Den klassiske jagtform med disse hunde er for spaniels vedkommende, at en eller flere jægere jager med spaniels, som søger kort under bøssen og støder/rejser vildt. Hunden forholder sig roligt i opfløj og skud, og den apporterer derefter det skudte vildt. Det kræver en hund, som er avlet til at jage hårdt og energisk i alt slags terræn, og som samtidig er meget lydig og en god apportør.
Retrieveren vil i den klassiske jagtform primært blive brugt til apportering på anstandsjagter og selskabsjagter og ofte på større fasanjagter, hvor den roligt og stille sidder ved siden af jægeren og apportere det vildt, som den bliver sendt ud efter.
Det kræver en hund, som er avlet til at være rolig og fuldstændig stille på post. Dernæst skal den være god til at markere de faldne fugle og til at apportere hurtigt og præcist. Dertil kommer, at den skal kunne dirigeres på blinde apporteringer og den skal være god til at tage anskydninger.
I virkelighedens verden bliver disse to hundetypers arbejdsområder ofte blandet noget sammen, hvilket jo naturligt nok skyldes, at de fleste jægere kun har en enkelt hund, som dermed forventes at kunne løse alle forekommende opgaver på jagten. Det er heller ikke nogen problemer. Hunden skal bare trænes til alle disse forskellige opgaver.
En spaniel kan altså udmærket bruges til anstandsjagt og stå på post som en retriever, hvis den er trænet som en retriever. Her skal man dog være opmærksom på, at den meget visuelle kontakt til vildt på store jagter ofte vil hidse en spaniel mere op end den situation, hvor den selv rejser vildt, som skydes over den.
Træning før jagt
Hvis grunddressuren er helt på plads og selve jagttræningen er gjort grundigt, er man kommet langt. Jo bedre forarbejde desto bedre resultat og men også visa versa. Det kan give problemer, hvis en hund kommer for tidligt med på jagt, eller hvis jagterne er for store og overvældende for den uerfarne hunden.
Der er meget man selv kan gøre bare ved at bruge sin sunde fornuft og sikre sig, at hunden via træning er forberedt til jagten og samtidig, at den har en alder og en modenhed, der gør, at den er klædt på til at håndtere den virak og det postyr, der nu engang kan være på jagtdag, hvor der er mange fugle i luften. Er hunden ikke dressurmæssigt eller mentalt klar til dette, risikerer man at oplevelsen man være for voldsom, og det vil efterfølgende være svært og tidskrævende at få den rettet op igen.
Apportering
Apportering fra post er helt sikkert den apporteringsform, de flest jagthunde bliver brugt mest til.
Enten på en selskabsjagt hvor jægerne skiftevis går igennem og står for, eller hvor hunden alene skal bruges som apportør, hvad enten det er jægeren, der selv skyder, eller hunden bliver brugt som apportør på de store jagtvæsener.
Mange jægere træner en masse apportering uden at tænke på, hvor vigtigt det er, at man lærer hunden, at den ikke skal hente alt vildt, der bliver skudt.
Fra hvalpetiden og grunddressuren ved vi, at hunden kan apportere, så det vigtige er at træne hunden i ”steadyness” altså ro på post.
Start med at sætte hunden af. Gå frem foran hunden og kast nogle få dummyer rundt omkring den.
Lad den ikke apportere, men gå selv roligt rundt og saml dem op.
Gentag denne øvelse ofte men sørg for afveksling, så hunden engang imellem får lov til at hente en enkelt dummy eller to.
Har man 2 hunde, kan man med fordel træne med dem begge samtidig. Kast nogle dummyer og send hundene skiftevis på apportering. Har man kun en hund, bør man træne sammen med andre, så hunden lærer at forholde sig rolig, mens andre hunde arbejder.
Da hunden er en passioneret apportør, vil apportering være det moment i træningen, der virker mest stimulerende, men også mest ophidsende på den. Derfor gælder det om at tilpasse træningen til den enkelte hund, både hvad angår sværhedsgrad og mængde.
Den hund, der er lidt afdæmpet, vil blive mere inspireret af træning på markerede apporteringer, hvor den ser dummyen falde, mens den hund, der er lidt varm /hektisk i det, ikke skal have så mange markeringer, men i stedet bør trænes mere på blinde apporteringer.
Tænk jagt når hunden trænes
Man bør variere sin træning så den mest muligt ligner jagt. Er man flere der træner sammen, er det en god ide at simulere den stemning, der er på en jagt. Afgiv nogle skud, tal højt om, hvilken hund der skal sendes, før den sendes afsted. Inkluder også i træningen at hunden skal kunne stoppes. Fra grunddressuren har hunden allerede lært at stoppe på fløjte, og dette kan med fordel inkluderes i apportøvelsen.
Stil dig 10 meter foran hunden så du har øjenkontakt med den og kast så en dummy bagud.
Send hunden og stop den på fløjten førend den passere forbi dig. Ved at afvikle øvelsen på denne måde har du bedre chance for stoppe hunden, hvis den alligevel forsøger at passere forbi dig
Efterhånden som træningen skrider frem, vil hunden roligt afvente, om den bliver sendt på en apportering, eller om den ikke gør, og du vil kunne stoppe den undervejs på fløjten, selvom den er blevet sendt og efterfølgende kalde den tilbage.
Tag geværet med ud, når du træner og tænk på, hvordan du er placeret i forhold til hunden.
Næsten alle jægere sætter hunden på deres venstre side, når de står på post. Det er ikke optimalt.
For det første kan man ikke have øjenkontakt med hunden her, og for det andet kan man ikke reagere på eventuel ulydighed i forbindelse med skudafgivelsen. Sæt i stedet for hunden af 2 meter foran dig med front imod dig.
På denne måde kan man nemt og hurtigt sikre sig, at hunden i ventetiden sidder helt roligt, og man kan evt. lige før skudafgivelsen, give den en”sit” kommando. Efter skuddet har man også hurtigt opmærksomheden rettet mod hunden igen. ¨
En hund vil lynhurtigt opfatte, hvis føreren koncentrerer sig mere om skydningen end om den, og er lydigheden ikke helt på plads, vil hunden kunne udnytte situationen til at knaldapportere.
Det Frie Søg
Denne apporteringsform, som typisk benyttes efter at en såt er blæst af, er den mest almindelige på jagt. Det frie søg er nem at indlære.
Start med at lægge en 3-4 dummyer i et let terræn og i god vind, og giv hunden kommandoen for at søge. Husk det er en anden øvelse end markering, så det er også en anden kommando.
Giv den kommandoen ”søg, eller søg apport ” og lad den selvstændigt løse opgaven.
Beder hunden om hjælp (kigger op), kan du støtte den, men overordnet set skal den løse opgaven selv. For en apporterende hund er det en nem opgave at søge selvstændigt, finde og herefter apportere.
Der er en betydelig mængde frihed forbundet med denne øvelse, da hunden arbejder længe uden korrektioner eller kommandoer, og derfor kan lydigheden blive udfordret. Hvis hunden f.eks. sendes ind i tæt og uoverskueligt terræn, kan den både søge længere væk end ønskeligt og også optage forfølgelsen af levende vildt.
Husk at variere din træning, så hunden bliver rutineret, men lav aldrig øvelserne sværere end at hunden bevarer entusiasmen. Og husk at lægge ekstra vægt på den del af apporteringstræningen, hvor der forlanges kontrol, ro på post og stoplydighed.
På jagt med den unge hund
Alle hunde bør starte med små jagter – helst hvor det er for hundetræningens skyld, at jagten bliver afholdt. Det er langt bedre at springet fra træning til jagt bliver så lille som muligt, og dette opnås bedst ved at starte hunden på en jagt, hvor der kun skydes nogle få stykker vildt. Sørg for at tænke på at bevare de mange timers forudgående træning. Koncentrer dig om hunden.
Det starter allerede om morgenen når man ankommer til jagten. Lad hunden sidde i bilen og tag den først ud når jagten begynder.
Tag den ved fod eller læg en line på den, og sørg for at forstår at den er under kontrol og på arbejde.
Når du første gang står på post, så sørg for at sætte hunden af foran dig og sørg for at den er fuldstændig rolig og stille. Hvis du får tilbud til at afgive skud, er det vigtigt at du bevarer kontrollen over hunden, inden skuddet afgives.
Skyder du et stykke vildt, som du synes at det giver mening at sende hunden efter, så tag det roligt.
Knæk geværet og tæl til ti, før du sender hunden efter det. Støt den hvis det er nødvendigt og koncentrer dig om afleveringen, når hunden kommer tilbage. Falder der vildt helt synligt og åbent, så saml det op selv – præcis som under træningen.
Det kan godt være, at der er medjægere, som ikke forstår denne handling, men det er af stor pædagogisk betydning, at du bruger de samme værktøjer og metoder under træning som på jagt.
Hvis situationerne bliver lidt for ophedede med meget vildt og mange skud, er det en god ide at koble hunden og berolige den, indtil postyret er ovre.
https://www.youtube.com/watch?v=F7XYodXbv6E
VIDEO: Stop øvelse.
https://www.youtube.com/watch?v=zahMSnk6PPM
VIDEO: Frit søg.
