Sidste chance for at stemme på din favorit jagtfilm

På søndag d. 28 februar er det sidste chance for at gøre sin stemme hørt når der skal kåres de bedste film og klip inden for jagt i den globale filmkonkurrence – The Hunting Video Awards.

30 finalister er blevet udvalgt at en jury bestående af jægere fra jagt- og fra TV/film branchen. I kategorierne Jagt Klip & Jagt video, samt den nye kategori Aimpoint jagt video er det muligt at afgive sin stemme på den video man synes bedst om. Det er dog også muligt at se de flotte film i kategorien professionelle jagt video selvom det er juryen der bestemmer vinderen her. Sidst kan man læse lidt om de nominerede i æresprisen The Community Honour award.

Så mens du venter på den nye sæson af Nak og Æd og den kommende bukkejagt kan du bruge tiden på at drømme dig væk til fjerne jagtmarker og de eventyr vi efterhånden alle savner og længes efter.

Det hele er ganske gratis og du kan se alle filmene her: award.themonocular.com.