TEKST: LARS BUCHARD
FOTO: LARS BUCHARD SAMT MARK CAUNT/SHUTTERSTOCK
Indtil videre har turene til Canada indbragt mig 18 sortbjørne og en del andet vildt. Jeg har guidet ret mange ligeså, primært i Canada, i den nordlige del af provinsen, Alberta. Jeg havde også den fornøjelse at guide de to herlige gutter, Jørgen & Nikolaj fra det folkekære TV program Nak & Æd i 2016, hvor jagten gik efter “Sortbjørn & Bæver”. Ligeledes formidlede jeg også kontakten til min australske kollega, hvor de filmede afsnittet “Vandbøffel & Wallaby”, hvilket er en helt anden spændende historie.
Bjørnen – Ursus americanus
Sortbjørnen er faktisk ikke kun sort, men kan variere fra helt blond over i forskellige nuancer fra rødlig og gennem hele spektret af brun til sort. Der findes flest sorte, men nogle revirer kan tilbyde op til 30 – 40 % farvede bjørne, som tit er mest eftertragtede som trofæ især for de amerikanske bjørnejægere.
Såvel hunner som hanbjørne er jagtbare, da det kan være svært at se forskel på køn, især på yngre bjørne. Størrelsen på en hanbjørn varierer fra en voksen han på cirka 100 kg op til 250 kg. Som tommelfingerregel er det hanbjørnene, som bliver størst.
Der er tre trofæer på en hanbjørn – skindet – kraniet og penisknoglen, der passende kan bruges til rørepind i drinks. Sortbjørnen er ikke truet overhovedet. Fakta er, at der er stigende bestande i det nordlige Amerika og Canada. Flere steder er det muligt at opnå licens til, at hver jæger kan fælde to bjørne på den samme rejse.
Jagtsæsonen
Der er ikke de store forskelle fra stat til stat eller fra USA til Canada på jagttiderne – men lokale variationer forekommer. Generelt kan man skrive, at:
Forårssæsonen starter i april og slutter nogle steder midt i juni andre steder i slutningen af juni.
Efterårssæsonen starter typisk 1. september og gælder december ud.
Forårsjagten
Er den jomfruelige jagt, hvor bjørnene lige er kommet ud fra deres vinterhi. Det er typisk det tidspunkt, hvor vi ser flest bjørne. En bjørn bruger 7 – 10 dage på at omstille sig efter det lange ophold i vinterhiet til igen at kunne optage føde. Derefter går de med glubsk appetit efter deres livret, som er kløver og blue belly blomsten, som er en lille klokkeblomst, der er ret sødlig samt græs og urter.
Forårsjagterne, specielt i det tidlige forår, er det tidspunkt, hvor vi finder den flotteste pels og de længste kløer. Det skyldes, at alt vokser, mens den ligger i hi såvel negle som pelsen, da det ikke bliver udsat for brug/slid og så videre.
Fødegrundlaget er begrænset til mindre lokaliteter, hvilket derfor gør det lettere at spotte bjørnene. Det er også et faktum, at vegetationen normalt ikke har nået størrelser, som kan danne skjul. Forårsjagten kan som regel kombineres med licens til ulv/coyote (Canis latrans). Vi ser normalt mange bjørne på disse jagter. Det er helt normalt at se 15 – plus 40 bjørne på 6 dages jagt. På Nak & Æd turen så vi 21 bjørne på de to dage, optagelserne stod på. Den bedste jagttid om foråret er starten af maj og frem til midten af juli. April er for tidligt og alt for usikkert for at møde bjørne. De har ikke forladt deres vinterhi endnu eller er først lige gået igang med omstillingsprocessen til at kunne optage føde.
Efterårsjagten
Denne tid på året giver helt andre jagtmuligheder. Her er der mulighed for at kombinere bjørnejagt med andre vildtarter. Jeg synes ikke, at vi ser helt det samme antal bjørne, og vil derfor mene, at dette skyldes, at fødegrundlaget er spredt meget bredere ud, nu hvor der er rigtigt mange insekter og bær mange steder. Bjørnene bruger nu det meste at tiden på, at fede sig selv op, inden de går i hi. En bjørn kan veje 30 % mere om efteråret, end da den kom ud af sit hi i foråret. I efteråret vokser pelsen sig kraftig og flot igen. Den bedste jagttid om efteråret er så tidligt som muligt fra 1. september og maximalt tre uger frem. Jeg har oplevet at nedlægge bjørn med en kunde lidt ind i oktober måned, men det er meget usikkert. Typisk går de store bjørne senest i hi, og man kan være heldig at se dem helt inde i november.
Spot and stalk
Denne jagtform er klart den mest brugte for os danskere. Bjørne kan træffes hele døgnet. Deres primetime, de tidspunkter, hvor der er størst chance for at møde bjørn, er helt klart et par timer, før det bliver mørkt, hvor de virkelig er aktive. Jeg har erfaret, at bjørnen normalt ikke er super aktiv meget tidligt om morgen. Jeg har været heldig at møde bjørne sammen med kunder relativt tidligt om morgen, men langt flere gange har vi kørt forgæves i døgnets tidlige timer.
Jeg plejer at bygge vores teltlejr op nogle dage før ankomsten af de første jægere. Tiden før ankomsten bruges også til at køre ud og spotte efter dyr. Der leder vi efter de nye skud af kløver og tjekker efter bidmærker og kigger efter gammelt som nyt fald, der viser gentagne besøg af bjørnene.
Jeg går altid rundt for at finde fodaftryk for at danne mig et billede af størrelsen på dyrene, og desuden kigger jeg på træstammerne efter kradsemærker og markeringer af bjørn. Det er normalt riffeljægere, der vælger denne jagt, men jeg oplever også, at der kommer flere og flere buejæger til, som ønsker at prøve kræfter med at nedlægge bjørn.
Vi kører i pickup truck og ATV for at “cover some ground”, som man siger derovre, desuden pürscher vi gerne en del rundt. Det er normalt op til jægeren, hvor meget vedkommende vil lægge i det – for vi kan sagtens pürsche 10 – 15 – 20 km rundt hver dag. Ønsker jægeren den romantiske jagt på hesteryg, er dette også en mulighed.
Baitjagt
Denne jagtform er utrolig intens, hvor man typisk kommer helt tæt på bjørnene. Denne jagtform betyder, at man sidder på en foderplads. Der er ofte mulighed for at se flere bjørne, ja endda på samme tid og måske endda nedlægge den helt store! Coyote kan også finde på at indfinde sig.
Nogle løfter øjenbrynene, når de hører tale om denne jagtform, men det afhænger jo af, hvilke øjne man ser med. Man kan også sige, at det vel ikke er meget anderledes end at sidde på måneskins jagt efter vildsvin! Bortset fra, at her kan du se, hvad der skydes efter, da al jagt foregår i dagslys. Ved denne jagtform skal der fodres i god tid forinden.
Jægeren sidder normalt i en treestand i en afstand af 20 – 45 m væk fra foderpladsen. Det er en meget effektiv jagtform, der kan få pulsen helt op for selv den inkarnerede jæger. Jeg glemmer ikke en kunde, der sad på bait, og en bjørn kom ind og valgte lige pludselig at klatre op til jægeren, bjørnen nåede helt op til skytten, der bogstavelig talt satte riffelmundingen på bjørnes pande og trykkede af. Han var lidt rystet bagefter.
Der baites/fodres med korn, der overhældes med brugt fritureolie. Kan man få fat i nogle bævere, er succesen i hus, da bæverkød er en delikatesse for bjørnen. Der fodres i plast- eller ståltønder, som er fastgjorte. Vildtkameraer er klart en stor hjælp for at vide, hvad der kommer ind på pladsen, og ikke mindst størrelsen af bjørnene. En bait sættes op én til to uger, før første kunde ankommer. Denne jagtform henvender sig til både riffel- og især buejægere, som den er særdeles velegnet til. Cirka halvdelen er riffeljægere og den anden halvdel buejægere.
Minimumskravet for buejægere i Alberta er 40 pund, British Columbia kræver 45 pund, og i USA er kravet i Idaho ligeledes 40 pund som minimumskrav for trækvægten.
Jagt med hunde
Bjørnejagt med hunde er ikke nogen udbredt jagtform, men anvendes dog i British Colombia og i nogle amerikanske stater, herunder Idaho.
Hjemmefra kender vi jo til drivjagt, og dette er noget, der minder herom.
En meget gammel jagtform, hvor vi igen bruger menneskets bedste ven og dens fortræffeligheder. Det foregår ved, at alle de hunde, der bruges 4 – 10 styks, alle bærer GPS-halsbånd. Jagtguiden har så en håndholdt modtager, der kan følge alle hundene. Jagten foregår ved, at man kører rundt i en pickup truck, hvor hundene står i deres bur på ladet med deres næser ud og snuser. De er så dygtige, at de ved kørsel kan give hals, hvis de får fært af bjørn, hvorefter den vilde jagt sætter ind. Bjørnen nedlægges nogle gange under drev, men mere sandsynligt er, at den har søgt ly i et træ. Jagten kan også starte ved et friskt spor i mudder eller under spot and stalk. Igen en jagtform, der er yderst effektiv.
Sortbjørnens føde
Sortbjørnen er vild med kløver, andre græs- og urtearter. De elsker også bær samt insekter, hvor de tit ses med deres kraftige kløer splitte væltede halvrådne træer ad efter deres søgen, ligesom jeg flere gange har set en bjørn sidde på en myretue og grave efter myrer. De er også ret vilde med bæver, gerne lettere fordærvet samt ådsler, og hvad nogle måske ikke ved, er, at en rigtig stor hanbjørn ikke går i vejen for at angribe hjorte og moose samt kvæg.
Er bjørnen farlig
Det er yderst sjældent, at sortbjørne angriber mennesker. Den flygter normalt, hvis den ser – hører – eller vigtigt lugter os. Dog skal man altid have stor respekt for disse skønne dyr. En situation kan blive farlig, hvis man kommer mellem en hunbjørn og dens afkom. Dette er en ganske naturlig handling for beskyttelse, i de fleste tilfælde vil der være tale om skinangreb.
Typiske skudafstande og valg af kalibre
Det giver sig selv, at på bait og jagt ved brug af hunde er skudafstanden kort 15 – 50 meter, men ellers vil den ligge mellem 60 meter og op til 150 – 200 meter. Vi fæstner en lid til at kontrolskyde inden jagt. Dette for dyret og din skyld. Jeg bruger altid skydestok og afstandsmåler og anbefaler det altid til alle.
Første gang, jeg skulle jage bjørn, ringede jeg til outfitteren for at høre, om ikke det var en god ide at medbringe min 375H&H. Jeg blev dog meget klogere efterfølgende. En sortbjørn er egentlig ikke særlig skudstærk og har et tyndt skind, der ikke kræver meget at trænge gennem. Jeg anbefaler 6,5 x 55 og opefter. Så hvis du har flere rifler at vælge imellem, så medbring den, du skyder bedst med.
Dog er det vigtigste altid kuglens placeringen.
Ammunition
Jeg har prøvet mange projektiler og set virkningen af kundernes, og min klare holdning er at undgå homogene kugler som Barnes Tipped TSX, fordi de ikke fragmenterer. Dog er jeg sikker på, at DK Bullets projektiler med deres vinger, der brækker af, vil være et godt valg. Jeg har selv oplevet at nedlægge to bjørne med TSX, hvoraf den ene bjørn skulle have 3 skud, før den lå der.
Ellers har jeg rigtig god erfaring med kuglekonstruktioner, der gerne fragmenterer og afsætter energien i dyret og har en vis restvægt.
Naturen og klimaet
De områder, vi jager bjørn i, kan være temmelig svært kuperede “the foothills of Rocky Mountains” til over i kuperede til relativt flade jagtområder. Fælles for dem alle er de store vidder. Der kan være tale om 1 – 2 millioner hektar, så jægeren kan ikke forvente at se det hele. Bevoksningen består af nåletræer og lidt løv i form af blandt andet asp & birketræer. Som fortalt er der virkelige mange store skovområder, hvor der er forekomst af gamle træer, der udgør stor brandfare som i 2016, hvor det blandt andet kostede 1600 bygninger og sendte 80.000 mennesker fra hus og hjem i Alberta – Fort McMurray. Dette år optog vi Nak & Æd, og vi var også meget berørte af det og fik kun lige lov inden optagelser til at have åben ild. Jeg har tit prøvet at se og lugte røg, mens jeg guider kunder, selvom ilden er meget langt væk, kan ubehaget i form af røglugt sagtens være der.
Klimaet er som vores forår, når vi jager midt maj og ind i juli, samt ind i september, hvilket vil sige 13 – 28 grader om dagen ned til 0 grader om natten.
Sidste ord
Jeg tænker, at de fleste jægere på et tidspunkt har drømt om at udforske Nordamerika og jage bjørn – det dyr, som vi nok alle har haft som bamse som små, dette farlige men fascinerende dyr.
Jagten er meget mere end bare jagt. Man bør give sig selv den unikke oplevelse at køre gennem Rocky Mountains, shoppe i nogle af de vilde outlets og opleve de kæmpestore jagtbutikskæder som Bass Pro Shop – Cabela’s, der får østjysk våbenhandel til at ligne et forsøg på noget, der kunne have været blevet godt.
Dyret og Nordamerika sidder dybt i mig, og jeg håber på at blive ved med at guide i landet mange år frem endnu.
