En lille heads-up, før du træder op i det virtuelle jagttårn
Hvis du har et indtryk af, at der er tale om endnu en jagt-app der forsøger at simulere jagt, bliver du positivt overrasket. GAIM åbner op for en helt ny verden, hvor du vil blive udfordret, presset, få sved på panden – som samtidig udvikler dig som jæger.
Det er træning, der udover at være dybt underholdende føles så tæt på virkeligheden, at du helt glemmer, at du står i stuen, men reagerer som om du stod i jagttårnet. Det er med andre ord også et seriøst træningsværktøj – og vi blev overraskede over, hvor realistisk og engagerende oplevelsen er: dine reflekser, dit sving og din intuition bliver masseret ind i underbevidstheden.
Så et lille heads-up herfra, du kommer ikke til at kede dig efter 20 minutter. Tiden flyver, og man ender hurtigt med at træne i en til to timer – du får nemlig svært ved at lægge det fra dig, og det er et kæmpe hit blandt vennerne.
Førstehåndsindtryk: Det er sidste gang du tørtræner op ad en hvid stuevæg
Det første møde med GAIM sender et klart signal. Materialerne er solide, finishen er lækker og alt føles gennemtænkt og seriøst. Det er ikke plastiklegetøj med løse dele, men værktøj der er lavet til at blive brugt – ofte og længe. Ser du på, hvad det koster at tage i skydebiograf, på riffelbane og til lerdueskydning flere gange om året, er regnestykket hurtigt til GAIMs fordel. Særligt fordi du brænder langt flere skud af, så din muskelhukommelse bliver trænet og skudteknikkerne sætter sig på rygraden.
Systemet kræver at du investerer i et Meta Quest-headset. Vi brugte Quest 3 for at få den bedste oplevelse, men de andre understøttede modeller går bestemt også an. Når du tager Meta Quest i brug første gang, skal du forvente at bruge 30-60 minutter på at sætte det op. Vi satte headsettet op, mens vi ventede på, at GAIM-udstyret landede med posten. Det kom allerede et par dage efter bestilling. Herefter kan du installere GAIM-appen, som beskrevet i deres brugervejledning, som ligger i æsken.
Det første du bør gøre, når alt er installeret, er at lære at sætte de virtuelle grænser i Meta Quest headsettet – da dette skal gøres hver gang du spiller – og samtidig lære at caste billedet til en skærm, så andre kan følge med, når der skal dystes. Når alt dette er på plads, er du ladt op og klar til at træde ind i en ny verden og gå ”på jagt”.
Et lille tip: Køb et ekstra langt USB-C kabel, og eventuelt en power bank, for du ender med at stå og træne i længere tid, og headsettet kan sagtens køre, mens du lader.
Brug samtidig lidt tid på at lære menuerne og opsætningen i GAIM at kende – ikke fordi det er svært, men fordi der er så mange muligheder. Flere funktioner, vi troede manglede – haglspredning, sigtevalg, spillerprofiler og multiplayer – viste sig at være lige for næsen af os, da vi først kiggede ordentligt efter.

GAIM som ny form for jagtfællesskab
Vores test begyndte på den bedst tænkelige måde: en weekend i Sverige med min far og min lillebror. Planen var at “få liv i headsettet” og tage et par prøverunder. Min far er også jæger, så det var selvfølgelig oplagt at få hans mening med, og min lillebror på 14 år var selvfølgelig pænt nysgerrig i alle de spændende nye gadgets. Jagtrusen tog over, og det udviklede sig til over tre timers uafbrudt skydning og dyst – hvilket selvfølgelig gentog sig om lørdagen. Vi konkurrerede på tværs af baner, opfandt vores eget pointsystem på tid, og stemningen var vildt intens. Det er i virkeligheden en af store GAIMs styrker: det forener seriøs træning med socialt samvær. Man bliver udfordret og samtidig trukket ind i det som som jagt også er – fællesskab, hygge og bukkepral med en smule hæder.
Det er værd at nævne, at min far blev så fanget af GAIM systemet, at han gik direkte ind på GAIMs hjemmeside og bestilte et sæt til sig selv – alt imens konkurrencen var undervejs. Det siger noget om, hvor medrivende systemet er, når først det står i stuen.

En jagtverden i VR
GAIM byder på et bredt udvalg af scenarier med alt fra drivjagt, fuglejagt, lerdueskydning, sporting baner, klassiske skydebaner og custom baner, så du kan træne præcis som du ønsker det. Der er mulighed for riffel, hagl, enkeltskuds automatvåben og pistol. Vær opmærksom på hvilken licens du køber, og hvilke scenarier du får med, da det ikke er alle scenarier, der følger med i alle pakker.
Et at de sværeste scenarier er duejagten, hvor du virkelig bliver sat på prøve. Hvis du vil skrue endnu mere op for hastigheden, så hop en tur ind i SimPro Hunting banen og sæt duerne til at flyve +60m i højde og +45 km/t, så vil jeg godt garantere, at du får sved på panden.
Detaljerne er helt vilde. Det er alt fra blade, der falder fra træerne, skoaftryk i skydetårnet og våben med patina fra tidligere jagter. Og så skal der også lige roses for lyden i VR-headsettet – du kan høre når grisene kommer ud fra skoven bag dig, eller når drivjagthunden nærmer sig – det er virkeligt intenst. Det hele er med til at skabe en illusion, der gør, at du hurtigt glemmer, at du står i stuen. Og ikke mindst tiden, for den flyver afsted. I modsætning til skydebiografen, der er fokuseret på lærredet, har du en 360 graders oplevelse, understøttet af lyde og vildtets bevægelse.
Udviklet i samarbejde med Aimpoint
GAIM-systemet er udviklet i samarbejde med Aimpoint, så der er ikke gået på kompromis med at få det til at ligne virkelighed. Du kan vælge mellem 1x, 3x og 6x forstørrelse – eller fjerne sigtet helt, som vi fx gjorde ved hagljagten. Det er blot for at sige, at valgmulighederne og opsætningerne er mange. Men når Aimpoint er på banen med sine rødpunksigter, er det selvfølgelig uhørt vigtigt for dem, at det er så virkelighedstro som muligt. Det betyder at de har taget højde for fx foranhold, vildtets hastighed, afstand til dyret, mm. Det er altså så realistisk, som man kan forvente i virkeligheden – og selve VR headsettet leverer hele oplevelsen i realtid, uden at det hakker eller slører.
Sikkerhed på fællesjagter
GAIM træner ikke kun din teknik, men også dine beslutninger. Under fx drivjagter er kuglefang, naboposter og hunde ikke kun til pynt – de indgår også i bedømmelsen. Bryder du sikkerheden, bliver du straffet. Rammer du soen foran årsgrise, koster det point. På fuglejagt håndhæves 45‑graders reglen. I praksis er det uhørt vigtigt at få trænet, så der ikke sker jagtulykker i virkeligheden – uanset hvor rutineret man er, er det bare godt at få øvet, da gode vaner bygges ved gentagelser. De rigtige beslutninger kvitteres og de forkerte straffes – og etikken siver ind samme sted som teknikken: i rygraden.
Socialt samvær og multiplayer
Vi har også testet multiplayerdelen online – det er ret simpelt at sætte op og komme i gang med. Kombiner det med et par AirPods i ørerne for at snakke over telefonen, så føles det næsten som at være afsted sammen. Her kan der duelleres på tid eller på fx lerduebaner. Vi savner vi lidt flere scenarier og muligheder på dette område, men det ændrer ikke ved, at GAIM er et kæmpe hit, når man er flere sammen. Det er sjovt, intenst og en perfekt måde at samle jagtkammeraterne på.
En verdenspremiere: GAIM x Blaser R8 integreret setup
Er du den heldige ejer af en Blaser R8, har GAIM netop lanceret et helt nyt setup, som banker realismen yderligere op. I Blaser systemet er magasin og aftræk integreret sammen, og det har GAIM udnyttet. Du erstatter blot magasinet med GAIMs egen enhed og monterer Meta Quest‑controlleren på piben. Så har du det vildeste set-up og kan træne med din egen riffel, hvor balancepunkt, vægt og selvfølgelig Blasers unikke rettrækkersystemet leverer en intens helhedsoplevelse. Det giver dig samtidig mulighed for at indøve repetition efter hvert skud, så bevægelsen sidder på rygraden og ikke forstyrre det næste skud, der afgives.
Vi var en tur forbi Gamefair i Nærum for at teste R8 set-upet før det blev lanceret, og indtrykket holdt 100%. Installationen var hurtigt på plads, og kombinationen af Blasers topkvalitets riffel og et par intense drivjagter i VR-brillen efterlod medarbejderne hos Gamefair med brede smil på læberne, og det spurgte straks ind til GAIMs forskellige set-ups, scenarier og muligheder. Det er svært ikke at blive fristet. En af testpersonerne var i øvrigt links skytte, hvilket hurtigt blev tilpasset inde i indstillingerne, som man alligevel bruger hver gang for at rødpunktet sidder helt præcist.
Men – og det er et vigtigt men – du skal gøre op med dig selv, om du bruger GAIM til at træne alene eller i et lidt mere lukket jagtselskab, da det ikke ligefrem er hensigtsmæssigt – eller for den sags skyld – lovligt, at slæbe din jagtriffel med til sociale arrangementer, hvor der skal hygges og dystes. GAIMs trægevær kan være mere sociale: de er robuste, alle kan få en tur, og de kræver ingen særlig våbenhåndtering. Brug derfor R8‑integrationen, når formålet er at nyde din Blaser, at finpudse teknikkerne – og brug trægeværerne, når det handler om fællesskab.
Træning, der gør dig bedre
Efter hver runde får du mere end en slutscore. GAIM lader dig gennemgå skud for skud, spole tilbage og se præcis, hvor svinget knækkede, eller hvor aftrækket kom for tidligt. Når du har skudt de 30 skud, kan du gennemgå dem ét efter ét. Den disciplin er guld værd for den seriøse jæger. I stedet for “det føltes godt/skidt i dag” går du derfra med observationer og en konkret plan for, hvad du vil ændre i næste session.

Funktioner vi håber at se i fremtiden
Intet system er perfekt, men med GAIM er der faktisk næsten intet at sætte fingeren på. Vi savner flere multiplayerbaner og fokuseret scoreboard samt et par ekstra custom-indstillinger på scenarierne, som fx tidsstyring, at vildtet går 3-5 km/t eller måske veksler mellem at bevæge sig og fouragere. Lidt længere afstande for at øve aftrækket på fx en skydestok. Derudover kunne det være interessant at se, hvordan natjagt efter vildsvin med IR eller termisk sigte ville fungere i headsettet, men det er udelukkende af nysgerrighed.
I forhold til hardware har nogle brugere 3D-printet et ladesystem for at gøre oplevelsen endnu mere realistisk. Det kunne GAIM overveje at tilbyde som et produkt, selvom det selvfølgelig blot skaber flere løsdele med risiko for slitage. Men alt i alt er dette kun småting i forhold til helhedsoplevelsen.
Konklusion og samlet vurdering
GAIM er ikke billig, men sammenlignet med gentagne besøg i en skydebiograf, tjener det sig hurtigt hjem. Og så kan du træne hjemme – året rundt. For den seriøse jæger er GAIM en investering, der giver mening. For den sociale jæger er det en oplevelse, der samler folk.
Vores vurdering: GAIM er blandt de mest gennemførte træningsværktøjer, som vi har set. Priser en hurtigt tjent hjem og man bliver de facto en bedre skytte, fordi muskelhukommelsen bliver trænet. Derudover er der sikkerhedsaspektet samt god jagt-etik, hvor der fx ikke skydes søer. GAIM er et seriøst værktøj, der kombinerer underholdning og træning på en måde, vi ikke har set før. For den passionerede jæger er det en investering, der giver mening.
⭐⭐⭐⭐⭐ (5/6 stjerner)
FAKTA
- Platform: Meta Quest 3 og Meta Quest 3S
- Scenarier: Fuglejagt, drivjagt, lerduer, pistol, maskinvåben, custom baner og meget mere
- Ekstra: Blaser R8-integration, udviklet med Aimpoint
- Priser: fra EUR 590 og opefter
Se mere her på gaim.com






