Den amerikanske bisonbestand blev på kun et enkelt årti reduceret med 99,99% og blev først og fremmest reddet, fordi passionerede fritidsjægere tog politiske initiativer til markante ændringer i den nordamerikanske naturforvaltning.
Vildtplejen er slået fejl, selvom vi godt ved, hvad der i virkeligheden skal gøres. Og det må gerne koste penge og god fed landbrugsjord at optimere vildtets vilkår, argumenterer Asbjørn Hellesøe-Jensen her for. Disse overvejelser og forslag til en moderniseret vildtpleje vil være hård læsning for mange – men måske har Asbjørn ret?
Alle, der bevæger sig rundt i den danske natur, får flåter på sig – før eller siden. Jægere, der til og med kravler rundt i naturen, når det er nødvendigt, kan være helt sikre på, at flåterne bider på. Her er en hurtig guide til nogle af de kendte sygdomme, som skovflåterne kan overføre til dig.
Her er ny viden. Om hvordan biotoperne forbedres, og hvorfor vi skal tænke nyt. Redeskjul og kyllingebiotoper er væsentlige forudsætninger for, at de vilde fasaner og agerhøns producerer et tillæg, der kan udnyttes jagtligt. Som tidligere beskrevet her i JAGT, Vildt og Våben kræver vellykket vildtpleje indsigt i arternes biologi og kendskab til, hvordan man tilgodeser denne biologi i praksis. Denne artikel vil gå i dybden med redeskjul og kyllingebiotop for vores to jordrugende vildtfugle - agerhøne og fasan.
På kun to årtier har verdens samlede markhorbestand bevæget sig fra randen af udryddelse til stort set at være uden for farezonen. Årsagen er uden tvivl veltilrettelagt jagtturisme.
Jagt i Tyskland er andet og mere end Loden og Lederhosen. I denne artikel præsenteres det spændende jagtland, hvor meget minder meget om jagten i Danmark mens andet er helt, helt anderledes.
En biotopplan er en forudsætning for udsætning af agerhøns og/eller fasaner, hvis du ønsker at udsætte mere end 100 fugle eller én fugl pr. hektar på ejendomme over 100 hektar. Asbjørn Hellesøe-Jensen har igennem en årrække beskæftiget sig med udarbejdelse af biotopplaner og vil i denne artikel beskrive, hvad en biotopplan er, hvem der skal have sådan en og give nogle tips til, hvordan man arbejder med biotopplaner i praksis.
En fremmed i den danske flora, som kan noget, de hjemlige arter ikke kan. Her fortsætter Asbjørn sin gennemgang af vilde planter til den danske vildtpleje.
Verdenshistorie og naturbevarelse er flettet tæt sammen omkring hjortearten Père Davids. At arten overhovedet eksisterer, skyldes udelukkende jægeres engagement i artens bevarelse, og hele den tilbageværende bestand nedstammer fra nogle få dyr, som for godt 120 år siden udgjorde grundstammen i bestanden i Woburn Abbey’s dyrehave i Bedfordshire i England.
Fasanen er Danmarks vigtigste vildtart, for den holder liv i 90 procent af alle de planter og dyr, der hører til ude i det åbne land. Tag med på denne rejse gennem kæden af argumenter som fører til, at vi slet ikke kan undvære fasanerne.