TEKST: JENS ULRIK HØGH. FOTO: NAFTER PHOTO, C12, DENIS ENKO, COBALT S-ELINOI OG MAKSIM SEVERIN.
Myte #1: Lange skud kræver stor forstørrelse
Inden for jagtverdenen er der – hvad enten man kan lide tendensen eller ej – en stigende interesse for at skyde langt med riflen. Det ses ikke mindst på udvalget af sigtekikkerter. Mange skytter føler instinktivt, at lange skud kræver meget store forstørrelser. Jo længere skud desto større forstørrelse. Det virker umiddelbart logisk, men det er langt hen ad vejen en myte.
Det er rigtigt, at mere forstørrelse i princippet giver skytten bedre muligheder for at se og identificere sit mål, og man kan naturligvis ikke ramme et mål, man ikke kan se. Derfor er det fristende bare at vælge så meget forstørrelse som muligt. At dette er en dårlig ide, skyldes, at forstørrelse ikke altid har en positiv effekt på en skyttes praktiske præcision med jagtriflen. Problemet er, at skytten ikke bliver i stand til at kontrollere sit sigtebillede bedre med meget store forstørrelser. Der er nemlig ikke blot målet, som forstørres – det er også f.eks. skyttens puls, åndedræt, ufrivillige rystelser og varmeflimmer, som ser langt voldsommere ud i stor forstørrelse end i lille. Og når alle fejlene forstørres, er det ikke blot forstyrrende. Man forsøger også instinktivt at kompensere, og det forstærker i bund og grund blot alle de små rystelser.
I forsøg med sigtekikkerter på militære servicerifler har man fundet ud af, at utrænede riffelskytter skyder bedst fra blandede skydestillinger ved omkring fire ganges forstørrelse, mens mere trænede skytter kan udnytte seks ganges forstørrelse til lidt bedre praktisk præcision. Jo mere stabilt et anlæg, man har, desto større forstørrelse kan man anvende, men selv ved liggende skydning fra bipods eller med solid støtte på en rygsæk vil selv de mest erfarne bjergjægere opdage, at de formentlig skyder bedre ved otte, ti eller 12 ganges forstørrelse end ved f.eks. 20 eller 25 ganges forstørrelse.
Af samme årsag er der langt imellem kikkerter på snigskytterifler, der går op i mere end 12 til 15 ganges forstørrelse – på trods af, at de anvendes af verdens bedst trænede praktiske riffelskytter.
Myte #2: En tung kikkert klarer rekyl bedre
En kikkert på en gennemsnitlig jagtriffel oplever under skudafgivelse en rekylkraft på mange hundrede gange tyngdekraften i et ultra-kort øjeblik. Som et skarpt slag med en hammer. Det kan en ordentlig kikkert naturligvis tåle titusindvis af gange – uanset hvad den vejer.
Men – alt andet lige – så kommer der større belastninger af al finmekanikken inde i kikkerten, desto tungere kikkertens interne komponenter er. Større vægt er dermed ikke nogen fordel i forhold til kikkertens levetid. En tung kikkert belaster i øvrigt montagen betydeligt hårdere end en let, og netop problemer i montagen er en af de hyppigste årsager til forringet præcision. Tungere kikkerter er altså ikke nødvendigvis mere robuste.
Myte #3: Stor rørdiameter giver mere lys
Det ser så logisk ud på papiret: En kikkert med en rørdiameter på f.eks. 30 mm. slipper mere lys igennem, end en kikkert med en rørdiameter på 1” (25,4 mm.). Ikke sandt? Virkeligheden er bare ikke så simpel. Lys opfører sig ikke som vand, der skal presses igennem et rør.
Når lyset passerer igennem kikkerten, fokuseres lysbundet, der kommer ind igennem frontlinsen i et punkt i den forreste del af kikkerten, hvorefter lysbundet igen breder sig ud, inden det når frem til linserne i billedvender-systemet, der også er ansvarlig for kikkertens zoom-funktion og for trådkorset og dets justering. Alle komponenterne i billedvender-systemet rummes typisk i et rør, som ligger ophængt inden i det ydre kikkertrør og kan justeres præcist, så trådkorset kan bringes til at falde nøjagtigt sammen med riflens træfpunkt. Det er ikke den store tekniske og pladsmæssige udfordring at få lysstrålebundet igennem de indre linser, og det gør ingen forskel i den sammenhæng, om kikkertrøret er 25,4. 30 eller 36 mm.
Et stort kikkertrør giver imidlertid andre fordele. For eksempel giver et større rør mere spillerum for træfpunktsjustering. Det betyder, at der er plads til flere klik, og at kikkerten dermed kan justeres til at anvendes over et større afstandsinterval. Det er med andre ord nemmere at få plads til ekstra spillerum imellem billedvender-system og det ydre kikkertrør, hvis det ydre kikkertrør er større. En anden fordel ved ekstra plads er, at det er enklere at optimere billedkvaliteten gennem større linser end gennem mindre. En kikkert med større kikkertrørdiameter vil derfor ofte have en kombination af bedre billedkvalitet og et større justeringsinterval end en tilsvarende kikkert med mindre rørdiameter. Lysgennemstrømningen er der imidlertid ingen forskel på, hvis antallet af linser, coating og glastyper ellers er det samme for en kikkert med stor og lille rørdiameter.
Myte #4: Stor frontlinse giver mere lys på nethinden
Der bliver solgt flere kikkerter med 56 mm. frontlinse (objektiv) end 50 mm. Hvorfor? Fordi jægere tror på, at større frontlinser er ensbetydende med bedre natjagtsegenskaber. Men dette er ikke nødvendigvis tilfældet.
Det er klart, at der kommer mere lys ind i en kikkert med stor frontlinse end ind i en kikkert med en relativt mindre frontlinse. En 56 mm. linse slipper således godt 20 % mere lys ind i kikkerten end en 50 mm. linse. Så langt så godt.
I den anden ende af kikkerten forlader lyset okularlinsen i et cylindrisk strålebundt, hvis tværsnit betegnes som kikkerten udtrædelsespupil. Hvis man flytter sit hoved bagud i forhold til kikkerten. vil man se udtrædelsespupillen som et cirkelrundt udsnit af sigtebilledet midt i okularlinsen. Udtrædelsespupillen har altid en diameter, som svarer til objektivdiameteren divideret med den aktuelle forstørrelse. En 7×50 kikkert har således en udtrædelsespupil på lige godt 7 mm. (50 mm/7). En 8×56 kikkert har en udtrædelsespupil på præcis 7 mm. (56 mm/8). I gamle dage var de mest gængse størrelser på kikkerter tilpassede en udtrædelsespupil på 7 mm. – 6×42, 7×50 og 8×56. Det skyldes, at pupillen i det menneskelige øje typisk kan udvides til omkring 7 mm., når vi er unge og friske.
Desværre holder den ungdommelige smidighed ikke ved igennem årene. Allerede når man passerer midten af 30’erne er den menneskelige pupil betydeligt mindre smidig og kan ofte kun opnå en størrelse af 6 mm. I 60-årsalderen er vi typisk nede på 5 mm. Problemet i dette er naturligvis, at kun omkring 50 % af det lys, der kommer ud af en kikkert med 7 mm. udtrædelsespupil rent faktisk kan passere en 5 mm. pupil og nå frem til nethinden, hvor det gør gavn. Ingen kæder er stærkere en det svageste led, og i relation til jagtoptik er den aldrende menneskelige pupil ofte en uoverkommelig flaskehals.
Alt dette betyder, at den 35+ år gamle jæger med en maksimal mørkepupil på 6 mm. ser nøjagtig det samme gennem en kikkert med 50 mm. objektiv ved 7X forstørrelsen som gennem en kikkert med 56 mm. objektiv. Alt det ekstra lys, som den store kikkert opsamler, spildes ved siden af jægerens pupil til ingen verdens nytte. Til gengæld giver den store kikkert faktisk en enkelt fordel: Det er lidt nemmere – og dermed oftest hurtigere – at placere øjet optimalt i forhold til kikkerten, når udtrædelsespupillen er større end øjets egen pupil. Simpelthen fordi det i forhold til udsynet er lige meget, hvor i strålebundtet man placerer sin egen pupil.
