Råen stikker hovedet igennem det tætte levende hegn, som deler de to markparceller. Hun har solen i øjnene. Nipper forsigtigt til et pileblad; fornemmer, at der er trygt og træder derefter helt ud på marken med de friske kløvere. Hun fornemmer aldrig de mere end 20 sæt øjne, der intenst betragter hende fra skyggen i skovbrynet omkring 120 meter overfor.
Med munden fuld af frisk kløver og en lun efterårssol på ryggen forlader hun denne verden. Hun hører aldrig jubelbrølet fra de 20 børn i skovbrynet overfor, idet hun trimler.
Vi er med Bliv NaturligVis på jagt sammen med 3. klasse fra Syddjurs Friskole. Bliv NaturligVis er Danmarks Jægerforbunds og Danmarks Sportsfiskerforbunds fælles frivillige formidlingsindsats til børn. Støttet og supporteret af Nordea Fonden. De to organisationer repræsenterer et stort og bredt udsnit af de danske jægere og fiskere.
Den naturlige fortælling
Vi har i Danmark længe haft tradition for at formidle vores passion til børn og unge fra by og på land for derved at give dem indsigt i det fornuftige ved at høste af naturens overskud og dermed skabe nye små ambassadører for jagten og fiskeriet.
I gamle dage havde de fleste børn et helt naturligt forhold til dyr som en kilde til mad. De vidste godt, at et dyr skulle dø, for at mor kunne servere en frikadelle til aftensmad. Det er meget anderledes i dag; for rigtigt mange børn er kød noget, man køber i en foliebakke i et supermarked, helt uden at forholde sig til, hvorfra dyret kommer, og om det har haft et godt liv.
Bliv NaturligVis projektet har fintunet læringsprocesserne omkring inddragelse af børn på jagt.
Projektet uddanner helt almindelige jægere og fiskere til selv at gå ud og fortælle om deres passion for jagt og fiskeri på skoler, i børnehaver, men også til at arrangere events og lignende. Der er derudover udviklet undervisningsmaterialer, der passer ind i folkeskolens læringstrin. Skolerne kan selv benytte sig af forskellige online-spil baserede undervisningsrum, der har jagt som omdrejningspunkt fortalt igennem eksempelvis et stenalderscenarie.
Dirrende af spænding
Tilbage i skovbrynet med 3 klasse. Franz og Peter taler stadig dæmpet til børnene, selvom det ikke er nødvendigt at hviske længere. Mest ligesom for at fastholde ungerne i den intense stemning, der nu bevæger sig fra, ”vi er stille, fordi det SKAL lykkedes” til respektfuldhed over for det liv, de lige har været vidner til blev taget. Ingen af børnene virker skræmte eller kede af det over det, de lige har overværet, snarere dirrende af spænding for at tage dyret, der ligger ude på marken, i tættere øjesyn.
På skolen fik klassen allerede i går besøg af Franz og Peter. Her brugte de hele dagen på at tale om det, der lige nu er sket ude på marken, alt det, der er gået forud og alt det, der nu efterfølgende skal ske.
Alle ungerne fik til at begynde med mulighed for frit at fortælle om deres egen holdning og tanker om det at gå på jagt. Klassen blev bedt om at placere sig på en snor, som Franz lagde ud på gulvet. Den ene ende af snoren repræsenterede holdningen ”UAK! jagt er forfærdeligt” , den anden ende ”NICE! jagt er mega cool” Ungerne fordelte sig over hele snoren… måske med lidt hovedvægt på midten.
Vildtforvaltning i øjenhøjde
Igennem dagen blev klassen introduceret til populationsdynamik igennem fysiske lege på sportspladsen, jagtteknik og udstyr i klasseværelset. I skolegården blev der leget: ”Sådan bevæger man sig på jagt”, og ”Så stille skal man være”.
Hele vejen igennem var klassens to daglige lærere aktivt med i processen.
Bliv NaturligVis konceptet, og det at man i Danmark tager skoleklasser med på jagt, har vakt genlyd også i udlandet. Hele forløbet bliver begge dage fulgt at et filmhold fra Canadiske WildTV- ”The Urban Huntsman tv-show”. Danny, der er vært, bruger pauser og frikvarterer til at tale med børnene om alt det, de oplever, alt imens kameraet snurrer.
Den døde rå
Tilbage i skovbrynet forbereder Franz og Peter børnene på det, de skal være opmærksomme på, når vi når frem til skud. Er der blod? Og hvis der er, hvordan ser det så ud?
Ungerne kan næsten ikke lade være med at løbe, da de endelig får lov til at gå ud over marken.
Peter holder et græsstrå op, hvor man tydeligt kan se en dråbe blod. Klassen og lærerne agerer nu schweisshunde og følger blodsporet cirka 20 meter igennem det høje kløvergræs.
Et højt ”HER!” bryder den koncentrerede tavshed, efterfulgt af et jubelråb: ”YES, vi fik den!”
Alle står i en rundkreds og ser ned på den gamle rå, der ligger der helt stille i græsset. Der bliver kæmpet lidt om pladsen, og små nysgerrige hænder glider allerede igennem pelsen og mærker det varme blod, der pibler ud af indgangshullet. Alle ser nysgerrigt med. Nogle holder sig lidt længere i baggrunden, og et enkelt barn holder en lærer i hånden.
Det friske hjerte
Peter lader nu børnene selv fortælle, hvordan de oplever det, og forklarer først derefter, hvad der så skal ske. Franz har hentet skærebræt og ingredienser, og da Peter med hjælp fra børnene har brækket dyret, talt om organer, skuddet, blodet, dyrets nedslidte tænder og om, hvorfor det netop var fint at skyde denne gamle rå uden lam, serverer Franz tatar af rådyrhjerte anrettet på et blad med salt, krydderier og citron til alle børn. Alle smager!
Faktisk er det kun den ene af lærerne, der synes, det er svært at spise det stadig varme og helt, helt friske hjerte.
En flok piger går en sejrsrunde med dyret hængende på en gren imellem sig.
Kebab og burger
Tilbage ved bålhuset, hvor morgenen begyndte, indledes den sidste del af hele læringsforløbet. Børnene bliver delt i grupper, og de får nu hver deres madret at tage sig af. Den ene gruppe står for burgerne og den anden for en rådyr kebab. Danny fra WildTV er med i en af grupperne og hjælper til.
Store pander syder på bålet, kødhakkeren snurrer, men der er også tid til at klatre i træer og bygge en hule ind imellem.
Det hele kulminerer i en festmiddag, hvor alle fortæller om deres oplevelser, lærerne, der også har været spændte på forløbet, slapper af og fortæller lige så indlevende som børnene om, hvordan de har oplevet de sidste to dage.
Holdninger flyttes med viden og indsigt
Imens de sidste flammer i bålet dør ud, lægger Franz den samme snor, som blev brugt dagen før i skolen, ud på jorden igen og beder klassen fordele sig i forhold til deres tanker om jagt, og det at slå et dyr ihjel, en gang til, denne gang er fordelingen helt anderledes. Ingen børn står i den ”UAK! jagt er forfærdeligt” enden længere. Hovedparten i den anden ende, nogle få i midten.
Skolebussen dytter. Tasker og jakker kastes på skulderen, og vigtige souvenirs fra skoven stoppes i lommerne.
- klasse på Syddjurs Friskoles jagtdag med Bliv NaturligVis er slut.
Info boks:
Franz Holmberg er ansat på Danmarks Jægerforbund som fuldtids koordinator for projekt Bliv NaturligVis. Han og hans stab står for at uddanne de tilknyttede frivillige jægere og fiskere, der alle kan rekvireres igennem en hjemmeside. Der gøres et stort arbejde for at formidle viden om Bliv NaturligVis og muligheden for at modtage gratis besøg ud til landets skoler og skolelærere.
Danmarks befolkning har generelt en altovervejende positiv holdning til jagt. Det skyldes mange faktorer, men en af dem er helt sikkert tiltag som Bliv NaturligVis.
Skulle du have lyst til at prøve at tage børn med på jagt, så henvend dig til Bliv NaturligVis via hjemmesiden: blivnaturligvis.dk.
Du kan også opfordre dine børns eller børnebørns lærere til at tage kontakt og få besøg af en jæger eller fisker.
Alle er velkomne til at bidrage som formidler i projektet, uanset om man er medlem af Danmarks Jægerforbund eller Danmarks Sportsfiskerforbund eller ej.
Drømmer du om noget lignende enten som privatperson eller via en organisation, så tøv ikke med at kontakte Franz Holberg via hans mail: fho@jaegerne.dk. Han hjælper gerne med inspiration og viden.
Er du endnu mere nysgerrig, så kan TV-Showet der blev produceret på dagen, streames på WILD-TV.
