Det er biotophygiejne, som vil forarme den øvrige danske natur, og som uvægerligt vil blive degraderet til produktionsjord med al den gødskning, sprøjtning og effektivitet, som det medfører.
Det vil være en naturhistorisk katastrofe af historiske dimensioner, og det må standses, inden det hele for alvor går galt.
Hvorfra ideen kommer til at hegne store naturområder og udsætte store græsædende dyr, der så skal klare sig selv og om nødvendigt dø af slut uden at have muligheden for at opsøge nye græsgange, er i sig selv et mysterium. Og det er aldeles uforståeligt, at ellers veluddannede biologer kan gå med på den galej. Så lad det være sagt så klart, som det er mig muligt: Vi redder ikke den danske natur ved at bygge hegn og fremelske noget enestående inde bag trådnettet, noget så vildt og rigt, at der i visse tilfælde ikke vil være adgang for almindelige mennesker.
Vi redder ikke biodiversiteten ved at etablere velbeskyttede øer ude i landskabet, hvor det hele skal stortrives, for den vilde natur derinde kan ikke brede sig til de områder, der er uden for hegnet, og så har vi sat naturens vigtigste dynamik ud af kraft. Rigtig natur bredder sig, roder, går til og genopstår. Frit. Ikke bag hegn.
Bedre livsbetingelser fremfor hegn
Den eneste måde at redde den danske natur på er at forbedre livsbetingelserne for alt det vilde i hele landet. Ikke i nogle særligt udvalgte eliteområder. Vi skal have bredden for øje også i denne sammenhæng – en i øvrigt velkendt dansk disciplin. Derfor skal der ikke hegn om. De hundredvis af millioner kroner, som dette vildførte projekt kommer til at koste, er bedre anvendt på at få hele Danmarks natur til at blive mere rig, mindre forarmet og mere divers. Det vil gavne hver eneste naturelskende borger i dette land, og så vil det gavne flora og fauna lige der, hvor du færdes til dagligt. Og vigtigst af alt – det vil gavne vildtet.
