AF BO BJERREGAARD
FOTO: IDA MARIA SCHOUW ANDREASEN, BO BJERREGAARD, CHRISTIAN RYSGAARD
Til jagt hører grej, og ud over selve våbnet er der ingen vigtigere komponent end riffelkikkerten. Uden et godt sigtemiddel er der ingen chance for at få bukken med hjem. I værste fald fører det til en anskydning, når der ikke er styr på mekanikken og optikken.
Her ser vi på nogle af de faktorer, som gør sig gældende, når man skal vælge sig en riffelkikkert, der skal sikre succes på bukkejagten.
Kend dig selv og kend dit grej
Når bukkepremieren står for døren, vil mange jægere hive riflen ud af skabet, og så er det ellers afsted mod reviret. Har man ikke været meget på riffeljagt i løbet af den forgangne jagtsæson, er der desværre en risiko for, at både indskydning og skydefærdigheder kan være ude af synk.
Sørg derfor altid for at få trænet godt i jagtpausen fra februar til maj og få kontrolleret indskydningen! Jo mere træning desto bedre, og husk, at selv en enkelt dag på skydebanen er godt givet ud. Der er kun få ting, der er værre end at skulle sidde og vente bekymret, mens schweisshundeføreren arbejder med at finde ens anskudte buk!
Ved at træne på flere afstande og i mange forskellige skydestillinger lærer man sine egne begrænsninger at kende og får klarhed over, hvilke skud man er komfortabel ved at afgive.
Det er Ikke kun gjort med at træne sine skydefærdigheder, det er også vigtigt at få trænet med det grej, man forventer at skulle bruge. Betjeningen af kikkerten skal kunne foregå i enhver skydestilling uden problemer, og man skal vide præcist, hvad man har med at gøre. Gammelt velkendt udstyr er én ting, mens spritnyt grej man ikke er bekendt med, er noget helt andet, når bukkefeberen raser.
I denne artikel koncentrer vi os om riffelkikkerten. Der er dog andre elementer i bukkejægerens værktøjskasse, som skal nævnes.
Skydestokken er for mange et uundværligt redskab til riffeljagt, og det bør være en af de første ting, der tages med. Der fås mange konfigurationer med et varierende antal ben og andre funktioner. Den velkendte danske Viper-flex en af de mest stabile platforme, man kan få. Nogen finder den besværlig at folde ud og vil hellere benytte en mere simpel variant med færre ben. Uanset hvilken model man end benytter, er det vigtigt, at man er helt fortrolig med den, så man kan folde den ud og få anlæg så hurtigt og lydløst som muligt.
Selvom bukkejagt sjældent bliver drevet som trykjagt, er det stadig enormt vigtigt at kunne finde målet igen efter skuddet og afgive et eventuelt opfølgende skud om nødvendigt. Rekyldæmpningen fra en god lyddæmper er en stor fordel i sådan en situation. En mundingsbremse udfylder samme funktion, men da det larmer noget mere, benyttes den ikke så ofte på bukkejagt.
Håndkikkert til bukkejagt
Et nyttigt redskab på bukkejagten er håndkikkerten. Den har en tendens til at blive nedprioriteret, men den er uhyre vigtig. Håndholdt optik og riffelkikkerter har det til fælles, at prisen stiger stejlt i takt med kvalitet og brand. Mange vælger derfor først og fremmest at bruge pengene på en riffel og udstyr dertil, men det kan vise sig at være en kostbar fejl helt at undvære håndkikkerten.
Uden en håndkikkert vil man både på pürsch- og anstandsjagt have sværere ved at udnytte den fordel, det er at spotte dyrene på afstande, hvor de ikke kan opdage os. Med en håndkikkert er det bare nemmere at scanne et område og observere de små detaljer, der gør, at man kan se bukken, dens adfærd og gang, så man kan lægge en plan.
Til bukkejagt vil en kikkert i mellemklassen på 8×42 eller 10×42 typisk være et godt valg. Producenterne som for eksempel Vortex, Nikon, Steiner eller Minox har rigtigt gode bud på håndkikkerter, der ikke koster alt for meget, og som stadig holder en rimelig høj produktkvalitet. Her kan man få en håndkikkert fra omkring 1.500 kroner.
Kvaliteten begynder dog først at blive rigtig fornuftig, når man bevæger sig op i pris. Afsætter man 5.000 – 7.000 kroner, har man en kikkert, som vil gøre sig ganske fint til bukkejagten i mange år. Ovenstående producenter kan også sagtens være med i de højere prislejer, men fra omkring de 9.000-10.000 kroner og opefter, kan man begynde at overveje topmærkerne som Leica, Zeiss eller Swarovski.
Riffelkikkerten
Når chancen byder sig, er det skytten og våbenet, der er det afgørende. Man rammer ikke uden god optik, og med en god sigtekikkert er vejen for succes banet.
Der er mange tekniske detaljer forbundet med de optiske egenskaber i en riffelkikkert: Objektivstørrelse, bredden på synsfelt, øjeafstand, exit-pupil og mange flere. Samtidigt er der også andre funktionaliteter, som skal overvejes: Trådkors, zoomfaktor, justering af sigtepunkt og parallakse, kliktårne, betjeningsvenlighed med mere.
Sigtekikkertens lys og zoom
Ikke overraskende hænger kvaliteten af selve linserne sammen med prisen. I toppen finder man her er de store tyske og østrigske mærker. Men brands som Leupold, Vortex og Meopta kan efterhånden levere linser af en rigtig fin kvalitet, som for mange jægere vil være ganske udemærkede.
Hvor godt et sigtebillede kikkerten kan præstere, er ikke overraskende afhængigt af kvaliteten af linserne og den coating, de er forsynet med. Billigere linser vil ikke give så skarpt et billede, og man kan opleve farveforvrængning og skygger i billedet.
Især under dårlige lysforhold er linsernes coating altafgørende. Jo flere lag coating der er på en linse, desto mere lys tillader den at gå igennem. Det, at der skal lægges flere lag coating på, gør naturligvis også arbejdsprocessen længere og dermed produktet dyrere. Kvaliteten af coatings vil kunne variere fra mærke til mærke. Man bør kigge efter om linserne er multi-coatede, og de skal helst være fuldt multi-coatede, hvis man skal kunne forvente en god lysgennemstrømning.
De fleste vil som det første se på objektivstørrelsen og zoom-faktor, når de vælger optik.
Store objektiver giver mere lysindfald og ofte også et bredere synsfelt, men til gengæld øger det vægten, og de fylder mere. Pürscher man meget, er dette noget, man skal tænke på. Et lille objektiv vil omvendt have mindre lysgennemstrømning, og man risikerer derfor at komme til kort ved daggry og i skumringen.
En høj maksimalforstørrelse kan umiddelbart virke som en god idé, da man så kan komme tættere på målet på lange afstande Men problemet er, at zoomer man for meget ind, vil ens egne små bevægelser – som for eksempel pulsen eller åndedrættet – kunne påvirke sigtepunktet og føre til et dårligere skud. Er der zoomet helt ind, vil man opleve et smallere synsfelt, hvilket gør det meget sværere at skabe sig et overblik og at følge målet, når det bevæger sig i terrænet.
Den lavest forstørrelse, kikkerten har, er også en overvejelse værd. Dette har betydning på korte hold, hvor afstanden er under 100 meter. Har man en meget høj minimumsforstørrelse, er det tilsvarende sværere at skabe overblik over et nært område og følge målet.
Rent funktionelt skal man gøre sig overvejelser om, hvordan selve forstørrelsesindstillingen er at arbejde med. Mekanikken skal være bestemt uden at sidde fast og være svær at dreje på. Nogle mærker har valgt, at man forstørrer ved at dreje med uret, mens man hos andre skal dreje mod uret. Det er ikke noget, der bør diskvalificere en sigtekikkert, men det er noget, man skal være opmærksom på og have trænet på, således at det sidder på rygraden, når skudchancen opstår.
Drivjagtskikkerter
Mange vil skele til det segment, der kaldes for drivjagtskikkerter. Her er minimumsforstørrelsen helt ned til 1x eller 1,5x mens maksimalforstørrelsen ofte i omegnen af 6x. Det er faktisk et ret godt spænd til meget dansk jagt, i hvert fald når skudafstanden er under 100 meter. Objektivstørrelsen på en drivjagtskikkert er meget lille, gerne 24 mm, hvilket giver et meget lille lysindfald. Derfor er de ikke så velegnede under dårlige lysforhold, som mange af de danske bukkejagter vil byde på under morgengry og i skumringen.
Sigtekikkertens trådkors og tårne
Der findes utroligt mange varianter af trådkors fra de helt simple, de lidt mere kraftige som tysk 4a og duplex trådkors, til de meget mere avancerede med hold-overs og moa/mrad inddelinger. De sidstnævnte varianter er mere relevante til (bane)skydning på lange afstande og er slet ikke nødvendige til en dansk riffeljagt.
Jo mindre komplekst trådkorset er, desto lettere er det at forholde sig til selve sigtepunktet. Vælg derfor med jagt for øje og ikke i forhold til, hvor godt det er på en bane! I de billigere segmenter bliver selve stregerne på trådkorset tykkere (end på de dyrere fabrikater). Derfor dækker de mere for målet, hvilket kan være en ulempe for nogle jægere.
Mange riffelkikkerter fås efterhånden med oplyst trådkors eller sigtepunkt. Det kan på sin vis virke lidt som en luksus, men det er bestemt ikke at kimse ad. Prøv selv et godt oplyst trådkors og oplev effekten. Det er mindre relevant i fuldt dagslys, men i dårligt lys er det guld værd. Det, at ens sigtepunkt ikke drukner i bukkens silhuet, er uvurderligt. Herfra er anbefalingen, at man for så vidt muligt går efter en kikkert med oplyst trådkors.
Lukkede tårne på en riffelkikkert er det mest almindelige. Her er arbejdsgangen, at man under indskydning skruer propperne af, justerer sit trådkors og derefter skruer propperne på igen. Dette sikrer, at man ikke ved et uheld kommer til at ændre på indskydningen. Til gengæld kan man så ikke helt så hurtigt og nemt justere på det.
En anden mulighed er at vælge en sigtekikkert, som har Bullet Drop Compensator, ballistiske tårne eller kliktårne. På disse enheder er det muligt at ændre på justeringen af trådkorset, når man har brug for det. Er afstanden til målet længere end ens indskydning, er det nemt at justere efter kuglefaldet, så man stadig kan holde lige på. Regner man med at tage på bjergjagt eller lignende, kan det være meget bekvemt, men til dansk bukkejagt er det mindre relevant. Har man indskudt på 100 meter, er det meget sjældent nødvendigt at kunne rette meget på trådkorset. Et kliktårn vil da være en ekstra kompleksitet og udgift.
Både med eller uden kliktårn er det vigtigt, at mekanikken går fint og mærkbart, uden at være for stram. Hvis man ikke kan mærke hvert klik, når man indstiller, er det for nemt at overstyre, så det bliver upræcist. Det samme gælder, hvis skruerne går enten for slapt eller for stramt.
Hvilken funktionalitet har man behov for i sigtekikkerten?
Med alle disse detaljer og overvejelser in mente, hvad skal man så vælge?
Det kedelige svar er, at man skal finde ud af, hvilke behov man har til bukkejagten, og hvilken jagtform man ynder at drive. Man kan godt finde riffelkikkerter, der er fine til både pürsch- og anstandsjagt uden at gå for meget på kompromis. Uanset hvad bør man gå efter en kikkert, der har et godt lysindfald og et rimeligt spænd i forstørrelse for at sikre effektivitet i daggry og skumring samt på relevante afstande.
Her er det forstørrelse og objektivstørrelse, som er i centrum. Objektivstørrelsen bør være mellem 40 mm og 56 mm, hvilket heldigvis er standardintervallet, som de fleste kikkerter ligger i. Minimumsforstørrelsen skal helst ikke være over 3x grundet de ofte korte skudafstande på bukkejagten. Der forekommer naturligvis også chancer, hvor afstanden er på 100 meter eller mere, hvorfor en maksimalforstørrelse på mellem 9x og 12x vil være ret fornuftigt at gå ud fra. Begge disse parametre har også betydning for bredden af synsfeltet i kikkerten, så man bør se efter dette i de tekniske specifikationer.
Vælg gerne et oplyst trådkors – det gør kikkerten meget mere anvendelig i dårligt lys.
Til den danske bukkejagt og riffeljagt generelt i Danmark, er kliktårne, parallaksejustering og et kompliceret moa/mrad trådkors ikke synderligt relevant. Dette bør kun være en del af ens overvejelser, hvis man forventer at benytte kikkerten til langdistanceskydning.
Hvilket budget til en sigtekikkert?
Det kan være dyrt at købe billigt! Med lav pris følger typisk også tilsvarende lav kvalitet, og desværre ofte i nogle komponenter, man ikke umiddelbart kan se, før det er for sent. Det kan for eksempel være, at finmekanikken, der justerer og holder trådkorset, ikke kan holde til rekylet, og derfor bliver slået ud af indskydningen. Eller måske er kvaliteten af linserne og coatingen ikke god nok, så sigtebilledet bliver uklart med ringe lysgennemstrømningen.
Fra omkring 4.000 kr. vil man kunne finde sigtekikkerter, der vil fungere fint til en dansk riffeljagt. Er man omkring 7.000 – 9.000 kr., begynder der at være et meget bredt udvalg af sigtekikkerter, der er rigtigt gode. Kigger man sig lidt om i denne prisklasse, vil man sikkert kunne finde en kikkert, der vil holde længe til den riffeljagt, man kunne ønske sig i Danmark.
Herfra går priserne støt opad sammen med kvaliteten. 12.000-15.000 kr. er ikke urimeligt for et godt produkt, og i den absolut høje ende af kvalitetsspektret kan man let komme til at skulle smide over 20.000 kr. for en riffelkikkert, der vil så til gengæld vil kunne holde i årevis og holde sig så skarp, som da den var ny.
Når man så står med sin nye riffelkikkert, bør man få en autoriseret bøssemager til at montere den. Det er de færreste, der kan kontrollere og montere kikkerten korrekt, og det er ikke en stor udgift at få det gjort ordentligt.
Vælg riffelkikkert omtanke
Markedet for riffelkikkerter er stort og varieret, og der er mange parametre at tage stilling til. Men det behøver ikke at være så kompliceret. Som udgangspunkt skal kikkerten være godt et godt værktøj, og den behøver ikke at have for mange særlige funktioner. Har man først valgt noget godt til bukkejagten, så kan det bruges resten af året også.
Med riflen indskudt, skydefærdighederne pudset af og grejet pakket, er der ikke meget andet tilbage end at ønske:
Knæk og bræk!
