Foto: Johannes Krarup og producenterne.
For meget lys
En sådan oplevelse havde jeg med to kikkerter sidste efterår – en sigtekikkert og en håndkikkert. Det var kommet godt hen på morgenen, klokken var 8:30, og jeg sneg mig hen til et hjørne af en skovlysning. Solen stod lavt på himlen lige over træerne, men der lå stadig et tyndt lag tåge over brændenælderne og græsset. Kombinationen af dis og modlys kan være en stor udfordring for optikken. En af vores danske salmedigtere har en sentens, hvor han skriver “morgenlyset vælder ind”. Det er meget sigende for denne type udfordrende lys. Der kommer meget lys, som bliver spredt.
Afkodning af kontur
Der stod en rå mellem brændenælderne, og jeg kunne i håndkikkerten kun ane en svag kontur af dyret. Efter lidt arbejde med kikkerten kunne jeg konstatere, at det var et dyr til afskydning. Nu skulle jeg blot lægge riflen an og skyde. Men det var ikke bare ligetil. Det var faktisk en stor udfordring at finde dyret i sigtekikkerten.
Råen stod på omtrent 85 meters afstand. Normalt er det rimelig nemt at finde et dyr i sigtebilledet på denne afstand, selv med den højeste forstørrelse på 12 gange. Jeg var nødsaget til at skrue kikkerten ned på 5X forstørrelse, før jeg fandt jeg råen, og måtte derefter koncentrere mig mere end normalt for at sætte en god kugle på dyret.
De dårlige lysforhold blev yderligere bekræftet, da vi gik frem til skudstedet. Det skarpe lys havde gjort det svært at markere skudstedet. Først troede vi, at jeg havde skudt forbi, men jeg fortsatte med at søge i brændenælderne. Pludseligt så jeg et lille rødt stykke muskelvæv på størrelse med et halvt sesamfrø. Jeg tænkte først, at der måske var tale om et snitsår, for der var intet blod. Jeg granskede videre i brændenælderne og fandt et endnu mindre stykke muskel med en lille stykke hår på. Nu kunne jeg så regne ud, at de to stykker væv ikke indikerede, at jeg havde fundet skudstedet. De var blevet sprængt ud fra udgangshullet under gennemskydningen. Ud fra deres position kunne jeg bevæge mig omkring fem meter tilbage, hvor jeg fandt et tæt og tydeligt blodspor. Dyret lå inde i skoven, kun 20 meter fra skudstedet.
SLC fremfor EL
God kvalitetsoptik er kendetegnet ved at præstere godt under både svage og kraftige lysindfald. Swarovski SLC 10×56 er en mester i begge henseender. Det er en kikkert, som virkelig udmærker sig, når det kommer til skumringsjagt og natjagt. Jeg har brugt kikkerten i flere lande under alle månefaser. Jeg har også brugt den under årstidernes skiftende lysforhold og under varierende skydække om natten.
Det, jeg savnede mest på Swarovski SLC, var en afstandsmåler. Personligt synes jeg bedre om Swarovski SLC-serien fremfor Swarovski EL-serien. Swarovski SLC har med tilsvarende specifikationer en højere lysgennemgang end Swarovski EL. Men tag ikke fejl. Swarovski-EL serien leverer virkelig lysstærke kikkerter.
Der er en anden ting, som man skal vænne sig til med EL-serien. Den er forsynet med såkaldt Swarovision. Det er er en type linser, som gør synsbilledet mere fladt. Det kan man tydeligt se, hvis man ser på en bygning, hvor der er skrevet noget på væggen. Hvis man panorerer hen over bygningen, så kan man i randen af synsfeltet se, at skriften flades ud i stedet for at bølge. Swarovski hævder, at Swarovision gør, at øjet kan holde sig koncentreret i længere tid. Det er sikkert interessant for ornitologer og jægere, som bruger lang tid på at spotte. Men for den almindelige jæger, hvor kikkerten ikke bruges særlig lang tid af gangen, er det ikke så aktuelt.
En ikke uvæsentlig fordel ved SLC serien er prisen. Priserne for SCL serien er i runde tal ca. 30 % billigere end EL serien. SLC-serien er prissat, hvor den skal være. Den aktuelle testkikkert har en vejledende udsalgspris på 15.600 kr. Det betyder, at testkikkerten ligger i højeste ydeevne, i kvalitet og funktionalitet, men i den lavere ende af prisspektret for de dyreste kikkerter.
Vægt og lys
Swarovski SLC 10×56 vejer 1195 gram. Det er til den tunge side. Når man sidder i et skydetårn, bemærker man det ikke. Men på lange vandreture, hvor man afsøger skovenge og marker, bliver det tydeligt, at det ikke er en letvægtskikkert. For nogle vil det være generende. En god rem gør en stor forskel. Den medfølgende brede neoprenrem er rigtig god og aflaster meget. Vægten fra kikkerten bliver delt ud over et stort område. Man kan også vælge en bæresele. Den letter meget på belastning af nakke, hals og skuldre. Swarovski laver selv en af slagsen. Som en del af testen tog jeg testkikkerten ud på en vandretur rundt om Gurre Sø i Nordsjælland. Jeg var overrasket over, at den faktisk ikke var mere belastende for nakken.
En af de fordele, man opnår med en større objektivdiameter, er en større diameter på den lysstråle, som går ud af okularet – den såkaldte udtrædelsespupil. Desværre bliver det menneskelige øje mindre fleksibelt med årene, og det samme gælder øjets pupil. Som ung har de fleste mennesker en pupilstørrelse omkring 9 mm., mens den sjældent er meget større end 3 mm. på et menneske nær pensionsalderen. Størrelsen af øjets pupil bestemmer, hvor stor en lysstråle man kan udnytte. Er kikkertens udtrædelsespupil større end øjets, er denne kvalitet spildt på den pågældende person. En kikkert med en lidt større udtrædelsesprofil end øjets stiller dog lidt mindre krav til præcis positionering ud for brugerens øjne.
Er man meget sensitiv overfor vægt, og bruger man primært sin håndkikkert til skumrings- og natjagt, kan man derfor ofte vælge en kikkert med 50 mm. objektiv – eller mindre. Det vil alt andet lige gøre kikkerten lettere. Selv har jeg i flere år brugt 8×42 til skumrings- og natjagt.
Dug
Alle kikkerter kan blive udfordret med dug. Når der er tilstrækkelig stor forskel på linsen og luftens temperatur, vil vanddampen i luften fortættes og sætte sig som dug på linsens overflade. Selv de bedste kikkerter, som har været ude i kulden og bliver taget ind i en varm bil eller i nærheden af en dampende varm krop, vil rammes af dug. Jeg oplevede det under vinterens rævejagt, hvor jeg havde ansigtsnet på. Her skulle jeg sørge for, at den varme luftstrøm fra min udånding ikke ramte håndkikkertens okularer, når den hang om halsen på mig. Det samme skulle jeg også være opmærksom på, når jeg løftede kikkerten op til åbningen på min ansigtsmaske. Hvis jeg åndede ud samtidig, blev glassene svagt duggede.
Nok se… ikke skyde
Det nytter ikke meget at have en rigtig lysstærk håndkikkert, hvis din sigtekikkert har en væsentligt mindre lystransmission. Håndkikkert og sigtekikkert bør om muligt følges ad i ydelse. Alt andet lige ser man bedre igennem en håndkikkert med to rør og to øjne end med ét rør i en sigtekikkert. Når det gælder skumrings- og natjagt, er jeg tilbøjelig til at ønske den bedste optik på riflen. Ved jagt i dagtimerne vil jeg derimod prioritere omvendt. Man bruger trods alt håndkikkerten mere end sigtekikkerten ved dagjagt.
