Infiray Zoom ZH38, termisk spotter med TO forstørrelser

Markedet for termiske spottere ser konstant forbedringer af design og performance, men det er ret sjældent, at der er tale om deciderede tekniske nyheder. Kinesiske Infiray lancerede i slutningen af året dog en termisk spotter Zoom TH38 med en feature, som vi rent faktisk ikke har set tidligere – det omtales lidt ukorrekt som optisk zoom, men der er nærmere tale om et dynamisk skift mellem 38mm og 19mm linse direkte på fokushjulet. Derudover har Infiray også skruet op for andre features og tilbyder således OLED skærm med hele 1440x1080pixels samt digitalt kompas inklusiv hældning og vinkel. Sensoren skulle være helt i top med 640×480 pixels i 12μm pixelpitch, termisk følsomhed på <25mK og endda shutterless operation, hvilket betyder et farvel til de støjende klik-lyde. Ganske som på deres Rico-sigte er batteriet pakket i en enhed, der kan udskiftes i marken, med cirka 10 timers drift, når de frække features er slået fra.

Vi forventer at have et testeksemplar i hænderne om ganske snart og lover at vende tilbage med yderligere information.

Infiray Zoom ZH38 lander allerede i oktober måned til 23.499 kr. hos Østjysk Våbenhandel, der er dansk distributør og forhandler af det fulde Infiray sortiment.