkalibre som .308 Winchester eller .30-06. Det fungerer fantastisk.
Men for mig er grejnørderiet en del af jagtoplevelsen. Fintuning af udstyret er en interesse i sig selv. Glæden ved det funktionelle design, kvaliteten af håndværket og historien bag mit våben udgør en væsentlig del af den besidderglæde, jeg føler hver gang, jeg har riflen i hænderne.
Jeg er derfor også særligt interesseret i klassisk design med masser af konstruktionsmæssig kvalitet og håndværk. Træ og blåneret metal (helst stål) er derfor de eneste materialevalg, jeg vil overveje, hvis jeg skal vælge en personlig bukkeriffel.
