AF JENS ULRIK HØGH
De fleste har for længst glemt det, men den første væsentlige forureningskilde, man eliminerede i haglammunition, var kviksølvforbindelser i fænghætternes eksplosive indhold. Det skete dels af hensyn til at minimere aggressiv rustdannelse i løbene og dels af hensyn til jægernes og ammunitionsarbejdernes sundhed.
Kviksølv er giftigt i ganske små mængder. Jeg kan ikke erindre, at nogen har påstået, at man gjorde det af omtanke for miljøet… Men det skete også i en tid, hvor der var meget lidt fokus på forurening, som ikke direkte påvirkede mennesker.
Da Danmark i 1996 gennemførte et totalt forbud imod blyhagl i jagtpatroner, var vi blandt de første nationer i verden til at tage det skridt. De danske jægere – jeg selv inklusive – var nervøse for konsekvenserne. Ville stålhagl kunne udvikles til at blive lige så gode til praktisk jagt som blyhagl? Ville ældre våben holde til belastningen? Ville de mange uprøvede ’eksotiske’ skovpatron-alternativer i form af f.eks. bismut, wolfram og tin på sigt vise sig at være sikre at anvende i forhold til sundhed og miljø?
Med mere end 20 års praktiske erfaringer og en forrygende teknologisk udvikling bag os er vi meget klogere i dag, end vi var dengang. Moderne
stålhagl er – på de vildtarter og skudafstande, som er aktuelle i Danmark – fuldt ud lige så effektive (eller bedre) på praktisk jagt, som blyhaglspatronerne var det i 1996.

Eley går hele vejen med både foto-nedbrydelig haglskål og paphylster med sine VIP Steelpaper-patroner. Haglskålen har en forventet nedbrydningstid på 1-2 år, afhængigt af lysforholdene hvor den falder. Patronerne produceres i 12-70, 20-70 og ganske snart 12-67 til de gamle haglbøsser. Eley tester p.t. en anden bionedbrydelig haglskål, som forventes på markedet til næste sæson. Patronerne importeres af Normark. Den vejl. pris for en æske 28 grams-patroner er 119 kr og 129 kr for 30 grams-patroner.
Vi er desuden nået til den vigtige erkendelse, at de dyre skov-patroner med eksotiske haglmaterialer reelt set kun er nødvendige i de forsvindende få skovpartier, hvor der dyrkes ædeltræ til finerproduktion. Vi kan derfor benytte moderne stålhaglspatroner næsten overalt.
Dette er fantastisk, fordi jern er et gammelkendt materiale, som fungerer fremragende til formålet, og som hverken er problematisk i naturen eller farligt for os at indtage. I forhold til de blødere haglmaterialer kræver stålhagl en haglskål, der omslutter hele ladningen for at beskytte løbet imod ridser. Dette har hidtil varet løst med haglskåle i plast. Dette er en teknisk set yderst velfungerende løsning, og der ville ikke være nogen som helst grund til, at vi så os om efter noget andet, hvis ikke det var fordi, vi på det seneste har indset, at plastikforurening er et problem.

Mike Hammer Green Shot-patroner er de eneste patroner på markedet lige nu med fugtnedbrydelig haglskål. Havner de i vand, er de væk på et par dage, på land kan det tage op til nogle få måneder, alt efter fugt og temperatur. Patronerne produceres i 12-70 i plast og paphylstre og 20-70 i plasthylster. De bliver forhandlet af Land & Fritid-butikkerne. Green Shot Steel 70 mm 28 grams-patroner koster 3,75 kr. per styk, og Green Shot Steel 70 mm 32-grams-patroner koster 3,95 kr. per styk.

Vi drukner i plastik
Ingen ved, hvor længe det tager for f.eks. en plastikpose at blive nedbrudt i naturen. Nogle forskere siger 500 år, andre siger 1.000. Begge gæt er i bund og grund ensbetydende med ’meget, meget længe’. Det samme gælder for det meste af den plastik, vi forbruger til dagligt.
Konsekvensen af det hele er, at årtiers plastikforbrug hober sig op i naturen med alarmerende hastighed. I verdenshavene fanges flydende plastikaffald i gigantiske plastikøer, der vokser og vokser for hver dag. Sollyset og den mekaniske påvirkning, som affaldet udsættes for, bryder det ned i mindre og mindre stykker – såkaldt mikroplast – som let går direkte ind i fødekæderne og forårsager sygdom og død i en nærmest ufattelig bred vifte af arter fra de allermindste til planetens største levende organismer.
En havfugl kan indtage plastikfragmenter svarende til op til 8% af sin kropsvægt, inden den bukker under. Triste billeder fra ynglekolonier over hele verden illustrerer desværre tydeligt, at mange fugleunger i dag dør i rederne af plastikforstoppelse. Problemet er reelt og accelererende.
I flere og flere lande rundt omkring indføres der nu deciderede forbud imod engangsplastik i alle afskygninger i håbet om på sigt at begrænse forureningen til den plastik, som allerede er endt i naturen. Det er ikke små mængder, vi taler om. Forskere har beregnet, at menneskeheden samlet set smider mere end 30 millioner ton plastik i naturen hvert år, hvoraf omkring 8 millioner ton havner i verdenshavene.
Det svarer til at mere end to millioner fuldlastede affaldsbiler læsser det hele af i naturen. I den forbindelse forekommer de omkring 2 gram plastik, som der er i en typisk haglskål i en konventionel haglpatron, umiddelbart som en dråbe i havet. Men der affyres et sted imellem 10 og 15 milliarder haglpatroner i verden om året. Det svarer til mellem 20.000 og 30.000 ton plastik, hvoraf en stor del havner direkte i naturen. Problemet er reelt nok. Men der er flere årsager til, at haglskålene er et stort problem.
Kedeligt visitkort
Ingen kan se, hvem der har smidt en PET-flaske eller en engangslighter i havet. Men en plastikhaglskål har en klokkeklar afsender fra enten jæger- eller sportskyttekredse. Et lille kedeligt visitkort, der potentielt ligger derude i et årtusind eller mere. Skud for skud, år for år vokser bunken. I modsætning til hylstrene, som alle ordentlige jægere jo samler op, kan vi ikke rigtigt gøre noget for at bjærge haglskålene, når de følger haglsværmen ud i nattemørket efter en overflyvende and.
Når hele verden fokuserer på at begrænse plastikforureningen, kan vi ikke så godt påstå, at vi brænder for naturen uden først at feje for vores egen dør og rydde vort eget svineri op. Hvor lille en del af den samlede plastforurening vores haglskåle end udgør, har vi ganske enkelt ikke råd – eller lyst – til at sprede dem i naturen.

Bornaghi Natural Bio Wad-patronerne har en fotonedbrydelig haglskål. Haglskålen har en forventet nedbrydningstid på 1-2 år, afhængigt af lysforholdene hvor den falder. Patronerne produceres i 12-70 med en 28 grams-ladning i haglstørrelse 5 og 6. De bliver forhandlet af Topjagt-butikkerne. En æske Bornaghi Natural Bio Wad-patroner koster 89 kr.
Det var givetvis derfor, at Jægerforbundet, da der dukkede indtil flere nedbrydelige alternativer op på markedet, greb chancen og udarbejdede en plan for udfasning af haglpatroner med ikke-nedbrydelige haglskåle over en periode på tre år regnet fra i år. En kraftigt medvirkende årsag til denne udvikling var givetvis også, at biolog Niels Kanstrup fra Dansk Jagtakademi publicerede en rapport, der kortlagde omfanget af jægernes plastforurening i naturen. Uanset årsagerne er det korte af det lange, at Danmark igen går foran i forhold til jægernes miljøpåvirkning. Haglskåle i plast er på vej ud.
Nedbrydelige haglskåle
Der findes flere oplagte materialer, man kan anvende til produktion af nedbrydelige haglskåle. En oplagt mulighed er at vælge organiske materialer, som er bionedbrydelige. Det vil slet og ret sig, at de fortæres af mikroorganismer – primært bakterier – når de havner i naturen. En forrådnelse med andre ord.
I det første århundrede med blyhaglpatroner var bionedbrydelige forladninger i form af propper af filt (uld) eller papir imellem krudtet og haglladningen normen. Ikke fordi man havde et ønske om at tage hensyn til miljøet, men fordi materialerne var tilgængelige og løsningen tilstrækkelig.
I vore dage er de organiske materialer stadig en af flere nedbrydelige alternativer, og visse af de grønne patroner benytter sig p.t. af forladninger, der er fremstillet af træfibre eller papir, om man vil. Filtpropper og papirpropper, som ikke omslutter ladningerne, er kun aktuelle med blødere hagltyper.
De moderne biofiber-haglskåle omslutter hele ladningen og beskytter dermed løbet imod ridser, fuldstændigt som konventionelle haglskåle. Teknologien har været anvendt i produktion i adskillige år. Andre aktuelle løsninger er plasttyper, som nedbrydes ved kontakt med vand (hydrokemisk nedbrydning) eller sollys (fotokemisk nedbrydning). Begge typer findes i patroner på det danske marked.


Gamebore Regal Steel-patronerne har en to-delt haglskål, der består af en forladning under haglene og en beskyttende cylindrisk kappe omkring dem. Det hele er fremstillet af biologisk nedbrydelige naturfibre – eller papir om man vil. Samme haglskål som Kent. Regal Steel lades i hhv. 12-65 (paphylster) og 12-70 plasthylster. Forhandles af Jaguargruppens butikker. Gamebore Regal-patronerne koster 4,75 kr. per styk for pappatronerne og 4 kr. per styk for plastikpatronerne.
Vandopløselige haglskåle
De vandopløselige propper, som anvendes i patroner i øjeblikket, er lavet af majsstivelse og alkohol… Og nej, musvitterne bliver ikke fulde og flyver ind i udestuen, hvis de kommer til at spise dem (dette spørgsmål er stillet i virkeligheden, så vi kan lige så godt forebygge mytedannelserne her).
Når propperne udsættes for fugt, går de i opløsning. De opløste produkt er 100% biologisk nedbrydeligt. Først bliver haglskålen altså nedbrudt til noget, der minder om det, vi på godt hverdagsdansk ville kalde en snotklat, og derefter bliver den ædt af mikroorganismer og forvandlet til jord.
Nedbrydningsprocessens hastighed afhænger af fugten i miljøet, hvor haglskålen lander. I dansk natur – hvor fugt sjældent er en mangelvare – vil de oftest være væk på nogle få dage eller uger, uanset om de havner på jorden eller i vandet. I specielle situationer – såsom usædvanligt tørt vejr eller frost – tager det givetvis længere tid. Men det er svært at forestille sig scenarier, hvor disse haglskåle ikke er fuldstændigt opløste inden for nogle måneder, og de afgiver ingen skadelige stoffer i processen. Af alle de teknologier, der er til rådighed lige nu, er der næppe tvivl om, at disse haglskåle er hurtigst væk fra naturen…. Og det er jo hele vitsen.
Holdbarhed
Det er klart, at det første spørgsmål der melder sig i relation til fugtfølsomme haglskåle er: Hvad med holdbarheden? Hvordan skal de opbevares? Nedbrydes haglskålen inde i patronen over tid, og hvad sker der, hvis det er tilfældet? Spørgsmålene er forståelige og helt legitime. Dette er ny teknologi, og vi har ikke årtiers erfaring at falde tilbage på. Så nøjagtigt, som da stålhaglspatronerne kom frem, er jægerne lettere skeptiske.
Producenten er klar i sin udmelding: Haglskålen påvirkes ikke under normale forhold, når den sidder i en ladt patron. Den mest følsomme komponent i de færdigtladede patroner er krudtet, og derfor gælder der for disse patroner de samme anbefalinger med hensyn til opbevaringsforhold som for alle andre haglpatroner.
Jeg har selv haft en halv pakke af disse patroner liggende godt og vel et års tid i våbenskabet. Der er ingen forandring at spore på haglskålene, når jeg åbner et par stykker for at tjekke. Jeg har altså ikke oplevet nogen praktiske problemer og kender i øvrigt ingen andre, som har, men erfaringsgrundlaget er stadig tyndt.
Dansk Jagtakademi lod patroner ligge under vand i to uger og fandt ingen forandringer på haglskålene. Hvis man forestiller sig, at patronerne opbevares meget fugtigt over en meget længere periode – måneder eller år – så er det absolut teoretisk muligt, at haglskålen påvirkes i en eller anden udstrækning. I sådan en situation er det desuden sandsynligt, at både hagl og krudt påvirkes – og det gælder for alle patroner. Jeg har dog – med materialets konsistens og øvrige egenskaber taget i betragtning – svært ved at se et worst case scenario, som resulterer i andet end et svagt skud.
Det gælder dog naturligvis for alle alternativer, at den eneste seriøse tilgang til langtidseffekter er praktiske tests og erfaringer fra felten. Jeg er personligt ikke det mindste betænkelig, men som med alle de andre patroner meget nysgerrig efter at gennemføre en masse praktiske tests.


Kent Classic og Kent Faststeel-patronerne har en to-delt haglskål, der består af en forladning under haglene og en beskyttende cylindrisk kappe omkring dem. Det hele er fremstillet af biologisk nedbrydelige naturfibre. Det er samme haglskål som Gamebore. Classic-patronerne lades i 12-65, 12-70 og 20-70, alle i paphylstre. Faststeel-patronerne lades i 12-70 med plasthylster. Patronerne bliver importeres af Guntex.
Lysnedbrydelige haglskåle
Et andet materiale, som er i anvendelse til nedbrydelige haglskåle, er plast, som nedbrydes af solens lys. Her afhænger processen i sagens natur af, hvor store mængder lys haglskålene udsættes for. Havner de i en mørk skovbund og dækkes af nedfaldne blade, går det ikke så stærkt.
Langt de fleste haglskåle vil dog blive udsat for sollys i en eller anden udstrækning og dermed blive nedbrudte. Det er kun et spørgsmål om tid. Spørgsmålet er, hvor lang tid man vil acceptere, at nedbrydningen tager?
Personligt har jeg svært ved at se den store relevans i, om der går et eller to år, før 90% af materialerne er borte. Men det er naturligvis mindre acceptabelt, hvis der stadig kan findes rester efter f.eks. fem eller 10 år. Hele øvelsen går jo ud på, at vi ikke efterlader affald i naturen. Der kommer givetvis nogle standarder, som bliver afgørende for, hvad vi fremadrettet betragter som nedbrydelige haglskåle.
De lysnedbrydelige haglskåle burde ikke have nogen særlige udfordringer i forhold til opbevaring og langtidsholdbarhed – i hvert fald ikke på grund af lysnedbrydeligheden. Men igen: Der er for alle materialer og konstruktioners vedkommende tale om relativt ny teknologi, som ikke har set langvarig brug i store mængder. Lige nu er der en masse spændende teknologier i spil, og det er meget tænkeligt, at feltet bliver betydeligt smallere, efterhånden som de forskellige tilgange er prøvet op imod hinanden.
Fremtidsudsigter
I Danmark er vi som sagt med helt fremme på udviklingen i kraft af aftalen mellem jagtbranchen og Danmarks Jægerforbund, som vil stoppe alt salg af haglpatroner med ikke-nedbrydelig haglskål over de næste tre år. Danske jægere kommer altså atter til at spille en nøglerolle i jagten på de mest hensigtsmæssige teknologier.
Det er dog langtfra udelukkende her i kongeriget, at der arbejdes intensivt på sagen. Plastikforureningen har som tidligere nævnt stor international bevågenhed, og med den konstante skepsis, der eksisterer imod jagt og jægere overalt i verden, er letgenkendelige plastikhaglskåle et stort og grænseoverskridende imageproblem for os.
Der er ingen vej uden om. Brugbare alternativer findes allerede, og der udvikles på fuld kraft i hele verden. Det er endog meget svært at finde noget at være ked af i den anledning. For hvem har lyst til at sprede plastik i naturen?
Hvad skal man vælge? Svaret er relativt simpelt: Man bør – som altid – vælge det alternativ, som er bedst egnet til den jagt, man vil drive.
Dette indebærer, at man bestemmer sig for en passende haglstørrelse og ladning, køber en æske af hver af de forskellige kandidater og laver en serie prøveskud med sit eget våben for at tjekke haglfordelingen på maksimal skudafstand.
Når den bedste patron er fundet, køber man en ordentlig stak af dem, så man ved præcis, hvad man kan forvente af hvert eneste skud. At vælge en i blinde uden at teste den i praksis kan blive dyrt i anskydninger og mistet vildt. I virkeligheden betyder patronprisen på jagtpatroner utroligt lidt – den er kun for alvor interessant, hvis du har to patroner, der fungerer nogenlunde lige godt. Funktionen i dit eget våben betyder til gengæld alt.






