TEKST OG FOTO: TORBEN MØLLER-NIELSEN
Når man taler om 68-generationen, tænker de fleste på hippier og blomsterbørn, Thylejr og euforiserende stoffer. Men det vil være syndt at sige, at det var det, som kendetegnede Jytte og Erik Jensen, da de var midt i tyverne og bosatte sig i Ringsted.
Måske hænger det sammen med, at Erik stammer fra Haderslev og Jytte fra Horsens, og at man i det jyske havde en lidt mere pragmatisk tilgang til livet. Jytte havde en lille forretning på Roskildevej 239 lidt uden for Ringsted by, hvor hun solgte støvsugere, osteskærere, smørebrædder og andet godt, og Erik arbejdede i en sportsforretning inde i Ringsted.
Erik var dog ikke specielt glad for sit arbejde, som han opsagde for at kunne rejse rundt og sælge Jyttes varer. Ret hurtigt foreslog Jytte ham, at han da kunne få halvdelen af de 50 kvm udstillingslokale til en våbenbutik, som var det metier, Erik var blevet udlært i, i Haderslev. Umiddelbart var det ikke lige det, Erik havde tænkt sig, men senere samme eftermiddag fandt han sig selv i banken. Ægteparret Jensen havde selv 15.000 kr., banken lånte dem 15.000 kr., og Hubertushuset var en realitet.
Jagtvåben var ved Huberhusets start for 50 år siden den vigtigste del af forretningen – og er det stadig.
Al begyndelse er svær
I starten gik det langsomt, og pengene var små. De første tre år sov Erik og Jytte på gulvet, da værelserne var lejet ud i privaten. Og der var virkelig tale om at sætte tæring efter næring. Hver dag opgjorde Erik, hvad der var solgt i løbet af dagen, og de varer blev genbestilt om aftenen. Så man havde udelukkende fortjenesten at leve for. Men både Jytte og Erik elskede at sælge og ikke mindst at have kontakt til kunderne – noget, som de har svært ved at slippe den dag i dag.
Det rygtedes hurtigt, at i Hubertushuset fik man en god betjening, og at varerne var i orden. Så allerede i 1971 udvidede man butikken, og i 1973 blev den første bøssemager ansat. Så gik det stærkt! Butikken blev udvidet med en fiskeriafdeling og en rideafdeling. Jytte og datteren Birgitte stod for rideafdelingen på 1. sal i butikken, lige indtil den lukkede i 2008 til stor fortrydelse for mange kunder.
En følge af finanskrisen i 2008 var desværre, at hestemarkedet pludselig faldt med 40-50%, og dermed stagnerede salget af rideudstyr i Hubertushuset også. Som de gode købmænd, familien er, tog man den svære beslutning at satse 100 % på jagtudstyr og inddrog arealet på 1. sal til det. Så i dag er der 1.200 kvm med jagtudstyr – noget mere end de 25 kvm, som Erik lagde ud med i 1968.
Jytte og Erik Jensen grundlagde Hubertushuset i Ringsted, og det har vokset sig til en kæmpe succes takket været godt købmandskab og en udpræget sans for service.
Jaguargruppen
En af de ting, som Hubertushuset er kendt for, er deres ’eget’ mærke: Jaguar. Jaguargruppen er en indkøbsordning for seks danske og syv svenske våbenforretninger, som på grund af deres størrelse kan forhandle nogle gode priser hos producenterne og dermed også kan komme med nogle skarpe tilbud til deres kunder.
Nogle af de butikker, som ikke er med i Jaguargruppen, har for tid til anden forsøgt at bevise, at Jaguargruppen har lavet et kartel. Men det griner Erik af: ”De prøver at ringe rundt til de forskellige Jaguarbutikker for at få en pris på det samme produkt, og så har de jo en formodning om, at prisen er ens. Men de glemmer bare, at vi er sammen i en indkøbsordning, men benhårde konkurrenter, når varen skal sælges. Så de får måske seks forskellige priser. Så der er ikke nogen aftalte priser her. Alle er interesseret i at gøre en god handel. Også butikkerne.”
Den ’nye’ generation af familieforetaget bag Hubertushuset er Jytte og Eriks døtre, Birgitte Nielsen og Bettina Hansen. Og de forstår om nogen at videreføre familietraditionen med at få kunderne til at føle sig godt tilpas.
En ny generation
Efter næsten 30 år ved roret i Hubertushuset besluttede Jytte og Erik at give stafetten videre i 1997. De to sønner i familien var ikke interesserede, men de to døtre, Bettina og Birgitte, var. Birgitte og Jytte tog sig af rideafdelingen, mens Bettina overtog driften af hele butikken.
Det var ikke særligt let for Erik, som elsker kontakten med kunderne, men samtidig var han også klar over, at for mange kokke fordærver maden, så der er kun plads til én chef på gulvet, og nu dukker han kun op i forbindelse med arrangementer som Hubertushusets Mini Country Fair i august hvert år og i ’Rabatten’, som typisk holder åbent den første weekend hver måned.
Rabatten har til huse i lagerbygningen over for butikken, og her kan man købe udgåede varer og kollektionsprøver med store rabatter. Her kan man også møde Jytte og Erik i fuld sving med at snakke med kunder og give dem et godt tilbud.
I dag sidder datteren Birgitte i det, man på nydansk kalder ’backoffice’, hvor hun tager sig af reklamationer og kundebestillinger. Bettina er afdelingsleder for beklædning og fodtøj, efter hun trængte til at komme mere ud blandt kunderne i 2015, hvor man derfor ansatte en ny direktør, Mark Mladen Kuburovic, til at håndtere det administrative og strategien i samarbejde med bestyrelsen.
Mark Mladen Kuburovic blev ansat som direktør for Hubertushuset for godt tre år siden. En del af hans arbejde er også at tage sig af Jaguar-Gruppen (som leoparden på skrivebordet minder ham om).
Plads til begejstring
Hvad er det, som har gjort Hubertushuset til en succes med 22 medarbejdere og en konstant trang og behov for udvidelse? Birgitte og Bettina er ikke i tvivl: ”Vi er som en stor familie, og det er ikke bare blandt de ansatte. Nogle gange føler vi, at butikken nærmest fungerer som en bar, hvor kunder, som nærmest betragter os som en del af deres familie, kommer og fortæller os om deres sorger og glæder – ikke kun inden for jagten. Og det er den samhørighed og trofasthed, som vi virkelig prøver at værne om. At tage os tid til kunderne og hinanden i butikken. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi respekterer hinanden og giver hinanden plads. Vi passer på hinanden. For os er det mere en livsstil end en arbejdsplads. Det kan vi også se smitter af på de ansatte. De er glade for at være her og bliver her længe.”
Snævre rammer
Det helt store problem for Hubertushuset vil andre nok betegne som et luksusproblem: Det er nemlig pladsmangel. Hubertushuset ligger, hvor det altid har ligget, på Roskildevej 239. Umiddelbart skulle man tro, at området, som består af butikker, virksomheder og enkelte boliger, sagtens ville kunne levere de ønskede udvidelsesmuligheder for Hubertushuset, men planloven for denne del af kommunen har indtil nu spændt ben for de ønskede udvidelser.
Erik arbejder dog ufortrødent videre og holder møder med kommunen, og hvem der ellers er involveret i den slags tilladelser, så mon ikke det lykkes til sidst? I dag har Hubertushuset 1.200 kvm, men også en underjordisk skydebane, hvor man kan få sin nye riffel indskudt. Der er lagermuligheder (alle Jaguargruppens indkøb leveres til Hubertushusets adresse, inden produkterne sendes videre til de respektive butikker), våbensmed og sikringsrum til ammunition. Det kan lyde af meget, men det er ikke nok.
Nye tider
Som sagt er der kommet en ny mand i direktørstolen. Mark Mladen Kuburovic blev ansat for 3½ år siden, da Bettina gerne ville have en knap så stressende hverdag. Mark er måske et lidt usædvanligt valg på papiret: Han havde ikke jagttegn (det har han nu) og kendte som sådan ikke rigtig noget til hverken denne del af branchen eller stedet.
Mark har en fortid fra Magasin, og det må siges at være et stort skridt fra lingeri og parfume i det indre København til oilskin og kalibre i provinsen. Men til gengæld ved Mark noget om butiksindretning, webshops og kundeincitamenter. Og en af de ting, som han nu har iværksat med fuld styrke, er en opdatering af Hubertushusets IT og en opgradering af hjemmesiden hubertushuset.com med nye tiltag som bl.a. en webshop, et jægerunivers og en kundeklub.
Også butikken bærer præg af Marks erfaringer. Der er kommet mere styr på, hvor de forskellige mærker og størrelser er placeret i forhold til udstillingerne, og man er også begyndt at se på, hvordan man kan få de nye generationer af jægere i tale. Det har man bl.a. gjort ved at afholde en nyjægerdag i butikken, hvor man som nyjæger kunne få alt at vide om jagt. Blandt de deltagende nyjægere blev der trukket lod om et besøg på Dellgrens Jagtskydeskole.
Hubertushuset har også et stort engagement i de fremtidige jægere og har bl.a. sponsoreret en præmie for to nyjægere, som var en tur på Jesper Dellgrens Jagtskydeskole.
En varm dag med lugten af krudtrøg
Rasmus Hansen, 15, og Mette Karin Petersen, 26, var de heldige vindere af Hubertushusets præmie fra nyjægerarrangement i maj 2018. Rasmus mangler stadig at få sin haglprøve, da han først bliver 16 i august. Mette fik jagttegn i 2016, men har ikke skudt ret meget med sit gevær, som hun har overtaget fra en af kærestens venner.
Derfor var det et par top-motiverede nyjægere, der kom i Jesper Dellgrens kyndige hænder en meget varm dag i juni. Jesper startede med at undersøge, om Rasmus’ og Mettes geværer passede til dem, og det gjorde de faktisk i det store og hele. Rasmus’ nye gevær kunne måske godt bruge en smule mere cast off, men det var ikke helt ved siden af. Jesper Dellgren er en fremragende underviser, der på pædagogisk måde kan fortælle både nye og erfarne skytter, hvordan de bliver bedre til at ramme de små, flyvende askebægre i første omgang og senere forhåbentlig også fuglene på en rigtig jagt.
Rasmus Hansen og Mette Karin Petersen fik mange gode råd med hjem fra undervisningen. Og der blev knust lerduer i lange baner.
At skynde sig langsomt
Og det var da også netop det sidste, som dagen sluttede med, efter at Rasmus og Mette havde lært at ’skynde sig langsomt’, når lerduerne kom farende. Området, hvor Dellgrens Jagtskydeskole er placeret, er nemlig kendetegnet ved, at maskinerne er placeret, så man kan simulere en klapjagt – bare med lerduer i stedet for fasaner.
Man kan som skytte ikke rigtig se kastemaskinerne, og der er mange af dem, så selve lyden af duen, der kastes, behøver ikke at betyde, at der faktisk kommer en due til en. Som Mette fandt ud af, er det også sådan, at naboen nogle gange skyder den due, som man troede var ens. Pludselig var der meget mere stress på, men til gengæld havde både Mette og Rasmus det fantastisk sjovt. Og så lærte de også noget, som gør dem til bedre skytter. Det er ikke så ringe endda, hvis man siger det på jysk, og det kan Hubertushuset godt være stolte over at have taget initiativ til.
I det hele taget kan Hubertushuset være stolte over den store rolle, de har spillet for mange jægere på Sjælland – og som de efter alt at dømme også kommer til at spille de næste mange år for de nye generationer af jægere.
