Der er ikke meget plads til udstyr i det lille rum i skæftet, men nok til, at det giver mening. Selv har jeg et ekstra sæt blade til broadheads på mine jagtpile. Der ligger de fint, og så har du altid backup med i felten.

Seneste skud i Merkel Gear’s udstyrskatalog er et sæt med kniv og opbrækkersav. Merkel Gear G10 kniven er en relativt kraftig sag med en stor, bred klinge og et meget markant skæfte i grøn med et orange mellemlæg.

En fiffig lille detalje er den måde, grebet er konstrueret på. Det er nemlig sådan, at selve metalgrebet er udhulet. Det er nødvendigt, for at kniven skal være lidt tungere mod spidsen, hvilket er langt det bedste for balancen. Når man så sætter de to grebsplader på, som også er en smule udhulet, ja, så får man et lille hulrum, hvor du kan have et par småsager.

Merkel Gear G10 kniv
Der er ikke meget plads til udstyr i det lille rum i skæftet, men nok til, at det giver mening. Selv har jeg et ekstra sæt blade til broadheads på mine jagtpile. Der ligger de fint, og så har du altid backup med i felten.

Der er ikke meget plads, men der skulle være nok til et par batterier til dit rødpunkt, eller hvis du er Rambo-typen, et par fiskekroge og en halv snes tændstikker. Du åbner ind til rummet ved at løsne de to torx-skruer, der holder grebspladerne på plads. Kærvene er ret brede og passer nogenlunde med en 2-krone eller lignende. Selve grebet er ganske kraftigt profileret og med en lille hulning ved pegefingeren. Så smutter fingrene ikke ud over klingen, når du virkelig skal arbejde hårdt eller har smudsige fingre.

Det riflede skæfte på Merkel Gear G10 ligger godt i hånden
Fedtede hænder får du altid, når du brækker vildt. Men på Merkel Gears jagtkniv er selve skæftet riflet og profileret, mens selve ryggen har tydelige riller. Det giver et godt og sikkert greb under alle forhold.

Selve bladet på Merkel Gear G10 er 3.5mm tykt og kan altså klare en del vrid og slag, men det skal heller ikke være tykkere, hvis den skal egne sig til det finere arbejde. Længden på 11,5mm er god til det store hjortevildt eller som vildmarkskniv. Klingen er af N690. Det er hårdt stål, det er et rigtig godt stål og et af de bedste til almindelig brug. Her går du ikke galt i byen. Skeden er i kraftigt okselæder, og der er en god, bred bæltestrop og en solid knaplås, der holder kniven på plads. Vægten ligger på 198 gram. For at modvirke refleksioner er hele kniven blevet matteret med en såkaldt stone-wash finish. Det er ikke noget, man lige lægger mærke til med det samme, men det passer egentlig fint til knivens øvrige design.

Med til sættet hører også en sav. Den har sådan set kun et enkelt formål, og det er at save bækkenet op, så endetarmen bliver blotlagt. Det er ikke alle, der benytter denne teknik, men det har jeg altid selv gjort. Det giver nemlig mulighed for at åbne hele dyret op – lige fra tunge til anus – og herved trække hele indmaden ud på dyret i et enkelt ryk. Så er der ikke noget i tarm eller blære, der skal skæres over, og du har meget lettere ved at undgå bakterier i dit dyrebare vildtkød.

Sav på Merkel Gear G10

Tænderne på saven er kraftigt gods. Det er vigtigt, når de skal bruges til at åbne låsen på dyret med. Formen gør for øvrigt, at du kan raspe både på op- og nedstrøget.
Merkel Gear G10 ved brækning af råvildt
Knoglen i bækkenet er kompakt og tyk, så den bedste måde at få den delt på er med en sav. Merkels Gear sav er som skabt til formålet og ikke for klodset til råvildt, men stor nok til at fungere til hjortevildtet også.

Som en bonus vil du også øge luftcirkulationen i bughulen på dyret, og herved indtørrer kødet hurtigere og danner en naturlig, modstandsdygtig overflade. Da det er den massive bækkenknogle, der skal åbnes op, har saven kraftige, pyramideformede tænder, der virkelig kan tygge sig igennem knogler. Her kommer din normale kniv til kort. Dertil et tværstillet greb så du lettere kan tage ordentlig fat. På grund af tændernes form kan du faktisk save både på op- og nedstrøget. Derfor kommer du hurtigt gennem knoglen. Stålet er det pålidelige 420 stål, som har været brugt i knive og værktøj i mange år, og som har virkelig gode rustfrie egenskaber. Klingen er 11cm lang, med buet spids på bladet, så du ikke punkterer tarmen. Det orange greb i G10 gør, at saven kan findes igen, selvom du skulle smide den i skovbunden. Saven kommer i en overraskende fin læderskede i kernelæder, der passer fint i bæltet.

 

Se mere på jagtkompagniet.dk, hvor du kan finde Merkel Gear G10-knivne til 1.120 og saven til 600 kr.

Plus +

Stålet: Böhlers N690 rammer efter min mening et sweet-spot for jagtknive. Det holder skæret godt, ruster ikke og det endda uden at rippe din konto.

Design: Merkel Gear laver flot udstyr, hvor der er tænkt på detaljen og i en høj kvalitet. Det er kort og godt rart både at bære og at bruge.

Minus –

Størrelse: Bladet på kniven ligger måske lidt i den store ende til råvildt. Er du derimod tit i skoven og skal bruge kniv, eller nedlægger en hjort i ny og næ, er de knap 12cm klinge helt rigtig.

Merkel Gear G10 ser godt ud i bæltet
Selvom det jo egentlig er ligegyldigt, så gør det jo ikke noget, at dit udstyr ser godt ud og matcher. Og det gør Merkel Gear G10 kniv og sav. Det er et klassisk design i moderne materialer

LÆS OGSÅ

Test af knivene Mora Kansbol og Mora Garberg

Annonce