I begyndelsen af 1900-tallet begyndte urolighederne at tage fart indenfor Det Engelske Imperiums grænser. Befolkningerne var utilfredse med det britiske overherredømme og ønskede selvstændighed. Utilfredsheden tog form af optøjer i gaderne, ansamlinger af mange mennesker, der råbte ukvemsord og slogans og krævede frihed. Af og til blev metoderne mere hårdhændede som sabotage samt vold mod politimænd og andre officials i funktion.
Læs også: Haglbøssens kaliber og ammunition
De engelske politistyrker, der bestod af en blanding af Britiske Bobbies, der fungerede som officerer og var udsendt fra moderlandet, samt af lokale loyale unge mænd, savnede bevæbning. Da der i stort omfang var tale om ubevæbnede folkemasser, valgte koloniministeriet at få fabrikeret en enkeltskuds haglbøsse, der var kraftig nok i konstruktionen til også at fungere som kølle. Den berømte våbenfabrikant Greener fik ordren, og fra omkring 1910-15 begyndte Greener Police Riot Shotguns at blive leveret til Imperiets afsides hjørner.
Det kunne naturligvis ikke undgås, at nogle haglbøsser under de kaotiske gadeoptøjer faldt i ”fjendens” hænder. Fra at være blevet produceret i standardkalibrene 12 og 16, blev de derfor hen ad vejen fremstillet i kaliber 13 og 14 med flere og i usædvanlige former, så udelukkede de af Greener producerede patroner kunne anvendes, hvilket naturligvis gav Greener et kærkomment monopol. Ikke alle faldt for det trick, oprørere og kriminelle fandt på at vikle papir og tapen rundt om hylstrene på de ellers for små standardpatroner, så de passede i kammeret på de erobrede bøsser.
Så sent som i 1980erne har jeg i Hongkong set Greener Riot bøsser i hænderne på bankernes vagter. Jeg husker specielt en Sikh i den lokale bank, der fra sin tronelignende stol lige bag fløjdørene smilende ønskede kunderne et Good Morning, men ikke et øjeblik slap hverken ukendte kunder med øjnene eller sin bøsse med hænderne.
Læs også: Sådan fungerer haglbøsser og haglgeværer til jagt
Og som et kuriosum, vel nærmest som en anekdote.
Hongkong var ikke alene om at bevæbne vagterne. Et par af de københavnske banker havde så sent som i 1970erne en boks i boksrummet med et rodsammen af pistoler i kaliber 7,65 mm (7,65x17mm) Browning, så vagter og kasserere kunne svare for sig i tilfælde af et røveri. Ingen ville rigtig kendes ved hverken den tåbelige idé eller ved våbnene. ingen vidste, hvornår ideen og pistolerne var kommet til banken, og de kom aldrig i anvendelse. En gang om året tog bankens vicevært dem ud af kassen og pudsede dem, og havde han lyst, tog han dem med på skydebanen og afprøvede deres funktioner.
Læs også: Riffelskydning: Præcision i praksis
