Karl Hedin og tre medtiltalte er i Tingsrätten (som er den første svenske retsinstans, svarende til den danske byret) pure frifundet for de anklager om illegal jagt, som de har været sigtet for i to et halvt år. Retten fandt, at anklagemyndighedens beviser for, at der overhovedet var sket forbrydelser, var så dårlige, at man end ikke tog de tiltaltes bevisføring i betragtning.
Det er en pinlig sag for svensk politi og anklagemyndighed, der har brugt to år, seks måneder og millioner (nogen taler om 20 millioner svenske kroner) af skatteborgernes penge på en sag, som i højere og højere grad fremstod som urimelig personhetz uden hold i virkeligheden.
Efter at jeg har fulgt sagen indgående gennem hele forløbet, tror jeg ikke, at de svenske myndigheders opførsel i sagen kan holde til en granskning ved menneskerettighedsdomstolen. Jeg finder det utroligt og skræmmende, at spørgsmålet om ulve er blevet så betændt, at en offentlig anklager får lov til at tilsidesætte gældende retssikkerhed og bruge uanede mængder af offentlige ressourcer i et spinkelt håb om, at der statueres et eksempel.
Det er i skrivende stund uklart, om anklageren vil anke dommen til næste instans. Karl Hedin har for første gang i sit...
