
Miljøminister Lea Wermelin lægger nu op til at gøre det lovligt at bruge natsigte på jagt efter mårhunde i Danmark. Den upopulære art spreder sig fortsat og anses som et problem i naturen. Den har ingen naturlige fjender og går hårdt til insekter, fugle og mindre pattedyr.
Mårhundene er mest aktive efter mørkets frembrud og er derfor svære at jage.
Forskere anslår, at der om 5-10 år kan være op mod 30.000 mårhunde i Danmark, hvis udviklingen fortsætter som i dag.
Miljøminister Lea Wermelin vil ikke sætte en konkret dato på hvornår det bliver tilladt at anvende natsigter mod mårhunde, men oplyser at hun arbejder så “hurtigt som muligt” med sagen.