Foto: Niels Busch
En varm sommerdag åbner jeg for tre kartoner flugtskydningspatroner for at give mig i lag med 9 haglbøsser, som alle koster under 10.000 kroner. Jeg sætter sportingbane-programmet til at skyde en bestemt serie med enkeltduer. Dette program kommer den til at køre hele testdagen for at have et rimelig ensartet sammenligningsgrundlag.
På testdagen har jeg to hjælpere: Min datter Kirstine og den rutinerede jæger og konkurrenceskytte Rolf Hagstrøm, som starter morgenen med at beklage sig over, at der ikke er nogen sidebyside, der skal testes, for det er hans foretrukne haglvåben.
Til trods for denne anke demonstrerede Rolf hurtigt, at det ikke kun er riflen, han mestrer. Kirstine og Rolf fik lov til at skyde med testens kortskæftede haglbøsse, som har en skæftelængde på 35 cm.
Vi fandt ud af, at bøssen var for kort til dem begge. Den vil nok egne sig til personer med en endnu klejnere statur. På skydebanen har jeg som regel ingen problemer med at skyde med for kort skæfte. Det er bliver først værre, når jeg skal til at skyde instinktivt, så går det som regel galt. Jeg skød selv med bøssen, og min træfsikkerhed afveg ikke fra de andre testbøsser.
Bred gruppe
Haglbøsser i prisklassen under 10.000 kroner er en meget bred gruppe. Vi har våben med i denne test, som koster godt 5.000 kroner, og våben som ligger lige i underkanten af 10.000 – næsten dobbelt pris. Vi tillod ikke bøsser, der på dagen lå en anelse over 10.000, at komme med i testen.
Som en af importørerne sagde, så handles våbnene ofte under de vejledende udsalgspriser, så der findes sikkert våben med en udsalgspris, som er over 10.000 kroner, der alligevel kan erhverves for et beløb, som er under testens beløbsgrænse. Men vi har udelukkende forholdt os til den vejledende udsalgspris.
Hvis jeg kunne få et ord indført hos producenterne af de mest prisbillige haglbøsser (5.000 – 6.000), ville jeg anbefale dem at koncentrere sig om en haglbøsses helt elementære funktioner og så udelade eksempelvis ejektor og løbsvælger. Det samme gælder udskiftelige chokes. Udskiftelige chokes lavet af dårlig stålkvalitet er et ringere valg end faste boringer. I de senere år er jeg i det hele taget blevet større tilhænger af faste boringer. Det er langt mere vedligeholdelsesvenligt, og de giver som regel også gode skudbilleder. På almindelig dansk jagt skifter jeg aldrig chokes.
Fordomme om tyrkere
Tyrkerbøsserne bliver ofte udsat for urimelig negativ kritik. De tyrkiske fabrikanter laver faktisk i dag rimeligt gode bøsser, og det bliver bedre og bedre. De har virkelig formået at omstille sig til moderne produktionsmetoder. Jeg har set problemer med løb fra tyrkiske bøsser, der har været lavet af alt for dårlig stål, hvor piberne har bulet ud ved mundingen. Også de udskiftelige chokes har været lavet af for dårlig stålkvalitet. Ligeså har jeg set indre mekaniske dele, som havde en meget ringe poleringsfinish. Men det er vigtigt hele tiden at nyvurdere de bøsser, som kommer på markedet. Tyrkerne bliver bedre og bedre i en sådan grad, at de allerede nu er en hård konkurrent til de italienske producenter.
Tyrkerne er også ved at komme lidt bedre med på æstetikken, men de er ikke helt i mål endnu. Jeg vil selv personligt foretrække, at der ikke er nogen som helst udsmykning og i stedet helt sorte baskuler frem for en plat og dårlig udsmykning. På nogle tyrkiske bøsser kan der være stemplinger, som minder mere om stemplinger på vvs-rør. Man kan også opleve, at duften fra olieringen på skæftet er en blanding mellem Esbjerg havn og en røget Whisky.
Iværksætter
En del af disse bøsser i testen skulle lige skydes i gang, og der er ingen tvivl om, at bøsserne vil gå bedre mekanisk, når de har skudt nogle skud.
Kort sagt var der et par bøsser, som havde lidt begyndervanskeligheder. Sikringen skulle lige arbejdes i gang. Ejektorerne skulle lige have lov til at blive aktiveret nogle gange. Jeg skulle lukke bøssen uden at holde tilbage på toplukkenøglen, ellers lukkede de ikke ordenligt.
Jeg mener som udgangspunkt, at man får højere kvalitet mekanisk og funktionelt i prisgruppen 10.000 – 25.000 kroner. Der er afgjort forskel. Når det er sagt, var jeg fornøjet over, at alle testvåbnene fungerede bedre, end jeg fordomsfuldt havde forventet. Det siger mig, at der er sket markante forbedringer i denne gruppe af haglvåben.
Der var ikke nogen af bøsserne, som havde decideret dårlige aftræk. Der var ikke nogen, der var for hårde, så det var generede for skydningen. Kun en gang oplevede jeg et dobbeltskud, og det kan sagtens være, fordi jeg ikke havde lagt bøssen ordentligt an. Det kunne mærkes selv med flugtskydningspatroner, når rekylen blev fordoblet. På samtlige bøsser var der enkelt aftræk, ligesom de alle var forsynet med mekanisk aftræk. Sidstnævnte var jeg lidt overrasket over. Det mekaniske aftræk sikrer, at man kan affyre det andet løb, hvis det første løb giver en klikker.
Skal jeg pege på en ting blandt testvåbnene, som var generende, så var det faktisk løbsvælgerne på nogle af bøsserne, som ikke satte sig fast i deres rette position. De kom nogle gange til at sætte sig i mellempositionen, så bøssen ikke kunne afsikres og affyres.
Hvad jeg desværre ikke kan forudsige, er bøssernes holdbarhed. Det skal der skydes over flere sæsoner for at registrere. Men hvad jeg kan sige er, at gensalgsværdien procentuelt er en anelse lavere for denne prisklasse end bøsserne fra de dyrere klasser.
Akkar Churchill
Hvis jeg skal pege på en bøsse blandt testbøsserne, som var min favorit, så er det den tyrkiske bøsse Akkar Churchill. Den faldt balancemæssigt godt til mig. Jeg synes også, at den havde en rigtig fin finish. Ejektorerne var poleret op til en fin standard. Af udseende kunne den faktisk snyde for at være en pæn italiensk jagt-sporter bøsse. Den har et dejligt semibredt forskæfte. Jeg kunne særlig godt lide den matsorte brunering på piberne. Bøssen bliver også leveret med to bagkapper i forskellige tykkelser, så man groft kan tilpasse skæftelængde.
Favoritbøssen blev belønnet med en tur på reguleringsjagt på duer. En halv eftermiddag skød jeg 11 duer med denne bøsse, som jeg vil karakterisere som en fin allroundbøsse i medium vægtklasse. Under jagten oplevede jeg vigtigheden af at lukke bøssen ved ikke at holde igen på toplukkenøglen. Det er en vane, jeg har fået lagt fra den tid, hvor man til jagtprøven skulle lukke bøssen og først derefter slippe toplukkenøglen. En bøsse skal ikke smækkes, men den skal lukkes, og lukkemekanismen skal selv have lov til at gøre sit arbejde.
Yildiz SPZ
De fleste o/u haglbøsser har en lille vinge på siden af pibeblokken, som går ned og hviler imod baskulen. Dette giver en ekstra styrke i låsen, hvis den er lavet ordenligt. Dette har Yildiz slet ikke. Denne feature er på ingen måde den bærende konstruktion i låsen, men det vil give en anelse mere stabilitet og styrke i låsen.
Yildizen er en af testens to letteste bøsser. Baskulen er af letmetal. Denne bøsse er værd at overveje til det hårde brug og de lange gåture. For ukyndige kan det virke lidt underligt, at 600 gram skulle gøre en forskel, men det er en meget stor forskel.
Bøssen havde en god og jævn funktionalitet. Skal jeg pege på en bøsse i testen, hvor man får mest for penge for, så er jeg tilbøjelig til at pege på Yildiz SPZ.
Huglu 103DE
Af alle testbøsserne havde Hulgu 103DE det absolut flotteste skæftetræ. Den har også nogle helt simple florale og scroll motiver. Formgivningen på skæftet er også gjort godt. Netskæringerne er flotte.
Efter min mening skulle producenten spare løbsvælgeren væk. Den stillede sig et par gange i midterposition, og våbnet kunne derfor ikke affyres. Man kan eventuelt få en bøssemager til at fiksere den i den ene side – eller til at polere problemet væk.
Jeg var utrolig fornøjet med at skyde med denne Huglu. Den var en hybrid mellem en sportsbøsse og jagtbøsse. Den hører til blandt de tungeste i testen. Bøssen havde nogle rigtig gode ejektorer, som var sprøde og kontante. Bøssen vil opleves mindre levende i rekylforløbet, når man skyder med 32 grams ladninger end de letteste bøsser i testen. Denne bøsse kan også fås i en sort udgave, som nok vil være mit valg.
Huglu Ventus
Denne er den anden af de lette våben. Den har ingen skinner mellem piberne. Det er en måde at spare vægt på. Den er også nemmere at renholde end piber med ventilerede skinner. Baskulen er ikke af letmetal, som man skulle tro på grund af overfladen og vægten. Overfladens farve kommer af en nitrering.
Bøssen har en god ergonomi. Den matsorte brunering er utrolig tiltalende for mig, som meget ofte sidder i skjul og skyder trækfugle. Her slipper man for, at piberne reflekter lysglimt og skræmmer fuglene.
Æstetisk synes jeg, at graveringerne er lidt for friske. Men ellers er der tale om en bøsse, der trods sin lette vægt har en god balance.
Silma M70
Bøssen har ikke ejektor. Den har en simpel udtrækker. Den har heller ikke løbsvælger eller udskiftelige chokes. På mange måder mener jeg, at den er et godt eksempel på en skrabet bøsse. Det er en rigtig god begynderbøsse.
Bøssen kan fås med skæfte i en links udgave uden merpris. Den kan fås i forskellige skæftelængder. Testbøssen havde en skæftelængde på 35 cm., hvilket er udpræget kort. Her fik jeg hjælp Kirstine og Rolf, og jeg var egentlig mest opmærksom på funktionaliteten af bøssen, når de håndterede bøssen. Jeg skød selv med den og kan sagtens bruge en kortskæftet bøsse, når jeg skyder lerduer. I den situation kan jeg være mere bevidst om at lægge bøssen til.
Silma M70 har en god finish i låsens tilpasning. Den åbner og lukker rigtig godt uden at skulle skydes i gang. Under testskydningen oplevede jeg forskæftet en anelse fleksende, når jeg affyrede andet skudt.
Dickinson Arms mod. Hunter
Firmaet Dickinson Arms er et amerikansk firma. Bøssen er dog tyrkisk. Firmaets navn klinger engelsk. Det er en trend, som længe har været inden for jagtvåben. Der er rigtig mange velrenommerede firmaer, som får lavet deres budget/discount model i lande med lav løn, som det er tilfældet i Tyrkiet.
Bøssen har en fin finish. Jeg synes også, at den har nogle meget enkle og anonyme linjer. Her er et godt eksempel på en tyrkisk bøsse, som har undgået en pjaltet æstetik.
Bøssen er slank i sin ergonomi. Den vil gøre sig rigtig godt som en allround jagtbøsse. Under testen fungerede den helt uden problemer. Helhedsindtrykket af denne bøsse er god.
Baikal 27 EM
Denne bøsse ejer ingen skønhed. Men den ånder derimod af at være en fuldblods brugs-bøsse. Der er tale om 100 procent utilitarisme. Der er ingen tårer i øjnene, hvis den får et hak eller en skræmme. Derfor har den også i mange år været elsket af strand- og havjægere. Baikal har været en rigtig lang del af den danske jagthistorie. Mange jægere har startet deres jagtkarriere med en Baikal – det samme gælder mig. Jeg købte en brugt, den var blevet repareret med glasfiber i forskæftet. En ting må jeg dog sige: De nye Baikal bøsser har ikke den samme finish på hverken metaldele eller skæfteudformning som for 30-40 år siden. Et eksempel på dette finder man på aftrækkerbøjlens indfasning i det øverste af pistolgrebet. Her er der alt for dyb en indsænkning. Det kan være generende for langefingeren.
Når man åbner og lukker bøssen, så kan man godt tænke lidt på en raslebøsse. Men den virker og er stadig en arbejdshest. Den er lavet til at virke overalt i verden lige fra Sibiriens kolde sletter til det saltholdige havvand ved Grønland.
I butikken så jeg dem stå i flere længder. Der var blevet indsat et mellemstykke af bakelit. Ikke nogen køn løsning, men det ville også være spild af penge at sætte en finere løsning på denne bøsse.
Baikal 27 EM har en lidt speciel løbsvælger. Omskifteren sidder i aftrækket. Aftrækket skubbes blot frem, så skiftes der til, at der kan skydes med det øverste løb. Ejektorer kan også slås fra ved at aktivere to skruer i baskulen.
Hatsan Optima
Ejektorerne skulle arbejdes lidt i gang. Til at begynde med affyrede den begge ejektorer, dog kun én gang. Bøssen er en af testens tunge bøsser. Den virker robust i balancen. Det kunne være et valg til havet eller til trækjagt med de lidt tungere ladninger.
Finishen på denne bøsse er også ganske pæn. Netskæringerne på geværet er lidt specielle og falder lidt uden for det klassiske design. Selve metaldelene er mere anonyme. Bøssen virker genuin. For mig var afstand fra pistolgreb til aftrækker en anelse for kort. Folk med mindre hænder end mig vil sikkert finde det positivt.
Tilpasning mellem træ og metal var i rigtig fin udførelse. Ligesom jeg også bemærkede, at forskæftet var formgivet flot med tulipanform.
Jaguar Gold Bird ( FAIR – Techni Mec)
Træet på haglbøssen er det såkaldte FX Wood. Det er simpelt valnøddetræ, som har fået en laser-behandling, så den ser ud som om, at den har et rigere mønster og åretegninger i træet. Det ser faktisk pænt ud. Det er et ægte træskæfte, som også har en fin og god balance, som træet som regel giver.
Jeg synes, at løbsvælgeren var meget distinkt i sit skift, hvilket vil modvirke, at den kommer til at stå i mellemposition og ikke kan affyres. Det problem havde som tidligere omtalt et par af de andre våben.
Kan man ikke leve uden lidt guld, så er Jaguar Gold Bird valget fra testbøsserne. Ellers er bøssen lavet som mange andre haglbøsser i den billige ende, de såkaldte marmeladebøsser. Dette er en pæn opgraderet udgave. Bøssen er lavet af det italienske firma FAIR til Jaguargruppens specifikationer. Den har på undersiden en gravering af Jaguargruppens logo.
Slutsalut
Står du og skal finde et nyt våben, er det i denne prisklasse vigtigst, at du finder den bøsse, der falder dig bedst. Balance er for det meste et personligt fænomen. Der var ikke nogen af disse bøsser, som havde en udpræget ringe balance i objektiv forstand.
Når du køber en haglbøsse i denne prisbillige ende, skal du forvente, at våbnet fungerer med alle de funktioner, den kommer med. Hvis ikke den gør det, så skal den laves, og det skal repareres på garantien. Der findes også mandagsmodeller i højere prisklasser, som kræver, at de skal til efterbehandling på værkstedet. Men du må nok forvente, at det forekommer lidt hyppigere i denne prisklasse. Det kan være en løbsvælger, der skal strammes op, eller en ejektorfjeder, der skal justeres, eller en polering af lukkemekanismen.
Jeg kommer til at lyde som en gammel skolelærer her til slutning. Bøsserne i testen gav indtryk af gode og brugbare bøsser, men der er stadig plads til forbedringer.
