Arkivfoto som ikke har noget med den aktuelle sag at gøre.

Af Jens Ulrik Høgh – kommunikationsansvarlig for Nordisk Safari Klub
Foto: Niels Busch samt Jukka Jantunen, Ondrej Prosicky, Villiers Steyn og Victor Lapaev/Shutterstock

Homo sapiens fejler faktisk hele tiden, og i det perspektiv er vi jægere mindst lige så menneskelige som alle andre. Det er næppe gået nogens opmærksomhed forbi, at der har været et par spektakulære fejlskydninger i denne jagtsæson? Fejltagelser, som dels er brandærgerlige for de involverede, men også så opsigtsvækkende, at de har (negativ) effekt på jægernes renomme.

En dansk jæger skød tre tyre på en mark i Kalmar i den tro, at de var grise. En anden skød en liggende elgko med en kalv, som så måtte aflives. Ingen af delende har pyntet på danske jægeres anseelse i Sverige, og begge sager får konsekvenser for jægerne.

Vi kan grine lidt ad det (og det gør vi også), men egentlig er der al mulig grund til at tage sagerne brandalvorligt. Det er langt fra første gang, at der fejlskydes, det bliver heller ikke sidste gang, og uheldet rammer naturligvis jægere af alle nationaliteter. MEN. Uanset hvordan man vender og drejer det, er hver eneste fejlskydning uacceptabel og et udtryk for rigtig dårligt jægerhåndværk.

Vi SKAL vide, hvad vi skyder på, når der trykkes på aftrækkeren, og der er simpelthen ingen gangbare undskyldninger for at begå disse fejl. Derfor er det i min optik ikke andet end rimeligt, at hammeren falder, når det sker. Først og fremmest for at statuere eksempler (som ingen har lyst til at efterfølge). Det er vigtigt, at alle vi andre tænker et sekund eller to længere, næste gang vi selv står i en uvant situation. Det er vigtigt, at vi alle har al motivation i verden til at tvivle og holde aftrækkerfingeren i ro, hvis tvivlen ikke er fuldstændigt manet i jorden. Er man i tvivl, er der ingen tvivl – man skyder ikke!

I Norge er en jæger netop blevet idømt 90 dages fængsel for at nedlægge en fredet fjeldræv i den tro, at det var en rødræv. Han blev desuden frataget retten til at gå på jagt i tre år og skal givetvis betale titusindvis af kroner i sagsomkostninger. Han kigger nok lidt længere på den næste ræv i kikkertsigtet, inden han trykker af, og det samme gør vi, når vi dels hører om disse sager og dels indser, at det koster at begå den form for fejltagelser.

Hvis ikke vi lytter, lærer og retter ind, kan vi i yderste konsekvens gå hen og ende som jægeren, der nedlagde den øverste del af et elskende par i Tyskland for nogle år siden, fordi han hørte gryntelyde og så bevægelse i græsset.

Jeg ved godt, at en fuldstændig nulvision omkring jagtulykker er urealistisk, men så længe der nedlægges kødkvæg i flokke i den tro, at det er grise, er der vist stadig plads til forbedringer.