Foto: Producenterne
I skrivende stund (lige før påske) kaster coronavirussen sin mørke skygge over hele verden, og alle arrangementer med mere end én enkelt deltager er for længst aflyst. Det skete af indlysende årsager selvfølgelig også for den store årlige europæiske IWA jagtmesse i Nürnberg, hvor producenter fra nær og fjern i starten af marts skulle mødes med forhandlerne og den samlede sultne jagtpresse. IWA-messen er i første omgang blevet udskudt til starten af september, og pressen må vente spændt på de udførlige forklaringer og salgstaler, til restriktionerne på forsamlinger og rejser er normaliseret. Men allerede da messens afholdelse blev truet af corona, begyndte producenterne heldigvis at sende bunker af information til vores rødglødende redaktionelle mailbox. Derfor kan vi uden problemer allerede nu løfte sløret for en bred vifte af de mest interessante nyheder, som vil ramme jagtbutikkerne i den kommende jagtsæson – og der er virkelig mange spændende ting i vente!
101 Blaser carbon shooting stick, skydestok med innovativ detalje

Tyske Blaser har lavet ny lækker tobenet skydestok i en kombination af carbon og fiberforstærket plastik. Den er af den udfoldelige type med to ben, der giver...