Af Jens Ulrik Høgh, Kommunikationsansvarlig for Nordisk Safari Klub
Danmark – Nye jagttider/mindre jagt
Vildtforvaltningsrådet er efter et møde den 6. december kommet med en indstilling til reviderede jagttider for de næste fire år. Indstillingen indeholder et stop for jagt på edderfugl i artens danske kerneområder (med det erklærede formål at nedbringe afskydningen med 30 %) og en totalfredning af husmåren. Begge dele tages op til evaluering om to år. Edderfuglejagten er sendt til tælling på grund af en forsinket rapport, og husmårerne er fredet på grund af faldende jagtudbytte. Der er tale om et meget, meget tyndt grundlag for fredningen af det talrige lille rovpattedyr, der fortsat kan nedlægges i bebyggelse (hvor langt de fleste reguleres med fældefangst). Mårhundejægere over hele landet melder desuden om masser af mårer på deres foderpladser. Det minder lidt om fredningen af grævlingen i sin tid. Nogen synes, at de er sødere end så mange andre dyr, og man ser dem ikke så tit = fredning!
På plussiden ser det magert ud. Der anbefales begrænset jagt på canadagæs i august (som på grågæs), og det er det. Positivt er positivt, men alle DJs forslag til arter, som der kan genindføres jagttid på (bakket op af videnskabelig rapport fra DCE), ville de øvrige rådsmedlemmer (ifølge DJ) end ikke diskutere. I det lys virker det lidt slapt, at den eneste indrømmelse, jægerne har fået i forhandlingerne, er let udvidet jagttid på canadagås – en art som ret beset ikke er hjemmehørende, men invasiv.
Fra bunden af skuffen med malurt kan jeg desuden afsløre, at DOF presser på for at begrænse jagten på alle vilde svømmeænder og gæs med den begrundelse, at de SYNES, at jagten forstyrrer for meget. Ønsket er ikke fejet af bordet, men skal revurderes i Vildtforvaltningsrådet sammen med de foreslåede stramninger for edderfugl og husmår om to år. Vi kan med andre ord vente os endnu mere omfattende indgreb på jagten, hvis vi ikke reagerer nu.
Alt i alt en nærmest 100 % politisk afgørelse i Rådet, som ellers har udmeldt gode intentioner om mere faglighed i forvaltningen. Desværre virker fagligheden relativt ensrettet – den finder tilsyneladende kun anvendelse, når den kan bruges som argument for at begrænse jagten.
Jeg forholder mig i stigende grad mere og mere skeptisk til Vildtforvaltningsrådet. Det har altid ligget i luften, at samlede henstillinger fra Rådet til ministeren bliver fulgt, og at rådet dermed fremmer dialog og fælles ”fodslaw” imellem naturinteresseorganisationer med vidt forskellige interesser. Men de seneste mange år har det bare ikke rigtigt fungeret i praksis.
Ud af Vildtforvaltningsrådets i alt ni medlemmer repræsenterer de tre organisationer, som konstant modarbejder jagten i Danmark – Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.
Fem rådsmedlemmer må betragtes som nogenlunde neutrale. Ud over rådets formand er det tre repræsentanter for land- og skovbrug samt Friluftsrådet.
Jægerne er repræsenterede af et enkelt medlem fra DJ – og dette på trods af, at der er nogenlunde lige så mange jagttegnsberettigede, som der er medlemmer af DOF, DN og DB tilsammen. I tilfælde af uenighed vil det derfor være langt sværere for jægerne end for jagtmodstanderne at samle et flertal i rådet. Det er – mildt sagt – ikke udpræget demokratisk.
Det skal tilføjes, at det oprindelige Vildtforvaltningsråd i højere grad afspejlede befolkningens sammensætning end det nuværende. Før dannelsen af Danmarks Jægerforbund i 1992 sad der nemlig et medlem fra hver af de tre landsdækkende jagtforeninger i rådet, og det demokratiske styrkeforhold i rådet svarede dermed i højere grad til virkeligheden i befolkningen. Som det er nu, har Vildtforvaltningsrådet en kraftig slagside til jagtmodstandersiden, og det er nærmest håbløst for jægerne at samle flertal i ophedede spørgsmål.
Mit forslag? Tildel jægerne de to mandater, vi frivilligt har afgivet i forbindelsen med dannelsen af Danmarks Jægerforbund. Så må vi slås internt om, hvordan de skal fordeles mellem vore organisationer. Det vigtige i denne forbindelse er, at der skal genskabes et rimeligt spejl af den danske befolknings sammensætning, hvis ikke der fortsat kun skal skæres i den jagtlige salami. Alt andet er udemokratisk.
