I Tyskland forventes sommerbestanden af ulv at passere 2.000 dyr i år. Vor store sydlige nabo – som jo også er hovedkilden i forhold til fornyelse gennem indvandring til den danske bestand – har ikke haft så tæt en ulvebestand i flere hundrede år, og bestanden vokser fortsat med omkring 30 % om året.
De tyske ulve tager hovedsageligt vildt (som ulve jo gør) og supplerer diæten med lidt under én procent tamdyr, men dræber og skader en hel del flere, hvilket skaber forudsigelige konflikter imellem såvel bønder som jægere og naturmyndigheder omkring ulveforvaltningen.
Vi nærmer os et nyt stadie i ulveforvaltningen i flere EU lande – herunder Rumænien, Polen og Tyskland. Et stadie, hvor bestandene er så livskraftige, at det bliver relevant, at man internt bliver enige om et bestandsmål, som i sidste ende reguleres via jagt. Mit forsigtige bud på udgangen af det hundeslagsmål er, at det på sigt vil føre til både stærkere ulvestammer og større accept i de berørte lande… jeg håber for ulvens (og alle de andre vildtarters) skyld, at arterne én efter én forvaltes som vildt, så vi kan komme lidt væk fra de afgrundsdybe grøfter i naturdebatten.
LÆS OGSÅ
