Litauiske Pulsar har udvidet den nære familie omkring deres suveræne termiske binocular Merger LRF XP50 med to nye modeller. Det betyder, at du fremover har tre modeller på den allerøverste hylde at vælge mellem, når du skal en tur ud at pürsche. Jeg har haft dem alle tre om halsen samtidig til en spændende test i bælgravende litauisk mørke og kan sagtens se, at der er plads til alle tre modeller på markedet (om end ikke hængende om samme hals på samme tid). Den muskuløse storebror Merger XL50 har sensor på 1024×768 i 12µm med en F50 / 1.0 linse for et synsfelt på 24.6m i bredden på 100m afstand. Den er oplagt, hvis pengepungen og nakkemusklerne ikke er udfordret. Sensoren har så mange detaljer, at du uden problemer kan nyde den store, brede udsigt og alligevel zoome et par gange og stadig bedømme kønnet på et vildsvin.

Den nye friske lillebror, Merger XQ35, har en lille sensor på 384×288 i 17µm med en F35 / 1.0 linse for et synsfelt på 18.7m på 100m afstand. Den brillierer med en lidt lavere vægt, reduceret størrelse og lavere pris, og det kan sagtens trække et rigtig stort publikum til en spotter, der er afsindig behagelig at anvende på jagt.
Den ”gamle” Merger XP50 model lægger sig på et lunt kompromis mellem de to, både på vægt og i billeddetaljer og er virkelig stadig bare suveræn til al slags jagt, hvor en termisk binocular med afstandsmåler giver den mindste smule mening.

Merger LRF XQ35 koster 24.863 kr. Merger LRF XP50 koster 35.258 kr. Merger LRF XL50 koster 48.438 kr.

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: