AF MATHIAS VOGDRUP-SCHMIDT
FOTO: PAT-S PICTURES, VLADA CECH, NATALIATAMKOVICH /SHUTTERSTOCK MED BILLEDER FRA UDLANDET.
Ulven breder sig i Danmark, og der meldes om mindst 30 ulve i det jyske. Det tal vil helt sikkert stige betydeligt allerede i den nære fremtid. Og inden for en kort årrække kan vi muligvis få en endda stor tilvækst i ulvebestanden, som det er set i vores nabolande. Det må på et tidspunkt lede til jagt på ulv i Danmark. Hvordan kan det gribes an i praksis? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Udviklingen går mod jagt på ulv i Danmark
Ulvene var længe trængt helt tilbage til det østligste Østeuropa og små fragmenterede bestande i enkelte bjergområder og skove i Sydeuropa og Skandinavien. I de seneste årtier har ulvene dog i stor stil genvundet terræn som en bølge østfra og kan efterhånden mødes i alle europæiske lande. På trods af, at ulven er stærkt beskyttet i EU, har man dog i de fleste lande med større bestande tilladt forskellige former for regulering og licensjagt foruden håndtering af problemulve. Det er derfor oplagt at søge inspiration i vores nærmeste nabolande med et særligt fokus mod øst til, hvordan ulvejagt kan gribes an i Danmark, når det bliver relevant til sin tid.
Støverjagt
Som beskrevet i en tidligere i Mit Jagtblad nr. 4 (Licensjagt på ULV I SVERIGE) er licensjagt på ulv i Sverige en omstændig affær.
Det kræver organisation af nærmest militært omfang at afvikle med sporingshold, adskillige jagtlag, lappesnore, indringning af såten i flere led osv. osv. Licensjagt bedrives på lignende vis i Norge, Finland og i de baltiske lande. Det helt afgørende for jagtens afvikling er dog nysne. Først lige efter betydeligt snefald kan der effektivt spores ulv. Og allerede efter få dage er sneen typisk for gammel og sporene for mange til, at man kan fortsætte. Derfor er alle jægere af huse, når der varsles nysne. Sporingen er ikke kun nødvendig for at kunne fastslå, hvor ulvene formodes at opholde sig i terrænet. Det er mindst ligeså afgørende at fastslå, hvor mange der er. Man slipper aldrig en jagthund på sporet af et ulvekobbel. Ulven skal gå alene, før det giver resultat at støve den op.
Trykjagt
Alternativt drives såten igennem af drivere uden hunde, der dog kræver langt flere folk og betydeligt mindre såter. Denne fremgangsmåde kunne blive relevant i Danmark, hvis sneen ellers falder, og ulvene kan spores til et afgrænset skovområde. Det vil kræve tilvænning at opsætte lappesnore, men effekten heraf er uimodsagt, så det vil være helt oplagt at (gen)indføre på dansk jagt. Med den efterhånden relativt lille chance for rigtig sne i løbet af en dansk vinter, vil det dog være uhensigtsmæssigt udelukkede at forlade sig på denne jagtform herhjemme.
Lokkemad
Det er ikke så nemt at lokke ulve til udlagte ådsler og andet lokkemad, da de er sky og intelligente dyr. Men det lykkes selvsagt nogle gange særligt om vinteren. Anstandsjagt på udlagt ådsel eller lignende svarer til jagten på mårhund på baitplads bare i dagslys. Afstanden fra tårn til ådsel skal dog formentligt være større for ikke, at ulven aner uråd. Det vil være en kontrolleret form for ulvejagt, hvor der kan afgives sikre skud med riffel på en opmålt og kendt afstand. Hvor effektiv den vil være, udestår dog. Svenske erfaringer viser, at selvom ulvene kommer til et ådsel, kan der gå tre-fire uger, før de viser sig igen. Det er den tid, det tager dem at afpatruljere hele deres revir. Revirerne i Danmark vil dog formentlig være betydeligt mindre, men det kan nok ikke forventes, at ulvene kommer jævnligt, og det vil kræve mange mandetimer i tårnet for at få et resultat. I realiteten kræver det formentlig også tilladelse til at jage dem med natoptik eller termisk sigte, da de om vinteren næppe vil indfinde sig før mørkets frembrud.
Anstand
Jagt på ulv som almindelig anstandsjagt med eller uden natoptik/termisk vil være chancebetonet og næppe effektivt nok til at opfylde en given licens. Den kan dog bedrives på andet vildt også, så ulven bliver bare en af flere vildtarter, der efterstræbes. Omvendt bor vi i et tætbefolket land, og hvis mange jægere er af huse, burde det faktisk være muligt at få indtil flere ulve på skudhold.
Pürsch
Pürschjagt vil være blandt de mest spændende, men nok også vanskeligste måder at jage ulv på i vores flade landskab, hvor man sjældent har overblik over bjergsider, dale og tilsvarende, hvor ulvene kan observeres. De udstrakte heder og klitområder, hvor ulvene faktisk har indfundet sig, kan dog give visse muligheder for at spejde efter ulv og indlede pürschen derefter. Ellers må man selvfølgelig forlade sig på jagtheldet og ikke mindst sine færdigheder på pürschen. Ulven er ikke synderligt skudstærk, så jagt med bue kan måske også blive tilladt. Det vil kræve pürsch/anstandsfærdigheder af rang og en ikke så lille portion nerver og koldblodighed.
Drivjagt og bevægelsesjagt
På de almindeligt afholdte drivjagter med hagl herhjemme, vil det være en sjældenhed at få ulv på skudhold, selvom det selvfølgelig kan forekomme. Omvendt vinder drivjagt med riffel og bevægelsesjagterne efterhånden indpas og sidstnævnte netop ofte i vidtstrakte områder, hvor ulvene allerede har indfundet sig. Det postyr, som drivjagter og bevægelsesjagter skaber, vil kunne skabe chancer for ulv, som man med riffel vil have lettere ved at udnytte. Hvis ulvene bliver talrige i et område, skal jagtlederen dog være opmærksom på risikoen for hundene.
Det er en fordel, at der ofte slippes flere hunde, og at driverne går med i drevet. Men de korttidsdrivende hunde og støvere, der egner sig så godt hjortevildtet, er ikke meget mere end en lille lækkerbisken for en ulv endsige et ulvekobbel. Selv vores største jagthunderacer vil ikke have hverken styrke eller vilje nok til at kunne hamle op med en ulv ved en konfrontation. Derfor er det bedre at være på forkant med risikoafvejningen, inden der for alvor sker tab af jagthunde på den konto.
Jagttid på ulv
Jagttiderne på ulv ligger i vores nabolande typisk i de kolde måneder fra januar til marts, hvor hvalpene er blevet store og selvstændige, og inden der kommer nye hvalpe i ulvegraven. Det må også forventes at blive tilfældet i Danmark. Hvis også december kommer med, vil det give bedre mulighed for at bedrive fællesjagterne. Det tidligere forår er derimod mere oplagt til de mindre forstyrrende jagtformer som pürsch og anstand med/uden lokkemad. Tilladelse til at anvende termisk- og natsigte vil øge chancerne betydeligt i den mørke tid. Jagttiderne og kvoten af licenser vil forventeligt være ganske begrænsede i den første tid og vil skulle tilpasses løbende.
Udfordringer
De væsentligste udfordringer for en effektiv ulvejagt i Danmark bliver nok tilsvarende forvaltningen af det store hjortevildt. Nemlig vores tætbefolkede land med mange jægere på små revirer, der ikke altid har for vane at jage i fællesskab. Men det kan ulvejagten måske overkomme. Fællesjagter målrettet ulve kan kun afvikles på store, for ikke at sige enorme, arealer. Det kan vise sig slet ikke at være oplagt i Danmark grundet manglende sne og naturligt afgrænsede såter, men det er da værd at begynde at overveje, hvordan en organisering af ulvejagtsgrupper kan se ud.
Ulvejagt i Danmark
Listen over jagtformer er ikke endelig, og der vil næppe være tiltag for brug af fælder, efterstræbelse af ulvenes hvalpe ved graven for slet ikke at tale om brug af ulvesakse, gift og den slags, som der blev brugt under tidligere tiders udryddelseskampagner. Ulvejagt i Danmark bliver nok en kombination af de nævnte jagtformer ovenfor, og hvis ikke fællesjagterne vinder indpas, kan anstandsjagt gå hen at blive den afgørende jagtform, selvom det vil kræve mange timer af mange jægere ude i tårnene og stigerne i de kolde måneder. Det må tiden vise, men forberedelserne kan så småt begynde.
