
Nikon Laserforce 10 x 42
Foto Jens Ulrik Høgh samt Witaya Proadtayakogool/Shutterstock
Historisk
Virksomheden, som i vore dage hedder Nikon, blev grundlagt i 1917 som Nippon Kogaku K.K. (Japan Optical Industries Co., Ltd.). Grundlæggelsen var et led i en større industrialiseringsplan, der på rekordfart skulle transformere Japan fra et ekstremt traditionsbundet og lavteknologisk samfund baseret på forfinet håndarbejde til en moderne industrination på et teknologisk stadie som Europa eller Nordamerika.

Lokomotivet i den udvikling var Mitsubishi koncernen, og både præsidenten og grundlæggerens nevø blev udset som tovholdere i det nye optiske selskab, som fusionerede en række mindre optiske japanske virksomheder – én, der fremstillede linser, én, der fremstillede spejle og én, der fremstillede optiske instrumenter.
Året efter – i 1918 – var man klar med opførelsen af en fabrik, der straks iværksatte eksperimenter med produktion af optisk glas. Dette tog for alvor fart i 1921, da det fra politisk hold blev gjort klart, at Japan behøvede at være selvforsynende for at komme væk fra afhængighed af andre nationers velvilje til at forsyne landet med glas i den nødvendige kvalitet.
I 1921 blev virksomhedens...