
Foto: Johannes Krarup
For nyligt bladrede jeg en hel række bøger om rifler igennem, og det var slående, at der ikke bliver brugt meget plads på at skrive om aftrækket. Der var nærmest ikke nogen af bøgerne, som havde et kapitel dedikeret til aftrækket. Bøgerne havde selvstændige kapitler om andre enkeltdele på en riffel. Dog fandt jeg et enkelt kapitel hos Layne Simpson i bogen Rifles and Cartridges for Large Game.

Der er meget fokus i riffellitteraturen på låsekonstruktioner, skæftetyper, monteringssystemer til sigtekikkerter, magasintyper, ydre sigtemidler, forskellige typer af jagtrifler (specialiseret til forskellige jagtformer) og ikke mindst endeløse diskussioner om projektiler og kalibre (det skal man ikke forklejne!).
Personligt kan jeg godt leve med en riffel, der ikke lever op til mine præferencer med hensyn til ergonomi. Det vil jeg ikke sætte den ud i kulden eller i skammekrogen for. Jeg kan også leve med en skramlende låsegang. Men til en riffel med et aftræk, som ikke går skarpt, siger jeg lige så fornærmet som i H.C. Andersens eventyr: ”Duer ikke”. Hvis riflen skal ind i varmen...