Arrangørerne bag den klassiske jagtmesse IWA i Tyskland meddelte sidste uge at arrangementet er udsat. Messen skulle have været afholdt 6.-9. marts i Nurnberg.

IWA regnes for en af verdens vigtigste messer for jagtudstyr, våben, fritidsudstyr og sikkerhedsudstyr. Den samler årligt producenter, forhandlere og ikke mindst jægere fra hele verden for at opleve det nyeste indenfor området.

Messen blev endnu et offer for den igangværende Corona-virus, der spreder sig over hele verden. Arrangørerne påregner at afvikle messen senere på året, men har ikke fastsat en ny dato.