Mid-Asian Ibex opmålt af Sten Breith til 135.4/8 inch., hvilket giver den en stor guldmedalje og en placering som nummer 7. i verden. Det er sjældent at man ser nye rekorder, men en gang i mellem er det muligt at være heldig. Henrik Kirk Boysen oplevede et af disse særsyn på egen krop, da han nedlagde en Mid-Asian Ibex på hele 135.4/8 inches. Dette gør den til den syvende største Mid-Asian Ibex i verden nogensinde.

Ibexen blev nedlagt af Henrik Kirk Boysen i Kazakhstan sidst i august 2015.

Henrik Kirk Boysen fortæller om jagtturen, som var arrangeret af Bitsch jagtrejser i august 2015:

Da ibexjagt er en individuel jagt, valgte jeg at rejse alene.
Jeg tog med fly via Hamborg. Videre til Istanbul, Almaty og til Shymkent. En meget lang tur.
Selve jagten foregik på hesteryg, men jeg havde redet et par gange om ugen et halvt år i forvejen for at være i træning. Med mig var en guide, som var opvokset i området, samt en tolk og to hjælpere.

Det var en meget hård tur. Vi campede i 3.500 meters højde og vandrede i bjergene op til 16 timer i døgnet. Temperaturen var omkring 20 grader om dagen, men om morgenen var der is på drikkevandet til hestene.

Mid-Asian Ibex trofæ i top-10 i verden

Jeg fik to ibex på turen. Den første var en fin sølvmedalje på 104.1/8 inch., men den store havde horn på hele 145,4 cm og er senere opmålt til verdens 7. største.

Jeg skød den flotte ibex på en afstand af 370 meter med min Blaser R93 i kaliber 30.06. Kuglen var en Norma Oryx 11,7 gram. Riffelkikkerten var en Zeiss Victory V8 2.8-20×56 og min håndkikkert var også en Zeiss 20×60 T*S med image stabilization.

Læs også

Månedens trofæ – Kæmpe kronhjort

Vanvittig dansk bue buk på verdensranglisten