Härkila har sendt deres efterårskatalog på gaden og slår i den forbindelse en del på tromme for deres nye Moose Hunter 2.0 sæt, i Mossy Oak Breakup med rød kontrastfarve for høj synlighed for andre jægere.

Sættet er skabt til jagt på elg og andet nordisk klovvildt (der er rød-grøn farveblindt), men det vil fungere fint til jægere på alle slags aktiv skovjagt. Moose Hunter 2.0 er et skal-sæt lavet i blødt og lydsvagt børstet tricot-stof og har en slidstærk 2-lags GORE-TEX-membran og en DWR-behandling for smuds og vandafvisning. Indersiden er beklædt med mesh-foring for at lede fugt bort fra kroppen under høj aktivitet, og der suppleres med lynlåse til ventilation under armene og i bukserne, hvis der virkelig er behov for udluftning.

Du finder et væld af praktiske lommer og vandtætte 2-vejs-lynlåse, justeringsremme og snoretræk til justeringer. Et godt bud på det yderste lag til sikker jagt på vores nordiske storvildt. 

Køb bukser til 4.199 kr og tilhørende jakke for 5.199 kr. i landets jagtbutikker eller på harkila.dk