AF NIELS EGELUND FADDERSBØLL
FOTO: NIELS EGELUND FADDERSBØLL, PREBEN HENRICHSEN OG STEEN ANDERSEN
I år har jeg også hørt om mange jagter, hvor der deltog for få hunde.
På en fuglejagt mødte 14 jægere op, og de havde kun én hund med. Det er desværre ikke et enestående eksempel.
Samtidig jeg har også hørt om debatter i jagtkonsortier mellem medlemmerne, hvor dem uden hund forventede, at dem med hunde sørgede for at drive og efterfølgende apportere for dem uden hund. I samme konsortium mente de jægere med hund, at dem uden hund burde gå igennem og drive uden at skyde, og at de jægere med hund burde have en kompensation, som for eksempel ekstra gæsterettigheder. Men hvad er god tone, og hvad er rimeligt.
Hvor der altid er i orden i sagerne
På større jagter, typisk godsjagter, eller i de store jagtkonsortier er alting typisk organiseret. Det vil sige, at der både er hjælpere og hunde til at drive og et andet hold, som står for at apportere.
Hjælperne bliver som regel kompenseret for deres indsats med jagt, men flere steder også med direkte betaling.
Her er der ingen grund til dårlig samvittighed, for det eneste, der forventes af jægerne, er, at de skyder – godt.
En af mine mangeårige jagtkammerater drev et mindre jagtkonsortium, og her var
medlemmerne stort set uden hunde. Han havde en fast stab af hundefolk, der sørgede for at drive og apportere.
De fik fuld forplejning, tak og en gave til jul – og så måtte de skyde, når de gik med i drevet på alle jagter.
Det var en sjælden og meget fair kompensation, hatten af for det.
Det er ikke gratis at købe og træne en jagthund
Udviklingen gennem de sidste mange år er gået i retning af, at jægerne værdsætter deres jagthunde mere og mere, og i langt de fleste tilfælde er hunden deres bedste ven og jagtkammerat.
Det er en god udvikling, der blandt andet betyder, at hundene bliver behandlet bedre, og at ejerne tager udstrakte hensyn til hundens velbefindende
Kvalitet er ikke gratis, og sådan er det også med jagthunde.
At købe en godt avlet jagthund fra gode og afprøvede avlslinjer, det er en betydelig udgift.
Læg dertil kvalitetsfoder, vaccinationer, forsikring og eventuel dyrlægeregning.
For ikke at tale om de uendeligt mange timers træning, som der skal til for at få en veltrænet jagthund.
Før- og efterskudsarbejdet
Førskudsarbejdet er den del af jagthundearbejdet, der gør, at der overhovedet er noget vildt at skyde.
Men det kan være hårdt ved hunden, hvis det er i hårdt terræn som brombær, tjørnekrat eller siv.
Her kommer hunden hurtigt til at se slidt ud med de rifter og sår, den pådrager sig under arbejdet.
Efterskudsarbejdet er den del, der sikrer, at det skudte vildt kan findes og bringes.
Også denne opgave kan være vanskelig, fordi vildtet kan falde i svært tilgængeligt og krævende terræn eller i vand. Er der tale om anskydning, kan vildtet være løbet langt, og det kræver en dygtig hund at opspore og apportere det. Denne del af jagthundens arbejde er helt nødvendig, da det skudte og/eller anskudte vildt skal findes.
Gode og dårlige hunde
Alle hunde er ikke lige godt avlet, og alle er heller ikke lige godt trænet.
Det er selvfølgelig ideelt med en veltrænet kvalitetshund.
Men i forhold til at kunne forsvare jagt er det vigtigere at have en hund med gode vildtfindende egenskaber, som er en stærk apportør, også selv om den måske ikke er helt veltrænet.
En hund med ringere vildtfinderegenskaber, der er meget lydig, kan være god at have, når det er jagt med store vildtmængder, men man bør altid prioritere vildtfinderegenskaberne højest.
Den enkelte jæger
I følge loven må der ikke drives jagt (riffeljagt undtaget) uden en egnet apporterende hund.
Loven angiver ikke noget om race, avl og/eller træningsstatus. Der er ej heller anført noget om, hvor mange hunde der skal være i forhold til antallet af jægere eller de forhold, jagten afvikles under. Loven er lavet ud fra de bedste intentioner, men kunne måske også betyde, at de fleste jægere ville anskaffede sig en jagthund. Sådan er det heldigvis ikke gået.
Mange jægere har hverken tid, plads, eller for den sags skyld forudsætninger for at træne en jagthund.
Men derfor bør man som ansvarlig jæger altid sikre sig, at der er deltagere på jagten, som vil levere det nødvendige hundearbejde for jægerne uden hund.
Jæger med egen hund
Har man en god hund, er man velkommen på de fleste jagter.
Ofte er hunden den faktor, der skaffer flere og gode jagtinvitationer til jægeren med egen hund.
Jeg har tit hørt en jæger sige, at det i virkeligheden er hunden, der bliver inviteret.
Den jæger, som anskaffer sig en hund og bruger de penge og den tid på at få en dygtig og trænet jagthund, gør det, fordi hun eller han har lyst og interesse i arbejdet.
Det er ikke sikkert, at han eller hun, har tænkt den tanke, at de nu automatisk bliver pålagt at løse opgaver for andre jægere, som ikke har hunde.
Da rigtig meget jagt i dag er selskabsjagt, hvor flere jægere er sammen om jagten, og man typisk driver i én såt og står for i den næste, vil dem med hunde komme til at arbejde uforholdsmæssigt meget set i forhold til dem uden.
Selvom de fleste jægere med egen hund er interesserede i hundearbejdet, kan det være anstrengende for hund og ejer først at drive i vanskeligt terræn for derefter at komme frem til skytterne og blive bedt om at apportere det skudte vildt.
Er det rimeligt at forvente hjælp
Jeg har gået på jagt med hunde hele mit liv, og har også hjulpet mange jægere uden hund.
Heldigvis har jeg oftest mødt jægere, som havde forståelse for det arbejde, der er lagt i en dygtig jagthund.
Også jægere, som var reelt taknemmelige for, at man drev og rejste vildt, de kunne skyde, og ikke mindst sætte ekstra stor pris på det, når en anskudt fugl blev fundet.
Jeg har desværre også deltaget på jagter, hvor jægere og ofte også gæster opførte sig, som om de jægere med hunde var ansat og betalt for at servicere dem.
Engang var jeg inviteret som gæst, men da jeg medbragte et par hunde, blev jeg straks udkommanderet til at gå i drevet hele dagen. Min vært og de andre uden hund, stod så på post og skød hele dagen.
Det var ikke lige det, jeg havde regnet med.
Hvad med skader
Jagthunde kommer bare mere til skade, og jeg har endnu aldrig hørt om, at nogen andre end hundens ejer betalte dyrlægeregning, selvom skaden opstod på jagten. Man forventer ganske enkelt, at det er ejerens ansvar.
Men set i et større perspektiv kan situationen være den, at jægeren med hund reelt bruger hunden en stor del af tiden, for at jagtkammerater uden hund kan skyde vildt, og at det også bliver samlet op.
Får hundens skader, kunne det være et fælles anliggende, men det er nok for meget at forvente.
Moral
Den enkelte jæger må jo gøre op med sig selv, hvad der er rigtigt og forkert.
Hvis man bliver inviteret, og værten godt ved, at man ikke medbringer egen hund, kan man så med rimelighed forvente, at værten er forberedt på, at man skal have lidt assistance.
En jæger uden hund, som mødte op på en almindelig andejagt, blev stillet på en ø, hvor han skød rigtig mange ænder. De faldt i et vanskeligt terræn med vand, mudder og vegetation.
Apporteringen efter skydningen blev en helt umulig opgave for de få hunde, der var med, og som jo først og fremmest apporterede for deres ejere.
Her kunne han måske godt have udvist lidt forståelse for, hvor svær en situation han satte de øvrige jægeres hunde i og have udvist lidt mådehold. Det havde været på sin plads.
- Så et godt råd til jægere uden hund.
- Sørg for at markere det skudte vildt.
- Meld ærligt og ikke fugle, der er så tyndt skudt, at de ikke kan apporteres.
- Gå med hundeføreren og hjælp med opsamlingen.
- Bær dit eget vildt selv.
- Sørg for at sige tak for hjælpen til hund og ejer.
Kan man aflyse en jagt
Ingen bryder sig vel om at aflyse en jagt, som mange har glædet sig til i månedsvis.
Men hvis uheldet er ude, og der er afbud fra deltagere med hunde, eller der er alt for få hunde med til at afvikle jagten forsvarligt, hvad så?
