
Denne måned udkommer en bog udelukkende om haglgeværet. Det er meget lang tid siden, haglgeværet har haft sin egen bog i dansk udgave.
Det er journalisten Thorkild Ellerbæk, som har skrevet bogen, der kort og godt hedder Haglgeværet og udkommer på forlaget Lindhardt & Ringhof.
Thorkild Ellerbæk vil være kendt blandt andet som tester af haglgeværer i dette blad fra 2009 til 2018. For tiden skriver han i JÆGER og har talrige følgere på bloggen: www.positivskydning.dk
“Det har hele tiden været min grundide, at så mange som muligt af de mere end 100 geværer, jeg har testet siden 2009, skulle med. Det endte med 42, som så repræsenterer forskellige mærker,” forklarer Thorkild Ellerbæk.
“Jeg fortæller også om den tekniske del af haglgeværet. Det har været min hensigt at skrive om de ting, som følger med det at eje og skyde med et haglgevær på jagt og på skydebanen. Det er ikke en lærebog i våbenteknik eller skydeteknik, men min indføring og mine gode råd. Intentionen er at sætte mine erfaringer med geværerne ind i en teoretisk og praktisk sammenhæng,” fortsætter den erfarne formidler af de sindrige detaljer.
“Jeg har ikke skrevet den eneste rigtige bog om haglgeværet. Bogen er en samling af...