VED NIELS DYGAARD.
Udholdenhed belønner sig. Det gjorde det også for den unge, men allerede erfarne jæger, Jonas Lomholt Mogensen, der trods regn og tidspres lige ville prøve lykken ved en sidste morgenpürsch under sin jagt på en stærk buk, som han flere gange havde observeret på sit svenske revir, men indtil nu kun havde haft held til at fotografere. Her fortæller han om jagten på den flotte seksender, som Sten Breith opmålte til 168,4 cic point.
En lørdag eftermiddag da jeg med mit kamera kørte en tur på reviret, så jeg en stærk buk. Jeg fik taget nogle gode billeder af den og lagde en plan til om aftenen. Jeg kørte ud og satte mig, hvor jeg havde planlagt det til om aftenen og de kommende dage, hvis det ikke lykkedes den første aften. Bukken dukkede også op og gik sammen med en rå langt ude på en mark. Et par gange var den ved at være tæt nok på, da den ville jage lidt med en mindre buk. Den kom dog ikke tættere på end cirka 300 meter. Jeg fik dog taget nogle gode billeder af den denne aften. Hele søndagen og hele mandagen var jeg ude både morgen, middag og aften, men så ikke noget til bukken. Jeg så kun nogle råer og nogle mindre bukke, samt en buk, der nok var til en bronzemedalje. De var alle sammen nogle, der skulle have lov til at blive nogle år ældre.
Der gik en gammel returbuk i den anden ende af marken, men jeg havde bestemt mig for, at det skulle være den store. Tirsdag morgen skulle jeg køre hjem, da jeg skulle på arbejde onsdag. De lovede ikke for godt vejr tirsdag morgen, men jeg bestemte mig alligevel for lige at køre ud at kigge efter, om jeg kunne finde bukken.
Jeg tager ud på arealet igen og sætter mig samme sted, som jeg havde siddet de sidste to dage. Det var ved den samme mark, som jeg havde set bukken på et par gange. Der kommer først en rå og et lam, som går lige forbi mig, men bukken var ikke med. Lidt senere kommer der en ræv lige over imod mig. Det begyndte at småregne lidt, og det virkede lidt stille, så jeg havde egentlig bestemt mig for, at jeg ville køre tilbage og pakke sammen og køre hjemad.
Da jeg kigger ud over marken endnu en gang, inden jeg ville pakke sammen, kan jeg se, at der står to dyr cirka 300 meter ude. Jeg kan ret hurtigt se, at det er den store buk og en rå. Jeg bestemmer mig for at gå lige imod bukken ud over den åbne mark. Der var en lavning på marken midt mellem bukken og mig, så, hvis jeg kom så langt ud, uden at bukken så mig, ville jeg kunne komme lidt tættere på skjult af lavningen og et dige på marken. Da jeg har gået 10 skridt, kigger bukken over mod mig, og jeg står helt stille. Bukken begynder at esse igen, og jeg går lidt videre, 10 meter mere. Bukken kigger igen op mod mig. Jeg tænker, at nu har den opdaget mig, men den begynder igen at esse, så jeg lister lidt videre. Der kommer nu 4 dyr imellem bukken og mig – to råer og to små bukke. Jeg tænkte, hvis de ser mig og springer, så springer den store buk nok også. De ser mig ikke, og jeg kommer så langt ud på marken, at jeg ikke kan se dyrene længere på grund af markdiget, der er mellem os.
Mens jeg står der med riflen på skulderen og skydestokken i den ene hånd, hører jeg noget, der kommer løbende, og tænker, at det må være den store buk, der jager en af de små bukke. Den lille buk kommer og springer ned over diget og ned på den mark, som jeg står på. Jeg tænkte, hvorfor kom den store buk ikke lige med lidt længere, og lige da jeg tænker det, springer den store buk også ned på den mark, hvor jeg står. Afstanden er nu cirka 100 meter. Den ser mig med det samme og står spidst imod mig. Jeg sætter hurtigt skydestokken op og riflen af skulderen og op i skydestokken. Bukken står stadig spidst imod mig og kigger. Jeg holder lige på bringen og skyder. Den tegner fint for kuglen, vender om og løber over diget, så jeg ikke kan se den, men jeg tænkte, at det var en god kugle og havde en god fornemmelse.
Jeg gik ned til skudstedet og kiggede, men kunne ikke finde noget. Jeg fandt dog lidt schweiss i nærheden af det sted, hvor den var løbet over diget. Jeg lagde min kasket der, så jeg kunne finde stedet igen, men jeg kunne ikke lige finde mere schweiss, så jeg tænkte, at jeg ville gå tilbage og tage min kasket og se, om jeg kunne få øje på mere der, men jeg kunne ikke lige finde den. Så da jeg går og leder efter den, finder jeg bukken, der ligger blot 20 meter fra kasketten, så jeg er gået lige forbi den. Jeg havde bare ikke set den, da den lå i noget raps, som lige netop skjulte den. Den var løbet cirka 60 meter, og kuglen sad perfekt lige midt på bringen. Jeg havde på grund af lavningen og diget bare ikke kunnet se den falde i rapsen. Lige da jeg ikke havde kunnet se den længere, var den væltet, og rapsen var lige præcis så høj, at det dækkede den.
Stolt og glad over den heldige jagt og det flotte trofæ kørte jeg tilbage med bukken for at vise den til mine svenske venner.
Bukken vejede 25 kilo brækket og blev vurderet til en alder af 6-7 år. Opsatsen er 33 centimeter høj og er opmålt til 168,4 CIC point.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
