AF CHRISTIAN FÆRCH
FOTOS CHRISTIAN FÆRCH OG STEEN ANDERSEN SAMT GIEDRIIUS OG JACO VAN DER ENDE/SHUTTERSTOCK
Rævejagt er en meget udfordrende form for jagt. Ræven er særdeles årvågen, og en succesfuld rævejagt stiller normalt store krav til jægeren.
Men hvorfor så bruge fældefangst? Der er jo ikke nogen jagtlig udfordring i at aflive en ræv i en fælde. Lige præcis dette illustrerer forskellen på jagt og regulering. Jagt er at høste af naturens overskud, mens regulering er at fjerne dyr og fugle, der volder skade.
BESØG DANMARKS NYE STORE
JAGT- OG OUTDOORMESSE
19. – 21. AUGUST 2022
Hvorfor bruge fælde?
Baggrunden for at sætte en rævefælde er typisk afstedkommet af en henvendelse fra en lodsejer, som enten har set en ræv med skab eller er træt af rævens besøg ved kaninbure eller hønsegårde. Baggrunden kan også være, at man er træt af et tæt naboskab med ræven og med det ubehag, dette kan medføre. Vi har eksempler på, at en ræv er flyttet ind under terrassen, eller at den har lavet hule under redskabsskuret. Som jægere synes vi nok også, at ræven skal holde sig væk fra fasanvolieren.
Jeg vil gerne dele mine erfaringer med andre, ikke fordi de er den eneste sandhed, men fordi de måske kan bruges som inspiration.
Jeg har sammen med en lille gruppe drevet fældefangst af ræve gennem de sidste 10 år. Der er ikke lavet en samlet opgørelse over antallet af fangne ræve, men det overstiger 50. Alene det sidste år har vi fanget mere end 20.
Vi har i Hillerød i Nordsjælland organiseret fældefangsten gennem Jægerrådet som et tilbud til kommunens borgere. Det er med til at give os goodwill. Husk i den forbindelse på, at det er de mange, der bestemmer reglerne for os få jægere.
Lovgrundlag
Ifølge Jagtloven må nedlæggelse eller ombringelse af vildt kun ske ved skydevåben, med andre ord fældefangst er ikke lovligt.
Reguleringsbekendtgørelsen giver os dog visse muligheder.
Bekendtgørelse om skadevoldende vildt § 5:
I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder fasaner, agerhøns eller andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme må ræv reguleres i perioden 1. juni -29. februar, herunder med fælder.
Stk 2. I en afstand af indtil 10 m fra de i stk 1 nævnte indhegninger og i en afstand af 10 meter fra bebyggelse må ræv reguleres i fælde i perioden 1. juni – 29. februar.
Det er ejeren eller brugeren af ejendommen, der skal give tilladelse. En jagtlejekontrakt giver ikke tilladelse til fældefangst, med mindre det er skrevet direkte ind i den
Bestemmelsen giver os ret til at fange og efterfølgende aflive ræve, uanset alder. I modsætning til bestemmelsen om regulering af rævehvalpe uden for grav.
Inden man går i gang
Fælder skal tilses 2 gange dagligt eller overvåges elektronisk. Tilsynet må gerne foretages af en person uden jagttegn. Det kan eksempelvis være husejeren.
Fælden skal overholde nogle krav. De fremgår af bekendtgørelsen. Man skal selvfølgelig overholde de formelle krav, ikke mindst fordi ikke alle landets borgere synes, at det etisk er i orden at slå dyr ihjel.
Der skal jævnligt skiftes madding i fælden, specielt i den varme del af året. Et stykke kød, der har ligget 14 dage i sommervarmen, lugter ikke godt, ligesom det typisk vil være fyldt med maddiker. Der er også nogle løbende opgaver, som skal løses, herunder måske også noget transporttid.
Når man er så heldig eller dygtig, at man fanger en ræv, skal den aflives. Våbnet, der skal bruges, forudsætter et jagttegn. Der skal således være en jæger til rådighed, typisk om morgenen. Det har vi løst ved at være en gruppe.
Hvordan gør man så?
Man anskaffer sig en rævefælde. Det vil sige, man køber en færdig fælde, eller laver en selv. Rævefælden skal overholde nogle bestemte mål, og den må ikke kunne beskadige dyret.
De fælder, man køber, er typisk trådfælder, mens dem, man laver selv, er træfælder.
Vi har arbejdet med flere forskellige typer af trådfælder. Vores erfaring med trådfælderne er, at de ikke vejer så meget som træfælderne, hvilket er en fordel, når de skal transporteres fra ét sted til et andet. Når man sætter dem, skal man huske, at de skal være overdækkede og forsynede med navn og data på kontaktpersonen.
Ræven vil helst ikke træde på trådnettet i bunden, derfor er det en god ide at fylde et lag jord ind i bunden. Det får måske også ræven til føle fælden mindre farlig.
Vi har benyttet gennemgangsfælder, men de viste sig at være for korte. Det betød, at, når ræven fjernede lokkemaden og dermed udløste fælden, ramte lugen bagpartiet eller halen og smækkede derfor ikke. Derfor kunne ræven uhindret bakke ud, og vi fandt en smækket fælde tømt for madding.
De sidste par år har vi overvejende brugt træfælder. Vi bruger eller rettere har ladet os inspirere af den såkaldte Kalø model. Man kan finde tegningerne på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. Den viste model er lavet af brædder. Vi er gået over til at bruge 6 millimeter støbeplader, som så forstærkes med lægter i samlingerne. Det reducerer fældens vægt.
Er træfælden så mere effektiv end trådfælden?
Vi har et enkelt eksempel, hvor vi i en villahave havde haft en trådfælde stående i 2 måneder uden at fange noget. Vi valgte at skifte den ud med en træfælde. To dage senere fangede vi en skabsræv.
Nu er ét eksempel absolut ikke tilstrækkeligt til en konklusion, men vi føler os bare mere komfortable ved træfælderne.
Madding
Rævene er stort altædende, så hvilken betydning arten af lokkemad har, ved jeg ikke. Vi bruger pølser. Dem har vi altid, og de er lette at fastgøre til udløsermekanismen.
Ræven er et årvågent dyr
Ræven er et meget årvågent dyr. Det har mange jægere bitterligt erfaret, når de forpassede chancen for at skyde til ræv, for ikke at tale om de mange flere chancer, de missede uden at vide det. For ræven opdagede dem, før de opdagede ræven.
Vil de så gå i en fælde? Svaret er ubetinget ja. Men vi har også på vildtkameraer adskillige optagelser af ræve, der bare går rundt om fælden uden at lade sig forføre af lokkemaden.
Byræve har ikke den samme naturlige skyhed over for mennesker som landræve, men jeg har fanget landræve i fælder. Hønsene var for forførende. I gamle dage, hvor de døde høns blev smidt på møddingen, var de typisk væk i løbet af én til to dage. Mikkel var heller ikke bange for et raskt indbrud i hønsegården.
Det er overvejende unge ræve, vi fanger, herunder hvalpe. Når vi har fanget en hvalp i en have, sker der typisk det, at moderen flytter den øvrige del af kuldet til et andet sted.
Ræve med sygdom
Ræve kan få skab. Det er i øvrigt en typisk grund til, at vi bliver kontaktet. Ræve med skab er normalt mindre sky end raske ræve, da de på grund af kuldetabet har et større behov for mad. Måske hæmmer sygdommen også deres jagtevner
Pas på skab
Hvis du kommer i nærheden af ræv med skab, så pas på. Det kan smitte mennesker. Jeg har selv været udsat for det. Det sker nok ikke særlig hyppigt. Min læge havde ikke oplevet det før i sin 20-årige tid som alment praktiserende læge. Hudlægen konstaterede, at det var skab. Skaben giver sig udslag i en kraftig trang til at klø sig. Kuren består i, at man med en uges mellemrum skal spise nogle piller og så i øvrigt undlade nær kontakt med andre mennesker. Vi er ikke et naturligt moderdyr for ræveskab og derfor nemme at kurere. Men gør lægen opmærksom på muligheden.
Skab smitter ved, at æg overføres til det nye værtsdyr, så det er ikke kun ved at røre ved det syge dyr, man bliver smittet. Man kan også blive smittet ved at røre ved fælden, buske og andet, som en syg ræv har været i kontakt med. Æggene kan overleve frost, men ikke en vask ved 60 grader.
Hunde og katte kan godt blive smittet uden at have været i direkte kontakt med en syg ræv.
Rævene kan også have dværgbændelorm. Der er eksempler på, at dværgbændelormen har spredt sig til mennesker, men ifølge Statens Seruminstitut er der dog ikke eksempler på, at mennesker er blevet inficeret i Danmark.
Aflivning
Når man har fanget en ræv, skal den aflives. Man må ikke transportere den et andet sted hen for at slippe den ud.
Det er vigtigt, at man gør det klart på forhånd, hvis man udfører fældefangsten for andre. Det er muligt, at grundejeren gerne vil have fanget og aflivet en ræv med skab men derimod ønsker en ræv uden synligt skab sluppet ud. Men er der skab i et område, er der risiko for, at tilsyneladende raske ræve i området også har det. Det er bare ikke synligt endnu. Aflivning/ikke aflivning er en diskussion, der skal være overstået, inden man har brugt tid på at sætte fælde op osv.
Vi bruger en almindelig salonriffel til aflivning. Den larmer ikke, og den ødelægger ikke fælden. Når man dræber et dyr, der er i ens besiddelse, er det ikke jagt, og dermed gælder jagtlovens bestemmelser om våbentype ikke, men det skal ske på en måde, som ikke påfører dyret unødig smerte.
Bifangst
Ud over ræve har vi fanget katte, husskader, solsorte, ildere og en enkelt gang naboens hund.
De skal alle som én slippes ud. Katte, hunde og solsorterne, fordi de må ikke reguleres. Skaden skal slippes ud, fordi den kræver en særskilt reguleringstilladelse, og rævefælden overholder desuden ikke målene for skadefælder.
Hvad med ilderen? Den skal også slippes ud, for fælden overstiger målene for en lovlig ilderfælde. Disse målkrav gælder dog ikke, hvis det er en mink, for den er invasiv. Selv om ilderen på Fyn og Sjælland stammer fra undslupne farmdyr en gang i 30erne, opfattes den ikke som invasiv. Den har været her engang før istiden.
Ejeren af den hund, som gik i fælden, blev i øvrigt noget ophidset. Han havde åbenbart overset lovbestemmelsen om, at hunde skal holdes på egen grund.
Jagttider og reguleringstider for ræv jagt
- 1.09 til 31.01. Da der er tale om jagt, er det kun med skydevåben og fra solopgang til solnedgang.
Regulering
- Regulering af ræv kræver ikke tilladelse fra Naturstyrelsen, men man indestår for, at forudsætningerne for at regulering er opfyldt. Det vil sige at forhindre skade eller imødegå risiko for smitte. Hvad det betyder i praksis, er ikke nærmere defineret.
- Hvis ræven gør skade på den øvrige fauna, må den reguleres i perioden 1. februar til 29. februar. Bemærk, bestemmelsen indeholder ikke eksplicit tilladelse til brug af fælder, så det er kun med skydevåben.
- På ejendomme, hvor der er gennemført biotopplaner, må ræv reguleres med fælder i perioden 1. januar til 29. februar. Her er der ikke krav om en maksimal afstand fra hegninger, bygninger osv.
- Rævehvalpe må reguleres uden for grav i perioden 1. juli til 31. august, dog kun hvis der ikke er gennemført biotopplaner for ejendommen. Bemærk igen kun med skydevåben. Det er ikke lovligt, at lade en hund jage ungerne ud af graven.
- Inde i forsvarlige indhegninger med frilandsgrise, fasaner, agerhøns og andefugle samt i bebyggelse og pelsfarme må ræv reguleres med fælder og skydevåben i perioden 1. juni til 29.februar
- I en afstand af indtil 10 m fra disse indhegninger og bygninger må ræv reguleres med fælder i perioden 1. juni til 29. februar.
- I en afstand af indtil 25 m fra disse indhegninger og bygninger må ræv reguleres med skydevåben i perioden 1. juni til 29. februar. Inden man bruger skydevåben i bymæssig bebyggelse, skal man overveje det forsvarlige i det, samt undersøge ordensbekendtgørelsen. Jeg vil anbefale en forudgående kontakt til politiet.
- I de tilfælde, hvor reguleringen må foretages med skydevåben, må den foretages fra lovlige stiger og tårne fra 1,5 time før solopgang og til 1,5 time efter solnedgang. Her må man bruge riflet våben og haglvåben. Ved jagt må man ikke medbringe haglvåben i tårne og stiger.
Reglerne for regulering er meget indviklede, så jeg vil råde til, at med mindre man har et meget nøje kendskab til reglerne, så find dem på nettet, så det er den gældende version og læs, hvad der er relevant for den aktuelle situation.
Vær for god ordens skyld opmærksom på, at med mindre reglerne for regulering siger noget andet, så gælder jagtlovens bestemmelser.
Reglerne kan findes lettest ved at google dem.
