Lidt historie
Tilbage i 1700-tallet var kød en sjældenhed på middagsbordet.
Fuglejagt for stående hund kunne i et vist omfang afhjælpe denne mangel. Men jagthunden måtte ikke gå ud over grænserne på bondens jordlodder. For havde man en vildfaren hund, kunne man blive anklaget for vildttyveri og risikerede at blive hængt. Derfor blev en grundig og langsomtgående jagthund fremavlet. En styrbar hund med en skarp vildtnæse, der fandt alt, og en hund med et temperament, der gjorde den nem at opdrage, samtidig med at den fungerede sammen med familien på begrænset plads.
Det blev begyndelsen på racen Gammel Dansk Hønsehund, dengang kaldt Bakhunden. Da racen i starten af 1930’erne mentes at være uddød, skrev Christian Bansen fra Ærø i ’Jagt og fiskeri’ 1939 nemlig et indlæg, som skulle vise sig at være spiren til den proces, der førte til, at vi i dag kan nyde den danske jagthund:
”Findes der ikke blandt Landsjagtforeningens medlemmer nogen, som vil være med til at gøre et arbejde for denne gode hund. Jeg er ikke rigtig klar over, hvordan sagen skal gribes an, men der må kunne skabes en stamme ud af det, der endnu er tilbage af denne gode danske jagthund. Her på Ærø har vi ikke så få eksemplarer endnu, hvis udseende og type beviser, at det er efterkommere af den gamle danske hund, og måske findes de også andre steder i landet. Det kunne blive interessant, om der kunne komme et samarbejde i gang og få de rette folk til at lede arbejdet, således at vi kunne få hundene anerkendt som en særskilt stamme eller race”
Efter indlægget fulgte en dialog frem og tilbage med mistro, om Bansen nu også talte sandt, og om det nu også var de rigtige typer af den gamle Bak-hund, der fandtes på Ærø. Til sidst tog Johannes Matzen, der var efterkommer af den oprindelige avler, Morten Bak, til Ærø og besøgte Bansen. Han erklærede i 1946 i bladet ’Jagt og fiskeri’, at hundene fra Ærø var af ren og ublandet race.
Det blev starten på et målrettet avlsarbejde og racen Gammel Dansk Hønsehund blev reddet. Så når man står med en Gammel Dansk Hønsehund i dag, står man faktisk med et stykke dansk kulturhistorie!
Klubben
Klubben for Gamle Danske Hønsehunde blev etableret i 1947 med Christian Bansen som formand. Først i 1963 anerkendte DKK klubben og racen Gammel Dansk Hønsehund. I dag kan man også finde racen uden for landets grænser. En stor del (ca. 150-200) er at finde i Sverige, hvor der i år 2008 blev etableret en svensk klub, ”Gammel Dansk Hönsehundklubben” med cirka 90 medlemmer. Et lille antal er også at finde i Norge, England, Italien, Holland Ungarn, USA og Canada.
Klubben for Gammel Dansk Hønsehund med René Hansen som formand har i dag omkring 400 medlemmer, og der er cirka 1100 registrerede GDH’er i dag. Klubben og dens medlemmer tager sig godt af hinanden. Der bliver arrangeret forskellige træningsarrangementer og mesterskaber i klubregi, der afholdes både en hovedprøve i markprøve og apportering. Derudover holdes der forskellige familiedage og dejlige hyggearrangementer!
Jagthunden
Den skarpe næse, det korte og lidt langsommere, men grundige søg og viljen til god kontakt er egenskaber, der er stærkt befæstet i den Gamle Danske Hønsehund, der er en typisk stående hund, og når det gode samarbejde mellem hund og jæger fungerer, tryllebinder det såvel jægere som den del af befolkningen, der ikke har jagttegn.
En Gammel Dansk Hønsehund er en mellemstor race. Hanner: 54-60 cm. Tæver: 50-56 cm. De er udholdende og har en stor jagtlyst, samt vilje til kontakt og samarbejde. Med den rette træning kan man få sin Gammel Dansk Hønsehund til at apporterer alt, hvad hjertet begærer i al slags terræn og vand. Dens skarpe næse gør den desuden også meget velegnet til spor og schweissarbejde.
Flere og flere har bemærket dens potentiale til de forskellige konkurrencer. Både til apporteringsprøver og på markprøver. Som ejer af en Gammel Dansk Hønsehund skal man være klar på drillerier. Det er ikke nogen hemmelighed, at der ofte kommer en kæk bemærkning fra de andre hundeejere om, at GDH slet ikke hører til på en jagtprøve, at de er nemme at slå, og Gud nåde trøste den, der nu bliver slået af en GDH. De fleste drillerier er heldigvis med glimt i øjet, og det går lidt i sig selv, efterhånden som den gamle danske hønsehund finder det, de andre hunde fejler på. Nogle af de allerdygtigste hundeførere har gennem tiden ført Gamle Danske Hønsehunde til DM i markprøve. For anden gang i historien deltog en Gammel Dansk Hønsehund ved VM for stående jagthunde i Toledo i Spanien i 2018. Så en gammel Dansk Hønsehund har bestemt et potentiale inden for konkurrenceverdenen. Og desuden er konkurrencerne en god måde at forlænge det gode samarbejde på, som man har haft under jagtsæsonen med sin gode jagtkammerat.
Familie
Gammel Dansk Hønsehund er desuden en formidabel familiehund. Den er blid, rolig og tålmodig. Den knytter sig meget til familien og vil helst være der, hvor familien er. Den er meget kælen og elsker hygge og formår på sin sindige måde at fortælle dig, at den gerne vil have lidt opmærksomhed. Gammel Dansk Hønsehund er en blød hund, så man må ikke være for hård, for så kan den blive usikker og meget stædig. Men med positiv og tillidsfuld træning har du en meget lærevillig hund, der med stor iver gerne vil gøre dig tilfreds!
