Oversættelse: Niels Dygaard
Storbritannien er ikke specielt kendt for sin fårejagt. De jægere, der søger efter drøvtyggere, som lever i en afsidesliggende og bjergrig vildmark, stikker normalt over ’Dammen’ til Alaska eller Vestcanada.
Der er imidlertid en ikke særlig kendt del af The Highlands, hvor eventyrere kan få en unik chance for at jage vildfåret The Hebridean Sheep. Vildfåret er en af Skotlands oprindelige arter, og det er en art, der kan fremvise et fantastisk trofæ med dets spiralformede horn: Hornet kan have flere snoninger og nå en længde på op til 40 tommer.
På det godt 4.000 hektar store gods Ardnamurchan Estate har West Highland Hunting hvert år et begrænset antal trofæbærende væddere til afskydning. Da det lille sorte får ikke er truet på noget måde som art, har det ikke nogen fredningstid, og derfor må man jage det hele året.
Vikingefår
Jagt på The Hebridean Sheep
Prisen for jagt på en vædder starter ved £500. For yderligere information, besøg westhighland-hunting.co.uk.
Da det vestligste punkt på det britiske hovedland er kendt for sit vilde vejr, udsender det britiske meteorologiske institut derfor ofte advarsler om området. Af samme grund bliver Ardnamurchan nævnt i den vejrudsigt for skibsfarten, som radiostationen BBC Radio 4 dagligt bringer. Stedet er ideelt for city-typer, der ønsker udfordringer, som virkelig sætter deres vovemod på prøve: Deerstalking i et blidt lavland er det absolut ikke. Området vil teste dit mod som jæger og tvinge dig til at udfordre dine egne grænser.
Da jeg var der sidste forår, var det på en dag med højt solskin. Det oplever man ellers sjældent. Ardnamurchans fantastiske landskab er karakteristisk med sine åbne bakkestrøg, klippefyldte kystlinje, ensomt beliggende søer og gamle skove. Der er en stor videnskabelig interesse for området, og Ardnamurchan er hjemsted for et bredt udsnit af sjældne arter samt kronvildt, både konge- og havørn, skovmår, odder og vildkatte. Derudover har området en bæredygtig bestand af The Hebridean Sheep, hvilket er grunden til, at jeg er kommet.
The Hebridean Sheep nedstammer fra får, som vikingerne bragte med sig, og oprindeligt fandtes denne fåreart både på Hebriderne og i Skotland. I løbet af det 19. århundrede blev arten dog stort set erstattet af de såkaldte Blackface Sheep, fordi jordejerne og regeringen ønskede at udrydde den oprindelige art. Kun et fåtal af The Hebridean Sheep overlevede.
I dag oplever racen en dramatisk genopblomstring, og den er nu vidt udbredt i hele Storbritannien. The Hebridean Sheep er en lille, hårdfør race, og både han- og hundyr har horn. 10 % af bestanden har fire eller endnu flere horn. Da fårene er meget sky, holder de til på stejle bakker højt over havets overflade, hvor de lever af græs og vilde blomster.
Fantastisk udsigt
West Highland Huntings chefstalker, Nial Rowantree, lever og ånder for jagten på de isolerede, vind-omsuste bakker. Til denne særlige jagt betroede han os en af sine mest kompetente guider, Alistair McLaughlin, der lokalt er kendt som ”Den Bette”.
”Du kan ende med at bruge det meste af jagttiden på at afsøge området med din kikkert,” forklarer Niall, efter vi har indskudt min riffel. ”Det kan det tage timer, inden en flok væddere pludselig dukker op som ud af det blå.”
Alistair og jeg hanker op i vores rygsække og påbegynder den stejle opstigning. Jagten foregår i skyggen af Ardnamurchans 36 meter højt fyrtårn, der blev bygget af granit i 1849. Syd for det strækker kysten sig langs den over 30 kilometer lange sø Loch Sunart og sundet The Sound of Mull. Det danner en spektakulær baggrund for jagten.
På klatretur
Det er særdeles anstrengende og udfordrende at bevæge sig i dette terræn: Mine ben og lunger brænder, da vi slæber os op ad nogle næsten lodrette skråninger. Det kræver noget af en kraftanstrengelse at komme op i fårelandet. Efter cirka tre timers klatretur befinder vi os ca. 500 meter over havets overflade, og vi holder en pause for at få vejret igen.
Da vi når op til et punkt, hvorfra vi har godt udsyn, får jeg i min kikkert øje på en lille flok får højt oppe på en bakke, ca. fem kilometer fra os. Den klippefyldte bakkeskråning mellem fårene og os gør, at vi kan observere dem på relativt tæt hold uden selv at blive opdaget.
Vædderne opholder sig sædvanligvis i ungkarlegrupper på så højtbeliggende og svært tilgængelige steder, som terrænet giver mulighed for. Deres langhårede, sorte pels aftegner sig tydeligt mod bevoksningen og de grå klipper. Vi bliver stående i god dækning: ”Du må ikke et øjeblik glemme, at fårene har et fantastisk syn,” hvisker Alistair.
Skuddene falder
Mit udstyr
Hornady Superformance SST 150-gram.
Leica APO-Televid 82 spottingscope
Leica Magnus 1.5-10×42 riffelkikkert
Leica Geovid 8×42 HD-B binokulær kikkert
Swazi Nahanni jagttøj
Vi er netop begyndt at kravle op ad en ny klippefyldt knold, da Alistair pludselig dukker sig og beder mig om at gøre mig klar med riflen. Mens jeg holder lav profil, bevæger jeg mig hurtigt hen til en lille klippeblok for dér at lægge mig i baghold.
Ud af det blå dukker der pludselig to væddere op, som nu står blot 30 meter fra mig og stirrer lige ned på mig. Jeg er afsløret. Den ene vædder kommer endda endnu tættere på for at kigge på mig, og de stirrer begge på mig i flere sekunder, inden de vender om og forsvinder op over bakkekammen.
Jeg ved, at mine chancer ikke er gode, men jeg skynder mig det sidste stykke op og kigger meget forsigtigt over den stenede bakkekam – vædderne er allerede nede i den næste lavning og på vej væk. Men heldet er med mig: De stopper begge op og kigger tilbage på mig, mens de står perfekt med siden til. Uden tøven afgiver jeg to dødelige skud fra liggende stilling på en afstand af 150 meter.
Til min store tilfredshed udviser begge får den typiske reaktion på en ren hjertekugle: De sparker ud med bagbenene og sætter i en hovedkulds galop, inden de falder døde om – væltet til hver sin side. Det er så sky og flygtige dyr, at jeg var nødt til at reagere hurtigt, ellers ville vi have forladt stedet tomhændede.
Jeg føler en enorm glæde og lettelse. Alt gik, som det skulle: Det at vurdere vildtet, sikre kuglefanget og afgive skuddet foregik alt sammen på et splitsekund. Til sammenligning har det taget fire timers jagt i et vanskeligt terræn at nå op til dem og afslutte jagten.
En anderledes jagtoplevelse
Jeg er forbavset over, hvor fedt kødet fra fårene er, sammenlignet med vildtkød. “De klarede sig meget bedre end kronvildtet sidste vinter – det var først mod slutningen af perioden med dårligt vejr, at de var tvunget til at søge ned i et lavere terræn for dér at finde føde og ly,” siger Alistair.
”Nu er den bedste måde at få dem ned på at trække dem ned ad bakken i fuld fart,” tilføjer han. Vi tager et horn i hver hånd og udnytter tyngdekraften til vores fordel, mens vi trækker fårene ned på den hvide sandstrand.
Tilbage ved godsets kølerum anslår Niall de 50 kilo tunge dyr til at være cirka syv år gamle, og han opmåler hornene til 32 tommer.
Hvis du leder efter en anderledes jagtudfordring, kan jeg i høj grad anbefale Ardnamurchan. Det vil presse dig til den yderste grænse for, hvad du fysisk kan klare, ligesom det gjorde med mig.
Sammenlignet med USA og Canada er fårejagt i Skotland relativt billig, samtidig med at jagten kan klares på blot én dag. I USA og Canada skal man som jæger trække lod i et lotteri og være ude i uger ad gangen. Fårejagten er meget enklere i Skotland og lige så spændende. Jagt på disse vilde får er en af Englands bedst bevarede hemmeligheder.
