Af Jens Ulrik Høgh – kommunikationsansvarlig for Nordisk Safari Klub
Foto: Niels Busch samt Jukka Jantunen, Ondrej Prosicky, Villiers Steyn og Victor Lapaev/Shutterstock
Som jægere har vi en passion for naturen og dermed også en klar egeninteresse i at bevare og beskytte den på alle tænkelige måder. Af samme årsag bliver vi også mere og mere miljøbevidste. Mange jægere – mig selv inklusive – kan for eksempel godt se en pointe i at undgå at sprede bly i naturen, og i vores argumentation for jagten fremhæver vi gerne de positive konsekvenser for natur og miljø.
Set i det lys er det lidt overraskende, at jagtudstyrsindustrien ikke er betydeligt længere fremme i skoene med hensyn til produkternes miljøpåvirkning. Her tænker jeg især på producenterne af jagttøjet, som jo ikke skyer nogen midler for at gøre jagtoplevelsen optimal for brugere… men sker det (en gang imellem) på bekostning af miljøet? I mit eget jagttøjsskab hænger der tøj med anti-insekt behandling, indvævede mikrosølvtråde (der virker bakteriedræbende) og alskens high-tech membraner og imprægneringer, som jeg reelt intet aner om i relation til miljøet. Det er muligt, at det er helt OK – men det er bestemt også muligt, at det er lidt betænkeligt. Det er lidt ude af trit med tidens ånd.
Jeg havde for nogle måneder siden en snak med en kendt dansk jagttøjsproducent, som virkelig havde gjort sig nogle tanker om emnet. Han introducerede mig for begrebet ”slow fashion”. Kort og godt et ufatteligt lavpraktisk og effektivt begreb. Hvis tøjets kvalitet muliggør, at vi kan bruge det i dobbelt så lang tid, så bliver miljøbelastningen halveret lige der. Begynder man derudover at se lidt på de forskellige materialers og produktionsmetoders miljømæssige effekter, så kan vi meget hurtigt formindske disse produkters miljøbelastning markant.
Jeg er overbevist om, at denne trend kommer til at brede sig i jagttøjsindustrien relativt hurtigt. Vi kommer formentlig til at se en renæssance for naturmaterialer som uld, bomuld, læder og ægte pels. For de højteknologiske materialers vedkommende, gætter jeg på, at vi som kunder stiller voksende krav til dokumentation for miljøbelastningen. Jeg hilser udviklingen velkommen. Jeg er faktisk dødtræt af jagttøj, som ikke kan holde til at blive brugt, og betaler gerne 25 %, 50 % eller sågar 100 % mere for tøj, der kan holde tre gange så længe… Slow fashion!’
