ABONNER OG FÅ MERE ADGANG TILMELD NYHEDSBREV

Mauser 18 Fenris

Den tyske producent Mauser har udvidet sin Mauser 18 serie. Denne gang udvides serien med en ny riffel, som er rettet mod det populære langdistance segmentet. Navnet Fenris kommer fra ulven i den nordiske mytologi.

UDVALGT AF VORES FAGREDAKTØR: CHRISTIAN RYSGAARD

FOTO: PRODUCENT

Mauser Fenris 18 er svøbt i et glasfiberforstærket hightech polymerskæfte fra det norske GRS. Der er fokus på ergonomien med en justerbar kindpude og en aftrækslængde, der kan tilpasses, så man opnår den optimale skydestilling, hvad enten det er på skydebanen eller på jagt. Piben er holdt i 19mm solid koldhamret tysk stål med M17x1 gevind til en mundingsbremse eller en lyddæmper. Bundstykket er med tre knaster og aftrækket behagelig skarpt med 1000-2000g belastning. Til riflen medfølger der et løst magasin med plads til fem patroner. Sikringen er den sædvanlige bundsolide 3-position fra Mauser. Vægten er opgivet til 3600 gram, og Mauser Fenris fås i et utal af kalibre fra .223 REM til .300 WIN MAG.

Mauser 18 Fenris koster 14.999 kr. og 

rammer de danske butikker i foråret.

Se mere på:

www.mauser.com

Mauser 18 Fenris.

Læs mere

Nyheder