
I Sverige opererer myndighederne med såkaldte ”bestandsmål” for de store arter af rovdyr såsom ulv og bjørn. Det betyder, at man principielt forsøger at nå bestandsmålet, uanset om man ligger under eller over målet.
I länet Jämtland er bestanden af brunbjørn vokset til 1044 individer. Det er betragteligt over bestandsmålet på 650 dyr, og derfor fordobles årets licensjagtkvote i forhold til sidste år fra 100 til 200 dyr. Desuden har man valgt at opdele länet i otte delområder, som har fået tildelt hver sin kvote (i alt 200 dyr). Det gør man for at tilpasse jagttrykket, så det matcher de problemer, befolkningen oplever med dyrene. For eksempel er kvoten langt højere i de dele af länet, hvor samernes rensdyr typisk får deres kalve.
Bjørnejagten i Jämtland skal afvikles imellem 21. august og 15. oktober.
LÆS OGSÅ