Foto: Jacob Kamman samt Conny Sjostrom, Micha Dannhauer og V. Belov/Shutterstock.

Den hvid-spraglede rype er jo smuk i sig selv, men endnu smukkere i munden på ens egen jagthund!”

For et par år siden fyldte min gode ven Torsten og jeg en bil med 4 hunde, 2 haglgeværer, en masse camping-grej og en hel masse forhåbninger og forventninger!

Kursen blev sat nordpå, og GPS’en fortalte os, at ankomsten ville være cirka 12 timer senere…

Planen var at jage på de frie statsområder, som er kæmpestore. Der er masser af jagtområder, man kan booke på daglig basis, men i år faldt elgjagten senere, end vi havde regnet med, så der var et helt fjeld, som var lukket. Vi fandt dog et område, som havde nøgent fjeld, og på trods af en lang opstigning igennem privat skov så det lovende ud.

Køreturen endte på en lille vendeplads midt inde i den store skov, og efter at have plottet bilen på vores GPS’er gik turen op imod fjeldet. Hundene fik lov til at løbe frit, de var temmelig ivrige efter så mange timer i bilen, og glæden var stor og smittede af på Torsten og mig!

Da vi efter et par kilometers opstigning pludselig befandt os over trægrænsen, og det nøgne landskab åbenbarede sig, tog vi lige et øjeblik til at...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: