TEKST OG FOTO: KAREN OG POUL VESTERVANG AMBIRK
”Den 22. August om formiddagen startede Karen og jeg den gamle Volvo – pakket med alt tænkeligt jagtudstyr incl. 3½ Bretons til en uges jagt på ryper i fjeldene omkring Saxnæs i det sydlige Lapland.”
Den halve Breton var en 15 ugers hvalp, der skulle afleveres i Strømsund til de nye ejere; Susanne og Fredrik Näsval fra Jokkmok.
Vores tur startede med en Tycho Brahes dag, da vi kørte ind i Åsarna og ledte efter et sted at overnatte. Idet vi opdagede skiltet til Moose Hotel, overså chaufføren samtidig det kendte skilt med fotografiapparatet. Blitz sagde det lige i ansigtet. ØV. Nå, men ind på hotellet og bestille et værelse for natten. Derefter op til skiskydestadionet lige nordvest for byen for at lufte hundene. Alle fire tosser nød at komme ud af bilen og løbe frit omkring i skoven, og vi gik en tur ad de asfalterede skispor. Pludselig gav unghunden Tænda et piv og løftede det ene forben. Kigge på poten! Endnu et ØV. En af neglene var revet næsten af og hang i et tyndt stykke negl. Jeg tog et multitool og rev neglen af. Allerede en hund nede, og vi manglede stadig 400 kilometer, inden vi var fremme i Saxnäs. Efter en god nats søvn og et godt morgenmåltid kørte vi igen nordpå, og til middag afleverede vi Stevnsåens Atos til de nye ejere og fortsatte vores tur nordover.
Turen op gennem godt halvdelen af det lange land ad indlandsvejen krydres af det ene panoramabillede efter det andet. Der er bare så smukt!
Til premiere-jagten havde vi købt jaktkort til VS1 – det vestligste terræn i området, grænsende ind til Norge.
Dagen startede fint med gråvejr og svag vind. Vi gik de ca. 1½ kilometer op/ind i fjeldet og slap hundene – de to vi havde tilbage, da Tænda holdt fri med sin afrevne negl!
Sally og Saga startede straks deres store søg ud over de flotte fjelde. De gik begge fornuftigt, dog med en del markeringer af sjaggere i birkepurren. Efter en halv times tid mærker Saga fært og står kort ca. 100 meter fra Karen. Der letter en rype ret foran hende. Respekt. Karen når frem til Saga, og endnu 5-6 ryper flyver i forskellige retninger – bum – bum. – de fløj stærkt! Jeg havde set 4 af ryperne slå vingerne ud ved foden af et klippefremspring og gik hurtigt mod stedet, ca. 300 meter ude til venstre. Saga havde også bemærket det, og inden jeg nåede frem, var hun over klippen og væk. Da jeg kom op og kunne se over klippen, rejste en rype ret foran Saga. Jeg ventede lidt, skød og det var dejligt at se, at den pakkede i knaldet. I det samme letter endnu en fugl. Andet skud bliver kastet til højre over klippen, og Sally preller voldsomt i retningen. Karen fløjter uden resultat. Mens jeg står og beundrer rypen, som Saga har apporteret til mig, kommer Sally over fjeldkanten med den smukkeste, udfarvede rype i munden. Når man ikke rammer så godt – skal man have en god apportør! En god start på årets rypejagt.
Kort tid efter havde begge hunde kontakt med et lille kuld langt ude, men kunne ikke holde dem. Det var tid til lunch i fjeldet. Vi satte os og pakkede klemmerne og kaffen (og en enkelt øl) ud og opdagede samtidig, at skyerne var blevet mørkere over fjeldene, og det begyndte at dryppe lidt fra oven. Inden kaffen var drukket, var det ikke dryp, men voldsom regn. Vi var ca. 5 kilometer fra bilen, og turen blev meget direkte mod bilen. Inden vi nåede ned, var vi gennemblødte, men hvad gør det, når man er på jagt og på ferie!
Vores hytte var jo varm, og der var rigeligt med tempereret rødvin.
På anden dagen havde vi en dejlig tur på Satsfjeldet, men satsede forkert og gik højt op fra starten. Vi gik i ca. 1000 meters højde, men fandt ingen ryper. Kun masser af rener! Hundene gik fornuftigt i det hårde terræn, men til middag var der ikke meget benzin på efter de to dage i fjeldet. Derefter tog vi en velfortjent fridag fra jagt og legede turister. Der er masser at se på i området.
Vi drog afsted på Vildmarksvejen (500 km. rundtur), så blandt andet et imponerende vandfald og fandt en god frokost. Desuden havde vi Tænda med ude på fjeldet, hvor hun fik en gummisok på. og så glemte hun helt, at hun manglede en negl! Hun ville gerne med på jagt.
Den tredje. jagtdag havde vi jaktkort til Marsfjeldet. Da vi stod op, stod solen også op! Der var næsten 20 grader, da vi kørte fra stugan. Efter den smukke tur rundt om Kultsøen startede vi den korte, men ret intense opstigning til Marsfjeldet. ½ time senere var vi over trægrænsen – og nu med 3 hunde!
Vi tog en forfriskning, da temperaturen nu var over 20 grader i 800 meters højde, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi måtte tage en T-shirt af, så vi bare havde tynde, luftige skjorter på. Vi var enige om, at i den varme kunne hundene ikke holde ret længe!
Det blev dog gjort til skamme. Hundene havde haft godt af en fridag. De gik fantastisk, og ret hurtigt fik Sally føling med fært. Hun stod kort langt ude, men lige inden Karen nåede helt frem, gik et lille kuld ryper på 6-7 stykker på vingerne. De 2 besluttede sig dog for at flyve ud til højre og lande kun ca. 100 meter fra mig. Saga var hurtigt fremme og tog stand. Jeg nåede frem, og den ene rype blev leveret efter en flot rejsning over 30 meter. Den anden var løbet endnu længere frem og lettede uden for skudhold. Sally apporterede hurtigt rypen til Karen, og dagen var i gang.
Karen havde set, at resten af flokken var landet i et lille krat midt i en myr. Vi gik direkte mod myren, og hundene søgte godt under vind. Hurtigt fik begge hunde stand. Karen gik til Sally, der stod tættest på. Da hun nåede næsten frem til hunden, blev krattet levende. Der lettede 15-20 ryper i mange tempi. Karens bøsse blev hurtigt tom. Saga havde dog stadig stand 30-40 meter fra de mange ryper. Jeg gik til Saga, og på ordre rejste hun 3 ryper, og jeg fik den ene med et halvlangt skud.
Efter apporten opdagede vi, at vi havde gået i næsten 2 timer, så det var tid til en frokostpause i det skønne vejr. Hundene trængte også til en pause og lidt mad!
Efter frokost vendte vi og gik i en pæn bue tilbage mod bilen. Vi havde endnu to opfløj af ryper – den ene med stand, men ryperne ville ikke lege med os mere! De lettede for langt ude.
Vi tog nedstigningen og kørte direkte til vores stuga på kanten af Kultsøen. Af med tøjet og på hovedet i den kolde elv! Det var sk… koldt, men meget forfriskende. Hundene syntes, at det var dejligt!!!
Det var tredje gang, at vi tog til Saxnäs for at nyde Lapland, koldfjeldet, naturen og frijagten i Sverige. Hvis man har tilknytning til Sverige, er der premiere på ryper, tjur og urfugl d. 25. august. Hvis man bare er turist, så må man vente i 3 uger på premieren for udlændinge – d. 16. september. I år havde vi meget varmt vejr, men de af vores venner, der tog til Saxnäs 3 uger senere havde også lidt sne. Det kan hurtigt skifte i de egne.
Vi har allerede bestilt stuga til næste års premiere på ripa ock skogsfogel! Det går i blodet!
En meget sund ferie og jagtform med typisk 12 – 16 km i benene, så når man rammer sofaen om eftermiddagen med en god øl, er man meget veltilpas! Hundene har vel løbet 60-80 kilometer hver! (flere med GPS-halsbånd har været over 90 km. på en dag)
Så, kære jæger, kan du lide at gå på jagt og ikke stå på jagt, så anskaf dig en stående hund, en forstående kone/mand og slå ferie og jagt sammen og kom afsted på rypejagt.
