Foto: Garmin

Jeg er vild med Garmins serie af udrustning til jagt- og outdoor, men studser i stigende grad over deres evne til at navngive produkterne. Garmin Xero C1 Pro er en virkelig veldesignet hastighedsmåler, men også femte produkt med Xero navnet i betegnelsen, en serie, der også omfatter et buesigte, en smartapp, en trapskydningstræner og en tripod. Garmin Xero C1 Pro er en lille kompakt enhed på blot 105g, designet til at måle hastigheden og energien af projektiler, der affyres fra skydevåben, bue og armbrøst. Det er en trådløs og bærbar enhed, der anvender radar-teknologi til at registrere og analysere projektilernes flugt. Bagsiden udgøres af en stor massiv og klar 2,2” skærm på 240×320 pixels, der viser de målte data i realtid. Enheden har hukommelse nok til at gemme data for de sidste tusinde skud. Den kan forbindes til smartphone via bluetooth, hvor Xero Ballistics appen anvendes til at arbejde med de målte data i en ballistisk lommeregner. Et ideelt værktøj for jægere, sportsskytter og håndladere, der vil have en nøjagtig og pålidelig måling af deres projektilers hastighed og energi. Lækker lille fræk enhed, som vi bobler af forventning over at komme til at teste her på redaktionen!

Pris og tilgængelighed i Danmark var på redaktionens tidspunkt endnu ukendt – Følg med på garmin.dk

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: