Det står mere og mere klart, at det flertal i Folketinget, som har vedtaget planer om 15 danske naturnationalparker (hvoraf de fleste tænkes hegnet og helårsafgræsset af en blanding af kreaturer, heste og vildt) har baseret deres beslutning på en relativt lille gruppe danske forskeres input. I den seneste tid har flere og flere andre forskere imidlertid meldt offentligt ud, at de ikke mener, at rewildingfortællingen er baseret på videnskabelig evidens, og der sættes et stort spørgsmålstegn ved, om den store satsning (888 millioner i første omgang) er den rigtige vej at gå.
Iblandt kritikerne er internationalt anerkendte forskere som Carsten Rahbek og Eske Willerslev.
Carsten Rahbek, som er professor ved Københavns Universitet og direktør for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima har for eksempel udtalt: ”Rewilding er et eksperiment, og vi bør diskutere, om det er ønskværdigt at igangsætte en masse eksperimenter – især med arter, der er forsvundet naturligt fra Danmark, og at rewilding er en populær naturpolitisk synsvinkel, der mangler helt basal videnskabelig evidens”.
Eske Willerslev har sammen med et omfattende internationalt forskerteam kortlagt den historiske flora og fauna på den nordlige halvkugle gennem genetisk analyse af jordboreprøver. De har på den måde påvist, at mennesker og mammutter levede side om side igennem tusinder af år, og at teorien om, at det er mennesket, der har udryddet disse og andre store arter, ikke er særlig sandsyndlig, men at de store dyr nok snarere bukkede under for klimaforandringer. Dette går stik imod rewildingbiologernes fortælling, der netop bygger på, at alle de store dyr er forsvundet på unaturlig vis, fordi mennesker har jaget dem til udryddelse. Dette er væsentligt, fordi det ikke giver megen mening at genudsætte arter, som er forsvundet på helt naturlig vis.
På trods af den videnskabelige skepsis imod rewildingtanken kører dens fortalere en stadigt stejlere kurs over for enhver form for kritik. Det virker lidt absurd, at man på den ene side affærdiger al kritik fremsat af mennesker, der ikke har papirer på, at de er biologer, som ”ufaglig”, mens man samtidigt nonchalant underkender forskere med langt større pondus i den internationale forskerverden end en selv. Debatten er blevet meget skinger, og lur mig, om det ikke ender i en politisk skandale omkring forhastet brug af massevis af skattekroner til et projekt, der dybest set er et eksperiment baseret på en lille klike af entusiastiske forskere.
