
Foto: Thomas Jerichow og forlaget Indblik samt New Africa/Shutterstock
To bøger fra samme forfatter.
Danske jagthunde
Uden hund – ingen jagt. Så simpelt vil de fleste jægere formulere det der med jagthunde. Men derefter slutter enigheden ofte. Med et smil på læben vil mange jagthundeejere nemlig kaste sig ud i diskussioner – og drillerier – om, hvorfor lige præcis deres hund er den helt rigtige, mens jagtkammeratens hund vist er lidt buttet og kunne være bedre trænet.

En ting er dog sikkert; hunde fylder rigtigt meget i danske jægeres jagt.
Men inden jægeren overhovedet har fået hunden, er der en række valg, der skal træffes. Hvad skal hunden anvendes til? Hvordan passer den til den type jagt, jægeren bedriver? Er der plads til en stor hund hjemme? Og mange andre spørgsmål.
De spørgsmål stillede jægeren Mathias Vogdrup-Schmidt sig også, da han for et par år siden skulle have ny hund. Faktisk brugte han næsten et helt år på at researche jagthunde i Danmark.
En af de ting, han oplevede, var en mangel på litteratur om netop danske jagthunde. Det har han nu rådet bod på med sin egen bog ”Danmarks jagthunde”. Ikke mindre end 120 sider, hvor han gennemgår 36 af de mest anvendte racer i...