
Foto: Johan Swanepoel, 2020 Photography, Brian Lasenby og PhotocechCZ/Shutterstock
I erkendelse af, at en stærkt voksende skarvbestand koncentreret omkring de store søer i USA går for hårdt ud over fiskebestanden, sætter US Fish & Wildlife Service (USFWS) nu en omfattende regulering i gang. Målet er at nedlægge omkring 120.000 skarver ud af en aktuel national bestand på omkring 750.000. Skarvbestanden – som var på randen af udryddelse i starten af 1970’erne – er vokset eksplosivt i USA over de seneste årtier. Hovedparten af bestanden opholder sig i de østlige stater, og de fleste af fuglene opholder sig i de store søer i hvert fald en del af året.
Beslutningen kommer nu efter årtiers tovtrækkeri i erkendelse af, at den enorme skarvbestand gør for store indhug i de amerikanske fiskebestande i forhold til USFWS’s målsætninger om muligheder for fiskeri. Selve reguleringen kommer til at ske på basis af licenser til individer udpeget af virksomheder og organisationer i fiskeriet. De nordamerikanske skarver er storskarver, som er nært beslægtede med vore mellemskarver.
LÆS OGSÅ
Andejægerne reddede USA`s vådområder
Jægere og lystfiskere & Kan vi jægere lære noget af lystfiskerne?