Fasan

En fasan er ikke bare en fasan

Den danske jagtfasan er ikke en race, men en fællesbetegnelse for en række forskellige fasanracer. Få gode tips og vejledning til at vælge den rette. 

331

Af: Kim Lindgren 

Vælg den rette fasanrace

De fleste er bekendte med, at der findes flere forskellige fasanracer og krydsninger af disse. Men jeg er overbevist om, at man i de fleste jagtkonsortier ikke er bekendt med, hvilke fasanracer eller krydsninger der ligger bag jagtkonsortiets bestilte og udsatte fasaner.   

Da man i et jagtkonsortium som regel kører med en rimelig stram økonomi, fokuserer man mange steder mere på prisen end på kvaliteten. Dette skal ikke forstås på den måde, at de danske jægere er ligeglade med kvaliteten af de indkøbte udsætningsklare fasankyllinger. Men hvis man i beslutningsfasen ikke er bekendt med forskellen på de forskellige fasanracer, og hvordan de opdrættes (i fx Polen), og kun arbejder ud pris, ender man med at bestiller sine fasankyllinger, hvor det er billigst  og billigst er ikke lig med bedst.  

Dyrevelfærd

Da vi alle har et ansvar for en god dyrevelfærd, skal man bestræbe sig på kun at købe danskproducerede og opdrættede fasankyllinger. Gør man dette, er man med til at fremme dyrevelfærden, da danskproducerede æg og fasankyllinger formentlig er omfattet af verdens mest restriktive regler for, hvordan opdræt af fasaner skal foregå.  

Disse restriktive regler i opdrættet omhandler bl.a. bestandtæthed, kontrolleret medicinforbrug, dyrlægekontrol og blodprøvetagning, seksugersreglen, aldersopdelt arealkrav m.m. 
Det er muligt, at man kan spare 10-15 kr. på hver indkøbt 6-ugersfasankylling, hvis den f.eks. kommer direkte fra en storopdrætter i Polen. Men vælger man denne løsning, er man også med til at modarbejde en god dyrevelfærd, da man ikke i Polen har samme restriktive regler i forbindelse med opdrættet, som vi har i Danmark. 

Tamhøns
Fugle fra et polsk storopdræt flyver godt, men der er stor risiko for,at dine naboer får mere glæde af dine fasaner end dig.

Polske fugle

Fasaner, der er importeret fra Polen, er kendt som gode flyvere, men de er desværre – grundet den stamme, man avler på, samt opdrætsmetoderne – meget svære at holde på reviret efter 15ugersalderen 

I bund og grund ønsker man jo at kunne afskyde så mange af de udsatte fasaner som muligt, men dette sker ikke, hvis man driver et storopdræt, og den stamme, man avler på, har en adfærd, som resulterer i, at de udsatte fasaner ikke er håndterbare og derved vandrer meget. Resultatet bliver ofte, at de udsatte fasaner står hos naboen eller naboens nabo den dag, man i oktober måned har planlagt fasanjagt.  

Tro mig, jeg har selv ét år udsat 10.000 polske fasaner. De var store og sunde, men havde en adfærd, som gjorde det utroligt svært at holde disse fugle på reviret gennem hele jagtsæsonen. De var efter 15ugersalderen på ingen måde håndterbare, og de stod i startblokkene ved hver solopgang, parate til at forlade reviret.  

Jeg har altid dagligt brugt meget tid på inddrivning af fasaner, når disse begyndte at ville udforske omverdenen. Derfor kunne jeg med al tydelighed se forskellen på disse polske fasaner og de danskopdrættede fasaner (af en anden stamme), jeg de tidligere år havde udsat på reviret. 

Vores besparelse i kroner og øre ved indkøb af disse polske fasaner viste sig at være en rigtig dårlig forretning, da jeg senere på sæsonen måtte aflyse et par jagter, fordi jeg simpelthen manglede fasaner på reviret.

Polske fugle
Man kan umiddelbart ikke se på en fasankylling/fasan, om den er opdrættet i Danmark eller Polen, men afhængig af hvor den er opdrættet, kan dette resultere i store adfærdsmæssige forskelle.

Fasanens historie

Gennem snart 200 år har fasanen som dansk jagtfugl formået at tilfredsstille både konger, hertuger, grever og baroner  og os helt almindelige jægere. 

De første fasaner (af racen ædelfasanen) kom til Danmark i 1562, hvor dronning Dorothea, enke efter Christian III, oprettede landets første fasaneri på Koldinghus. Kort efter fulgte et fasaneri ved Frederiksborg Slot, ligesom der i 1700-tallet blev oprettet et fasaneri på Frederiksberg, på Jægerspris og senere i 1820  på Tåsinge. For alle disse fasanerier var formålet imidlertid at holde fasanerne som prydfugle i volierer.  

Fasaner til jagtformål var endnu i begyndelsen af 1800-tallet et både kostbart og eksklusivt fænomen, som man kunne opleve hos magtfulde monarker i nogle ganske få af Europas førende nationer. Men i 1828 blev der gjort forsøg på at skabe grundlag for fasaner på den frie vildtbane. Det skete samtidig i Nordsjælland og i Sønderjylland.  

Fasanen (Phasianus colchicus) er en invasiv art og bliver i dag betragtet som en almindelig yngle- og standfugl over hele landet, hvor den betegnes som en skov- og kratfugl. Fasanen blev først anerkendt i Danmark som vildtlevende art i 1972, selvom den har levet på den frie vildtbane siden midten og slutningen af 1800tallet. 

Fasanens udbredelse

Fasanen har i mange år været udbredt over det meste af Mellem- og Centraleuropa, og den nordligste grænse for fasanerne er gennem det sydlige Norge, midt i Sverige og det sydlige Finland. Fasanen er polygam og er ud af slægten phasianus, som har det særlige kendetegn, at tarsen (mellemfoden) er længere end mellemtåen. Desuden sidder bagtåen højere og er mindre udviklet end fortæerne 

Fasaner er jordrugende fugle, hvis vi lige ser bort fra argusfasanerne (Argusiana Rheinardia), som bygger store voluminøse reder i træerne (argusfasanerne lever ikke på den frie vildtbane i Danmark). 
De fasaner, vi kender til i Danmark, overnatter i træerne, og jo før de i kyllingestadiet lærer at søge nattesæde i træer, desto bedre er de beskyttet mod specielt de firbenede rovdyr efter solnedgang. De foretrækker nåletræer til nattesæde, men dermed ikke sagt, at fasanen ikke kan overnatte i andet end nåletræer. Fasanen flyver ganske glimrende, selvom den som hovedregel altid vil forsøge at løbe væk fra en trussel, før den går på vingerne.  

Hvis vi springer langt tilbage i tiden, mener man, at fasanen ligesom alle andre fugle stammer fra en bestemt gruppe dinosaurer, som var nært beslægtet med familien dromaeosauridae. Fuglene nedstammer ikke fra flyveøglerne, som man tidligere mente. Hvis vi springer frem til nyere tid, er fasanen oprindelig importeret fra Asien, hvor dens naturlige udbredelse er i Østasien eller mere bredt i de varmt tempererede dele af Asien, fra Sortehavet til Korea.

Den europæiske jagtfasan

Jagtfasanen, som vi kender den i dag, kan vi kredse ind til at være en krydsning mellem ædelfasanen (Phasianus colchicus) fra Kaukasus og ringfasanen (Phasianus versicolor) fra Kina med den karakteristiske hvide halsring. Der er gennem tiderne blevet krydset andre racer og mutationer ind i jagtfasanen, som også kaldes den danske jagtfasan, og ude i verden kalder man den for den europæiske jagtfasan 

Jagtfasanen er som nævnt en invasiv art, man ikke har forsøgt at bekæmpe. Tværtimod har man gennem mange år arbejdet ihærdigt på at øge den vilde bestand, da jagtfasanen som jagtobjekt er særdeles værdifuld.  

Omkring arterne i fasanfuglens familie er de fleste bekendt med de almindelige prydfugle som guld- og sølvfasanen samt påfuglen. Til fasanfuglens familien hører også junglehønen (Gallus gallus), som menes at være direkte forfader til de ca. 200 forskellige racer af tamhøns, der findes i dag. Fx ligner den røde junglehøne på mange måder nutidens domesticerede røde italiener.  

Fasanracerne inddeles efter fasankokkens udseende i fem grupper: de sorthalsede, de hvidvingede, de mongolske, en overgangsgruppe og de grårumpede. Der findes et utal af farvevarianter uden for dette system, hvor nogle er mere farvestrålende end andre.  

Hvordan man opdeler fasanfuglens familie, fasanracerne, de geografiske racer osv., kan være en smule forvirrende, da der er delte meninger om, hvordan man beskriver dette, afhængig af hvem man spørger.  

Fasanracer
Den danske jagtfasan, som de fleste kender den.

Fasanracer

DOF skriver, at fasanen er underopdelt i 31 geografiske racer. I Gyldendals leksikon kan man læse, at fasanfuglens familie består af 49 arter. Henter man oplysninger ved Wikipedia, kan man læse, at fasanfugle er en familie af hønsefugle med ca. 180 forskellige arter. I Danmarks Jægerforbunds elevhæfte skriver man, at der findes 49 fasanarter og 122 underarter, mens andre mener, at der i alt findes 175 forskellige arter og underarter af fasanen.  

I henhold til det stof, de danske herregårdsjægere tidligere blev undervist i, findes der to arter af den ægte fasan, nemlig phasianus colchicus (ædelfasanen) og phasianus versicolor (ringfasanen). De er splittet op i henholdsvis 30 og 2 geografiske racer.  

Bl.a. på grund af de delte meninger omkring de forskellige racer kan man ikke udelukke, at phasianus versicolor er en race, som er udsprunget fra racen phasianus colchicushvilket i denne sammenhæng er ganske uinteressant.  

Hvis man undres over, hvor navnet phasianus stammer fra, kan det oplyses, at det hentyder til floden Phasis, som er beliggende Rion i den tidligere sovjetiske republik Georgien. Man kunne skrive en hel bog om de forskellige fasanracer, krydsninger og mutanter, hvorfor der kun nævnes nogle af variationerne i denne artikel

Ædelfasanen 

Ædelfasanen (P. c. colchicus) blev omkring 1300 f.Kr. indført til Europa, nærmere bestemt til Grækenland. Den kommer, som navnet antyder, oprindelig fra Colchis i Kaukasus (Georgien) og er efterfølgende blevet indført i mange andre lande i Europa. Man mener, at den omkring år 1400 blev udbredt og almindelig kendt i England. I slutningen af 1400tallet kunne den yngle i det fri, men den kom først til Irland og Skotland i slutningen af 1500tallet.  

Ringfasanen 

Ringfasanen (P. c. torquatus) blev også kaldt chinensis, kineseren eller chinesse ringneck. Dens kendetegn er en tydelig hvid halsring og en hvid øjenstribe. Ringfasanen blev i 1768 indført i England, og umiddelbart efter i 1800tallet blev den også indført i Danmark. Både i England og i Danmark blandede ringfasanen sig med ædelfasanen, og i 1828 blev der i Danmark gjort forsøg på at skabe grundlag for fasaner på den frie vildtbane. Det skete på samme tid i Nordsjælland og i Sønderjylland. 

Fasankok
Igennem avlen kan man hos fasankokken fremhæve eller nedtone den hvis halsring. Den hvide halsring har som de fleste ved, ingen indflydelse på fasanens flyveegenskaber.

Mongolsk fasan 

Den mongolske fasan har ligesom ringfasanen en hvid halsring. Den blev først indført i England og senere i Danmark for at forsøge at skabe en blodfornyelse. Den mongolske fasan er betydelig sværere at opdrætte end ædelfasanen og ringfasanen. Dem, som forsøgte at opdrætte den mongolske fasan, opgav det hurtigt.  

Grøn fasan 

Den grønne fasan så man første gang i England i 1880’erne og i 1907 i Danmark. Man troede først, at denne grønne fasan var resultatet af en krydsning mellem den japanske fasan og ædelfasanen. Først senere fandt man ud af, at den grønne fasan var en mutant, dvs. resultatet af en tilfældig ændring i en celles arveegenskaber (DNA), hvilket i øvrigt også er gældende for den hvide fasan samt isabellafasanen.  

Japansk fasan 

Den japanske fasan er indført og forsøgt opdrættet i Europa. I Danmark forsøgte man også at opdrætte denne fasan, men uden nævneværdige gode resultater.  

Bazantifasan 

Bazanti-fasanen er en fransk fasan og en god udsætningsfugl. Den er rimelig tillidsfuld og derfor nem at omgås i forbindelse med udsætning og jagt. Flyvefærdighederne i den rendyrkede race af bazantifasanen kunne godt ønskes bedre på de første par jagter. Derfor er flere opdrættere gået over til at krydse den franske melanisticfasan ind i bazantifasanen (bazanti kok/melanistic høne). Nogle opdrættere krydser den 1⁄4, 1⁄2 eller 3⁄4. Bazantifasanen kaldes flere steder i Polen for polish pheasant

Melanisticfasan 

Melanistic-fasanen er ligeledes en fransk fasan, der farvemæssigt er næsten helt sort, og som er kendt som fantastisk godt flyvende fugl.  

Melanistick fasankok
Den franske melanistic-fasan er kendt som en god flyver.
Melanistic fasanhøne
Melanistic fasanhøne

Melanistic crossfasan 

Melanistic cross-fasanen er, som navnet antyderen krydsning og kan være en blanding mellem en bazantikok og en melanistichøne. Andre racer er gennem årene indført og forsøgt opdrættet i Danmark, hvilket fører os hen til den danske jagtfasan, også kaldet jagtfasanen.  

Den danske jagtfasan

Den danske jagtfasan er som så mange andre fasaner et resultat af flere fasanracer. Man mener dog, at de fleste gener stammer fra ædelfasanen og ringfasanen. Selvom jagtfasanen har levet frit flere steder i Danmark siden engang i 1800tallet, er den først blevet anerkendt som vildtlevende art i 1972.  

Den danske jagtfasan eller jagtfasanen er primært den fasanrace, som vi i dag ser flest af i Danmark. Vær opmærksom på, at den danske jagtfasan ikke er en rendyrket race, men en fællesbetegnelse for de fasaner, som opdrættes og udsættes i den danske natur. 

Andre fasanracer, mutanter og krydsninger  

Af andre fasanracer, mutanter og krydsninger kan nævnes Cross American, Venere, Mongol, Manchurian, Kansas green, Blue Back, Black Neck, Michigan, Crossed Michi– gan, Indian RingneckAmherst (også kaldt Diamantfasanen), Guldfasan, Sølvfasan, White Pheasants og Reeves (Kongefasanen) m.fl.  

Den rette race til dit revir

Hvis man tror, at en fasan er en fasan, og at det er ligegyldigt, hvilken fasanrace eller rettere hvilke blandinger der ligger bag den jagtfasan, man overvejer at købe og udsætte på reviret, tager man fejl.  

Når man tænker på, hvor meget tid vi jægere normalt bruger på at undersøge tilbud på våben, optik, gear og grej, er det forbavsende, hvor lidt tid man bruger på at undersøge den jagtfasan, man har tænkt sig at udsætte på reviret: Har de fasankyllinger, man overvejer at bestille hos vildtopdrætteren, nu også de egenskaber, som passer til den jagtform og det revir, hvor man vil udsætte dem?  

Jeg håber, at indholdet i denne artikel får jægere til at tænke sig en ekstra gang om, inden de næste gang skal ud på markedet at bestille nye 6-ugersfasankyllinger. Det vil sige, at de sætter sig nøje ind i den fasanrace, de har tænkt sig at bestille, og specielt racens adfærd som udsætningsfugl. De spørgsmål, man kan stille sig selv og sine konsortiemedlemmer i denne situation, kan være: 

  • Efasanracen det bedste valg til vores skovsåter? 
  • Er den rimelig stationær? 
  • Er den kendt for at vandre meget?  
  • Hvordan er dens omgængelighed?  
  • Hvor modtagelig er den for menneskelig prægning? 
  • Hvor god er dens flyvefærdighed i starten af jagtsæsonen? 
  • Hvor lang er dens flugtflyvnings-afstand, når den er presset og letter?  
  • Er den bedst egnet til udsætning, hvor der primært drives skovjagt?  
  • Er den bedst egnet til en jagt med længere flyveafstande fra en såt (foder ud – flyv hjem)? 

Et eksempel

Har man med udsætning af fasaner at gøre, er det vigtigt at have viden om de udsatte fasaners adfærd og flyvefærdigheder, hvis man skal have succes med udsætningen.  

Hvis jeg skal fremhæve et eksempel, hvor viden om en bestemt fasanrace er blevet analyseret og forsøgt forbedret, er det den kendte rendyrkede franske røde Bazantifasan. Den er nemlig blevet udsat i Danmark gennem flere årtier, og Bazantifasanen er kendt for at være en rimelig stationær og prægningsminded fasan, hvorfor den stadig er meget populær.  

For nogle år siden mente flere opdrættere og professionelle skytter, at flyvefærdighederne hos Bazantifasanen var bedst, efter de to første fasanjagter var overstået. Sagt på en anden måde var man ikke helt tilfreds med flyvefærdighederne hos Bazantifasanen under de to første fasanjagter, hvor den virkede lidt gumpetung 

Derfor besluttede flere opdrættere at forsøge at få implementeret generne fra en meget flyvestærk fasan ind i Bazantifasanen. Valget faldt på den meget flyvestærke franske fasan med navnet Melanistic. Fasankyllinger efter denne kombination viste sig at være særdeles flyvestærke, når de var udfarvet i en alder af ca. 20 uger. Denne hybrid fik navnet Melanistic Crossfasanen, og nogle opdrættere krydser Melanisticfasanen 1⁄4, 1⁄2 eller 3⁄4 ind i Bazantifasanen, så der bliver lidt til alle. Udover at Melanistic Crossfasanen er en flot fugl, er den samtidig også rimelig stationær, hvilket er specielt vigtigt, hvis reviret ikke er så stort.  

Få vejledning

De professionelle jagtvæsener er tvunget til at være grundige i deres valg af både fasanrace og opdrætter, da de jo driver en forretning. Leveringsstabilitet, antallet af fasaner på vildtparaden og specielt fasanernes flyvefærdighederne er altafgørende for, om kunderne vender tilbage år efter år.  

Vær dog opmærksom på, at selvom et professionelt jagtvæsen opdrætter fasaner til eget brug og derved også opdrætter fasankyllinger med henblik på salg til private jagtkonsortier, er det ikke ensbetydende med, at disse fasaner er egnet til dit lille jagtrevir.   

Jeg vil derfor opfordre alle til at undersøge lidt om de forskellige fasanracer og de forskellige blandinger, inden man bestiller sine fasankyllinger. Man kan komme langt ved blot at ringe til de forskellige vildtopdrættere og måske også kontakte nogle af de mange dygtige vildtforvaltere/skytter, som har arbejdet professionelt med fasaner gennem en årrække.  

Man vil nemlig efter en grundig research have betydelig større mulighed for at få bestilt de rigtige fasankyllinger til det jagtrevir, man nu engang har rådighedsretten over.  

Fasanbog
Vil du lære mere om fasaner, opdræt, udsætning og jagt, kan du læse mere om det i bogen’ Jagtfasanen’, som bl.a. kan bestilles på raavildt.dk.