Af: Jacob Lundgaard
Akvarel: Oks-Art
Lige ved og næsten
Trådkorset hvilede roligt på rævehvalpens bringe. Den skulle blot træde et enkelt lille skridt frem fra græstotten, der var i vejen for et frit skud, og dens skæbne ville være beseglet.
Ræven tog imidlertid ikke det skæbnesvangre skridt, men vendte pludseligt om og styrede tilbage mod skovkanten, mens den så sig tilbage over skulderen. Jeg løftede undrende hovedet fra riflen, men fangede i samme øjeblik den skraldende hånlatter fra en husskadefamilie, der havde fået øje på ræven, som helt oplagt skulle have en overhaling.
I løbet af nul komma fem var hele flokken over arvefjenden, og deres latter var steget adskillige decibel i lydstyrke. De nød tydeligvis at kunne chikanere ræven, som befandt sig midt i åbent terræn. Sin unge alder til trods undgik den behændigt de styrtdykkende fugle og havde tilstrækkeligt overblik over situationen til stille og roligt at trække hen mod den eneste busk på engen.
Ræven smuttede ind under buskens skærmende bladhang, der gik helt ned til jorden. Skaderne tog denne handling meget ilde op. Det ophidsede dem voldsomt, at det var lykkedes for deres offer at slippe i sikkerhed, og specielt ungerne gejlede hinanden...
