Foto: Steen Andersen samt GEMINI PRO STUDIO, joel bubble ben, tostphoto og Maurizio Biso/Shutterstock
Jagten, naturen og COVID-19 krisen
Når du læser disse linjer, er du formentlig endnu mere træt af den verdensomspændende COVID-19 krise, end jeg er, nu hvor jeg sidder og skriver om den her i starten af april 2020…. og tro mig: Jeg er pænt træt af det allerede nu!
… sådan indleder Jens Ulrik Høgh sin månedlige oversigt over væsentlige iagttagelser ude fra den store jagtverden, som han antageligt er den danske skribent, der kender mest til. I det følgende kan du læse Jens’ analyser af forholdene, som de så ud lige op til påsken:
Status er desværre helt overordnet, at dette pandemiforløb stadig må formodes at vare mange måneder endnu. Det er fortsat en meget lille del af befolkningen, der har været udsat for smitte og udviklet immunitet over for sygdommen, og derfor forventes epidemien at blusse op, hvis der slækkes for meget på de omfattende restriktioner.
I Danmark betyder det svære tider for jagtforretninger, der lige som alle andre detailbutikker med undtagelse af fødevarebutikker og apoteker er hårdt ramt af både de skarpe krav til social distancering og den økonomiske usikkerhed. De danske butikker melder om op til 50 % nedgang i omsætningen i marts og forventer tilsvarende dystre tal for april og maj. Der er næppe nogen tvivl om, at online salg af jagtudstyr på den lange bane vil vokse endnu hurtigere på grund af dette. Jeg forventer i et lidt længere perspektiv et regulært boost for nethandlen i jagtudstyrsbranchen, og jeg tror, at de markedsandele, som onlinebutikkerne erobrer på bekostning af de fysiske forretninger lige nu, bliver hængende – også når krisen løjer af.
Det er – alt andet lige – enklere at holde en velfungerende onlinebutik kørende end en fysisk forretning med omkostninger til et stort lager, butikslokaler og en masse ansatte. Dertil kommer, at jægerne hjemme i stuerne lige nu får et dagligt intensivkursus i online alternativer, og det glemmer man ikke uden videre. Jeg er af alle disse årsager derfor ret sikker på, at denne krise vil betyde en acceleration af den udvikling, der i forvejen går imod færre (men større) fysiske butikker og mere og mere nethandel.
Alle holder vejret – og på pengene
Udstyrsproducenterne i hele verden – måske med undtagelse af Kina – kæmper lige nu med nedskaleringer (eller midlertidige nedlukninger) af produktioner, hjemsendte medarbejdere, problemer med leverancer af nødvendige råvarer og halvfabrikata samt ikke mindst et marked, som holder vejret og derfor ikke placerer en brøkdel af de ordrer, som producenterne plejer at få ind løbende. Jeg vil blive overrasket, hvis ikke denne krise får indflydelse på udbuddet i butikkerne, leder til mulige varemangelsituationer og påvirker priserne markant. Det er nok alt for tidligt at spå om præcist, hvad der vil ske ude på butikshylderne, men det er naivt at tro, at der ikke sker noget. Mange af de produkter, vi anvender i jagten, produceres af nogle ganske få virksomheder, som ofte rent geografisk er klumpet sammen forskellige steder. De haglpatroner, vi anvender i Europa, er f.eks. primært producerede i Italien, Spanien og England – lande som alle er under betydeligt pres i krisen. Tilsvarende gælder for riffelammunition, våben og optik – fabrikkerne ligger blot i andre lande. Kan fabrikkerne indhente de tabte måneder? Går nogle af dem ned med flaget? Jeg ved det helt enkelt ikke. Det er (desværre) også en mulighed, at markedet for det dyre jagtudstyr afmattes i en grad, som nærmest udløser brandudsalg over de varer, som ligger på hylderne hos de trængte butikker. Det vil yderligere svække efterspørgslen efter nye varer og presse producenterne af disse produkter endnu hårdere.
Udlandet
Jagtrejsebranchen er nok den hårdest ramte niche i jagtbranchen lige nu. COVID-19 krisen har ledt til omfattende rejserestriktioner over hele verden, flyselskaberne står nærmest stille, og vi ved fra tidligere økonomiske kriser, at luksusforbrug – som jagtrejser jo må betegnes som – er det, der påvirkes først og mest, når krisen kradser. Mange jagtrejsebureauer risikerer at gå konkurs i de kommende uger og måneder, i særdeleshed fordi de sandsynligvis stilles over for massive tilbagebetalingskrav fra jagtrejsekunder, som har forudbetalt rejser og vælger at aflyse frem for at udsætte. Jeg forventer, at krisen også på dette område vil flytte markedsandele i retning af online salg. I dette tilfælde tror jeg desuden, at andelen af jagtrejser, der arrangeres direkte med de lokale jagtarrangører rundt om i verden, vil stige, selvom kunderne tilbydes større tryghed, når de handler gennem etablerede bureauer, som bl.a. er medlemmer af Rejsegarantifonden. Den forudsigelse baserer jeg dels på en forventning om faldende priser på international jagt i krisens kølvand og dels på, at der næppe er mange, som vil åbne nye traditionelle jagtrejsebureauer som erstatning for dem, der eventuelt falder, i meget lang tid. Krisen for jagtrejsebranchen kommer desværre nok til at strække sig over længere tid end for de dele af jagtbranchen, der primært lever af den danske jagt. Der kommer til at gå længe, inden rejsesituationen og priserne på flybilletter er stabiliserede efter denne omgang.
For de lokale jagtarrangører rundt om i verden – outfitterne – ser det ganske sort ud alt afhængigt af, hvor de befinder sig. De nordamerikanske jagtarrangører bliver nok mindre alvorligt ramt end deres kolleger på destinationer, der først og fremmest er baseret på interkontinentale rejsende. Outfittere i eksempelvis Afrika kommer stort set til at miste hele den internationale omsætning i 2020, og mange vil blive tvunget til at finde andre veje at tjene penge på. Det vil desværre nok betyde, at jagtområder nedlægges med tab af naturlige biotoper og dyreliv til følge. Det store håb er, at alverdens jægere dels vil udskyde deres jagtrejser i stedet for at aflyse dem og dels vil være ekstra ivrige efter at komme af sted, når krisen er overstået. Jeg forventer, at jagtturismen vil komme betydeligt hurtigere op i omdrejninger end al mulig anden turisme. Dels fordi jægere er knapt så pivede med hensyn til risici som gennemsnitlige turister, og dels fordi flypriserne (som jeg frygter går op) betyder mindre i forholdt til totalprisen for en jagtrejse for en enkelt jæger end for en fotosafari for en hel familie. Der har aldrig været hårdere bruge for indtægterne fra jagtturisme end nu. Utrolig meget naturbevarelse hænger på disse indtægter, og der er som nævnt lange udsigter til, at den mere almindelige turisme kommer til at bidrage på fuld kraft igen.
Et lyspunkt i COVID-19 krisen i relation til jagten er, at krisen ikke rammer midt i jagtsæsonen, og at der ikke er lukket ned for de dele af den hjemlige jagt, der kan afvikles af ganske få personer – for eksempel bukkejagten. Jeg er derfor ret overbevist om, at jagten i Danmark vil blive dyrket med samme – eller måske endda større – ildhu end på et normalår. I år er der masser af tid til revirplejen og forberedelserne. Andre steder i verden er der lukket helt ned. Det gælder Frankrig, Spanien og Italien, hvor man forventer kraftigt voksende vildsvinestammer med deraf følgende markskader, som jægerne som udgangspunkt skal betale mange steder.
Corona-virus er en belastning for alle former for fællesskaber. Selvfølgelig også jægernes. Stort set alle fysiske arrangementer er aflyst lang tid fremadrettet. Den danske Jagt & Outdoor Messe i Odense – der var udskudt til august – kan formentlig ikke gennemføres i år. Skydebaner, jagttegnsprøver, skydeprøver, hundeprøver og et mylder af foreningsaktiviteter er udskudte på ubestemt tid. Danmarks Jægerforbunds repræsentantskab med formandsvalg påvirkes naturligvis også, ligesom det i skrivende stund er meget uvist, hvordan situationen ser ud for alle former for messer og konferencer i hele verden i lang tid fremadrettet. Jægerne bliver – præcis som alle andre – nødt til at finde andre veje at dyrke fællesskabet på, indtil store forsamlinger igen bliver en mulighed.
Men vi klarer dette.
FN kræver dyremarkeder lukket
Der hersker bred videnskabelig enighed om, at COVID-19 er en virus, der stammer fra flagermus og med altovervejende sandsynlighed har spredt sig i verden via et dyremarked – et såkaldt ”wet market” – i Wuhan, Kina. Meget yder på, at virusset er sprunget til mennesket via skældyr (pangoliner) som mellemvært. Det centrale i den forbindelse er dog enigheden om, at virusset stammer fra vilde dyr og er sprunget til mennesker via et fødevaremarked, hvor en blanding af levende og døde vilde dyr af alle mulige slags sælges under stærkt betænkelige hygiejniske forhold, hvilket skaber en sand heksekedel for nye vira-pandemier. AIDS, ebola, nipah, svineinfluenza, fugleinfluenza, SARS og MERS er blot nogle få af de vira, som i de seneste årtier er sprunget fra dyr til menneske – oftest via disse wet markets. Faktisk mener man, at op imod to tredjedele af alle nye vira stammer fra dyr, og risikoen stiger med øget befolkning og stigende pres på naturen.
Kina nedlagde under Kinas eget COVID-19 udbrud et midlertidigt forbud imod wet markets, men meget tyder på, at markederne atter kører i både Kina og andre steder i Asien, ligesom man har tilsvarende markeder mange steder i Afrika. Det har nu fået Elizabeth Maruma Mrema , chefen for gennemførelsen af FN´s biodiversitetskonvention, til at forlange wet markets forbudt i hele verden. Samtidigt advarer hun dog imod forhastede beslutninger. Et forbud skal formuleres meget omhyggeligt for at undgå negative konsekvenser for den bæredygtige og kontrollerede udnyttelse af vilde ressourcer, som blandt andet finder sted i forbindelse med legal jagt og fiskeri. Vi skal passe på ikke at stemple vilde dyr som noget negativt – og det gælder også på spisebordet. At blande alverdens levende eksotiske dyr i små bure på et fødevaremarked er imidlertid ikke så smart.
